Udflugter, Cala d'Or

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Obs! Udflugtsprogrammet til og med sommeren 2021 er reduceret, og visse aktiviteter kan blive ændret med kort varsel pga. covid-19. Der kan f.eks. være krav om mundbind, eller et restaurantbesøg kan blive erstattet med en madpakke, som deltagerne får med på udflugten. Læs mere på rejsemålets lokale Mysite

.

Praktisk information om vores udflugter

Palma shopping med ROIG

Palma shopping med ROIG

Længes du efter rigtig gode shoppingmuligheder i en trendy, lille storby med masser af seværdigheder? Så er denne udflugt til Mallorcas smukke hovedby Palma noget for dig! Mad og drikke indgår ikke.

Læs mere Skjul

Palma de Mallorca er en pulserende by, som simpelthen oser af historie. Her bydes der på en forførende blanding af smukke bygninger, kendte modebutikker, kirker, museer, restauranter og caféer. Nyd gerne en spadseretur langs strandpromenaden Passeig Maritim og se nogle af verdens dyreste lystyachter eller slå dig ned på Placa de Major og betragt folkelivet.

Lige ved den imponerende katedral La Seu ligger shoppinggaden Passeig del Born, hvor du både finder de største mærkevarebutikker såsom Louis Vuitton og Hugo Boss såvel som mindre, lokale butikker. Gaden slutter ved torvet Placa Rei Joan Charles. Går du til venstre her, havner du på gaden Jaume III, hvor du finder endnu flere butikker og det store varehus El Corte Inglés.

En god måde at komme rundt på i Palma er at hoppe på og af de røde sightseeingbusser. Busserne standser ved 16 af de mest populære seværdigheder i Palma, og undervejs hører du om Mallorcas historie på svensk, engelsk eller spansk. Læn dig tilbage og nyd en by, som sagtens kan sammenlignes med en hvilken som helst europæiske storby!

Efter ca. fem timer i Palma går turen tilbage til hotellet. Vi afslutter dagen med et fotostop ved Castell de Bellver, som byder på en fantastisk udsigt ud over Palma og bugten ud for. Du behøver ikke at være professionel fotograf for at få postkortsmukke billeder med herfra.

På turen hjem nyder vi udsigten, når vi passerer gennem flere af øens charmerende små landsbyer og byer.

Mad og drikke:
Mad og drikke indgår ikke i prisen. I løbet af dagen stopper vi flere gange, hvor det er muligt at købe mad og drikkevarer.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide, som også kan guide på tysk, fransk og italiensk efter behov.

Øvrigt:
Udflugten arrangeres i samarbejde med vores samarbejdspartner ROIG. Programmet kan variere fra gang til gang.

Es Trenc med katamaran

Es Trenc med katamaran

Hvad ville en ferie ved Middelhavet være uden en dag ude på det store, blå hav?

Læs mere Skjul

Gå ikke glip af chancen for at nyde en dag på havet med katamaranen Magic, som udgår fra Colonia Sant Jordi. Herfra sejler båden til Es Trenc, Mallorcas måske mest populære strand.

I løbet af dagen får vi mulighed for at køle af i havet og udforske livet under havoverfladen ved hjælp af snorkeludstyr, som man kan låne ombord på båden. Mens vi bader og snorkler, tilbereder besætningen dagens frokost, som vi siden nyder ombord.

Mad og drikke:
I prisen indgår en let frokost sammen med et glas vand/sangria. Yderligere drikkevarer kan købes på båden.

Husk at medbringe:
Badetøj, solcreme og lommepenge.

Øvrigt:
Prisen varierer afhængigt af, om du vælger udflugten med eller uden transport til havnen. Vi forbeholder os ret til at ændre sejlruten i tilfælde af dårligt vejr.

Island Tour

Island Tour

Tag med på en fantastisk tur, hvor vi oplever alle Mallorcas spændende seværdigheder med både bus, båd, sporvogn og tog! Der indgår ingen måltider.

