Om hotellet
Voksenhotellet Monsuau Cala d'Or Hotel har en perfekt beliggenhed mellem de fine badevige Cala Ferrera og Cala Serena i feriebyen Cala d'Or. Her bor du i smukke omgivelser omkranset af pinjeskov. Hotellet er velegnet til såvel par som venner, der søger en fredfyldt og bekvem voksenferie. Den hvide sandstrand Cala Farrera ligger kun en kort gåtur fra hotellet og er en beskyttet strand med gode bademuligheder.
Hotellet har en buffetrestaurant og en a la carte-restaurant ved poolområdet samt en poolbar og en loungebar, hvor du kan nyde en cocktail om aftenen. I gåafstand fra hotellet ligger der enkelte restauranter, barer og natklubber.
Hotellets poolområde er som skabt til afslapning, og der står masser af magelige liggestole rundt om den skønne pool. Stranden ligger kun en kort gåtur væk og byder på en flot udsigt over Middelhavet.
Valgmulighederne er mange, hvis du ønsker en aktiv ferie. Der er flere fine vandrestier i nærheden af hotellet, og lejer du en cykel, finder du ud af, hvorfor Mallorca er så populær en ø blandt cyklister.
På Monsuau Cala d'Or Hotel kan du træne i hotellets motionsrum eller deltage i holdtræning som f.eks. aerobic. Vil du forkæle dig selv, tilbyder hotellets spaafdeling luksuriøs afslapning, og du har en række forskellige behandlinger at vælge imellem. I spaafdelingen findes også et boblebad. Vil du spille golf i ferien, kan du begive dig til den nærliggende golfbane, Vall d'Or Golf, der byder på en 18-hullers bane og et klubhus med smuk udsigt over kysten.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 1971
- Renoveret: 2015
- Bygninger: 4
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 109
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering findes ikke i nærheden af hotellet
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4,5.



