Om hotellet
MarSenses Ferrera Blanca Hotel Family er et børnevenligt All Inclusive-hotel med en flot beliggenhed i grønne omgivelser oven for en smuk badebugt. Hotellet består af en række forskellige bygninger og ligger i bekvem gåafstand til Cala d'Or centrum.
Hotellet har en stor have med to poolområder, hvor du kan slappe af i en liggestol, tage dig et forfriskende dyp og nyde en drink i baren. Kunne du tænke dig at bade i havet, ligger stranden i kort gåafstand fra hotellet.
MarSenses Ferrera Blanca Hotel Family har en lys og pæn buffetrestaurant, hvor du kan nyde alle dagens måltider. Hotellet har også flere barer, hvor du kan bestille drikkevarer, snacks og enkle retter, og All Inclusive indgår i rejsens pris for at gøre din ferie ekstra bekvem.
De fleste dage om ugen arrangerer hotellets personale aktiviteter som vandgymnastik og vandpolo, og hotellet har også et motionsrum til træning på egen hånd. Til de yngste gæster findes en international børneklub, og flere aftener om ugen byder hotellet desuden på underholdning.
MarSenses Ferrera Blanca Hotel Family tilbyder lyse og moderne lejligheder og suiter. Vil du se mere af Mallorca, kan du tage med på en af Spies' udflugter eller udforske øen på egen hånd i lejebil.
Øvrig information
- Bygget: 1983
- Renoveret: 2022, 2024 (to bygninger)
- Bygninger: 14
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 139
- Elevator i hovedbygningen med fællesfaciliteter
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