Læs mere Skjul

Dagen starter med, at vi begiver os til øens tredjestørste by, Inca. Her ligger Mallorcas største marked. Noget andet, som er typisk for Inca, er fremstillingen af skind- og læderprodukter. Her gør vi holdt et øjeblik og besøger læderfabrikken Buades, som bl.a. sælger Mallorcas berømte tasker og sko i læder.

Efter besøget i Inca kører vi videre langs bjergkæden Sierra de Tramuntana. Fra bussen nyder vi udsigten ud over øens højeste punkt, det mægtige Puig Major. Vi ser også det berømte kloster i Lluc og alle mandeltræerne langs vejen gennem bjerget.

Efter et fotostop fortsætter vi til La Calobra. Her får du tid til at udforske omgivelserne på egen hånd. Hvorfor ikke nyde en herlig frokost på en af de små, hyggelige restauranter med udsigt ud over bugten? Du kan også gå en kort, men vidunderlig tur gennem klippepassagen, hvor det er muligt at tage en forfriskende dukkert i havet.

Efter at have oplevet den fantastiske atmosfære i La Calobra er det tid til at nyde Mallorca fra havet! I båd begiver vi os ned mod havnebyen Puerto de Sóller. Byen ligger nede mellem bjergene og minder med sin charmerende havn, de små caféer og butikkerne om Den Franske Riviera. Herfra tager vi den traditionsrige sporvogn gennem et landskab fyldt med appelsin- og citrontræer til den nærliggende by Sóller.

Når vi ankommer til Sóller, tager vi med en af Europas ældste jernbaner (bygget i 1912) til Mallorcas hovedby Palma. Under togturen passerer vi gennem ikke mindre end 13 tunneller og oplever et bjerglandskab med herlige udsigter. En oplevelse, som de fleste turister går glip af! Vi står af toget lige uden for Palma, hvor vi bliver hentet af en bus, som kører os tilbage til hotellet.

Mad og drikke:
Mad og drikke indgår ikke i prisen. I løbet af dagen stopper vi flere gange, hvor det er muligt at købe mad og drikkevarer. Du kan også vælge at medbringe din egen picnic.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 9-18.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide, som også kan guide på tysk, fransk og italiensk efter behov.

Husk at medbringe:
Kamera, badetøj, en flaske vand, solcreme og en varm trøje.

Øvrigt:
Udflugten arrangeres i samarbejde med vores samarbejdspartner ROIG. Programmet kan variere fra gang til gang.

Palma Visit

Palma Visit

Længes du efter en hyggelig dag med storbypuls? Så er denne udflugt til Mallorcas smukke hovedby Palma lige noget for dig.

Læs mere Skjul

På vores vej til Mallorcas hovedby Palma starter vi med at køre forbi byen Felanitx. Fra bussen kan vi skimte middelalderklostret San Salvador, som ligger på en bjergtop. I Felanitx blev den berømte kunstner Miquel Barceló født, som bl.a. har udsmykket et af kapellerne i Palmas enorme katedral La Seu med en mageløs skulptur.

Turen fortsætter gennem yderligere nogle af alle Mallorcas smukke byer, inden vi når vores slutdestination Palma. Vi standser uden for La Seu, den majestætiske katedral, som blev bygget i 1200-tallet. Nu venter der en rundtur med en lokal guide, som viser os rundt i katedralen. Guiden fortæller om katedralens historie, og vi nyder den fantastiske kunst og arkitektur. Derefter er der lidt tid til at udforske Palma på egen hånd. Du kan vælge at shoppe på Passeig del Born eller nyde frokosten på en af alle de hyggelige tapasrestauranter.

Efter ca. to-tre timer i Palma kører vi hjemad igen. Undervejs tilbage standser vi ved et udsigtspunkt ved slottet Bellver, som er bygget i 1400-tallet, og som er Europas eneste runde slot. Slottet blev længe anvendt som fængsel, men i dag rummer det Palmas historiske museum. Fra slottet er der en fantastisk udsigt ud over hele Palma - det er om at have kameraet parat!

Mad og drikke:
Mad og drikke indgår ikke i prisen. I løbet af dagen stopper vi flere gange, hvor det er muligt at købe mad og drikkevarer.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide, som også kan guide på tysk, fransk og italiensk efter behov.

I prisen indgår:
Entré til katedralen + rundtur med guide.

Øvrigt:
Udflugten arrangeres i samarbejde med vores samarbejdspartner ROIG. Programmet kan variere fra gang til gang.

Son Amar

Son Amar

En festlig aften med underholdning i verdensklasse på legendariske Son Amar!

Læs mere Skjul

Denne traditionsrige herregård har siden 1963 været hjemsted for mange populære og spektakulære aftenshows, som har givet de besøgende fængslende oplevelser. Son Amar er kendt for at byde på artister fra hele verden, og sammen udgør de en fantastisk blanding af entertainere, som byder på en uforglemmelig aften.

Årets magiske koreografi er en fantastisk blanding af forskellige stilarter og kulturer fra øst til vest, som åbner vores hjerter og sind, samtidig med at den byder på en blanding af international dans og musik, svimlende akrobatik, herlige komiske indslag, et hedt flamencoshow i verdensklasse og meget mere.

Grib chancen for at opleve Son Amars fantastiske show - det er helt klart en forestilling i verdensklasse.

Vi tilbyder billettypen GOLD med transport fra de fleste af vores rejsemål.

Mad og drikke:
3-retters middag og drikkevarer til middagen indgår.

Tid:
Afgang fra hotellet ca. kl. 17.30-18.30. På Son Amar ca. kl. 19–24.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Oplev mere af Mallorca (kan bestilles hjemmefra)

Oplev mere af Mallorca (kan bestilles hjemmefra)

Oplev mere af det smukke Mallorca! Mandeltræer, små landsbyer og lokale markeder er blot noget af alt det, som indgår i denne udflugt.

Læs mere Skjul

På denne heldagsudflugt kører vi nordpå sammen med vores skandinavisktalende guide, som vil være sammen med os hele dagen. Fra østkysten kører vi længere ind på øen og oplever det smukke landskab med mandeltræer, kornmarker og hyggelige, små byer. Vi starter med et besøg i byen Inca og det lokale marked. Her samles lokalbefolkningen for at snakke om ugens begivenheder og for at handle friske grønsager. Her får du tid på egen hånd, så du kan nå at opleve den lokale atmosfære i fred og ro.

Ved frokosttid standser vi hos vores samarbejdspartner PuroWool. Her bliver der serveret frokost, samtidig med at PuroWool præsenterer deres produkter for os. Hvis du bliver interesseret i nogle af produkterne, kan du bestille til en meget nedsat pris.

Vi fortsætter mod den gamle del af Alcudia. Her kan du udforske de små gader på egen hånd og holde udkig efter alle de små, hyggelige smørhuller. Her er flere små butikker, og arkitekturen er absolut også værd at studere nærmere. Udnyt endelig også chancen for at gå en tur oppe på bymuren.

Efter at vi har oplevet den gamle del af Alcudia, begiver vi os tilbage i retning mod østkysten.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
I forbindelse med Purowools præsentation serveres en let frokost med drikkevarer.

Husk at medbringe:
Bekvemme sko.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Øvrigt:
Denne udflugt præsenteres i samarbejde med Purowool, som er en af Skandinaviens førende producenter af sengeprodukter. På grund af samarbejdet kan vi tilbyde denne udflugt til kraftigt nedsat pris, nemlig mindre end halvdelen af den ordinære udflugtspris.

The Sea Cave

The Sea Cave

En af de mest kendte og populære aktiviteter på østkysten er grotteeventyret The Sea Cave. Snacks og forfriskninger indgår.

Læs mere Skjul

Tag med og udforsk hemmelighederne i grotten, der også er kendt som Cova de's Coloms - Pirat-grotten.

Vi sejler i motorbåd langs den smukke kyst frem til det mystiske sted, hvor vi gør ophold. For at komme ind i grotten, hopper vi i det turkisblå vand iført våddragter, sko, hjelm og pandelampe og svømmer ind til selve indgangen til grotten.

Dette er en spændende oplevelse fra start til slut, hvor vi udforsker Pirat-grottens hemmeligheder ved at svømme, hoppe og klatre rundt.

Underjordiske søer med krystalklart vand, både ferskvand og saltvand, og spektakulære grotteformationer - og alt er naturligt bevaret!

Et uforglemmeligt eventyr for hele familien!

Mad og drikke:
Snacks og forfriskninger indgår.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 15-18.

Husk at medbringe:
Håndklæde, badetøj, solcreme og en flaske vand.

Øvrigt:
Der kan ske ændringer i programmet pga. vejret og lokale forhold. Aldersgrænse fra 6 år.

Scuba diving/snorkling

Scuba diving/snorkling

Dykning er en meget afslappende og sjov aktivitet - oplev en helt anderledes og magisk ny verden under havoverfladen.

Læs mere Skjul

Har du overvejet at prøve at dykke? Hvis svaret er ja, men du vil ikke gennemføre et langt kursusforløb, så har du chancen via vores partner Mallorca Diving. Med dem kan du prøve denne fantastiske aktivitet, som tager dig med ned til en helt anden verden. Mallorca Divings instruktører introducerer dig til dykning på en sikker måde, så du kan nyde din første dykkeroplevelse fuldt ud.

Hvis du har det fint nok med blot at snorkle, kan du i stedet deltage i Mallorca Divings snorkeludflugt, som tager dig med i motorbåd til smukke steder. Her ifører vi os udstyret og svømmer afsted for at opleve stenformationer, grotter, bugter og spændende undervandsvæsener.

I begge udflugter indgår al transport, bådture, dykker- og snorkeludstyr samt certificerede instruktører.

Mad og drikke:
I både dykker- og snorkeludflugten indgår vand og lidt let at spise i form af snacks.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende instruktører.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 9-12.30.

Husk at medbringe:
Solcreme, badetøj og håndklæde.

Øvrigt:
Ændringer i programmet kan ske pga. vejret og lokale forhold. Dykning 95 euro, snorkling 45 euro.

Dragegrotterne

Dragegrotterne

Tag med til de berømte Dragegrotter, Cuevas del Drach, på Mallorcas østkyst. Der indgår ingen måltider.

Læs mere Skjul

Dragegrotterne ligger ca. 6 km syd for Cala Millor på øens østlige kyst. Den guidede tur i grotterne er omkring en kilometer lang, og det tager ca. en time at gå.

Undervejs kommer vi til Europas største underjordiske sø, Martel. Her bliver der spillet klassisk musik af Chopin, Martini, Offenbach og Caballero. Vi sætter os ned et øjeblik og nyder musikken, grottens mægtige akustik og synet af både, der glider over søen og lyser grotten op. Herefter går vi om bord på en båd og sejler en tur på den underjordiske sø og oplever grotterne fra et helt andet perspektiv.

Udflugten slutter ved butikken "Majorica", og her handler det mest om majoricaperler. De anses for at være verdens fineste kunstfremstillede perler. Kun ægte perler og kulturperler rangerer højere.

Mad og drikke:
Indgår ikke. Man kan købe drikkevarer og sandwich ved grotterne.

Entré:
Entré til Dragegrotterne indgår.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 9.30-14.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Øvrigt:
Udflugten arrangeres i samarbejde med vores samarbejdspartner ROIG. Programmet kan variere fra gang til gang.