Om hotellet
Artiem Audax Hotel er et stilfuldt voksenhotel i den hyggelige by Cala Galdana. Hotellet er meget populært og har mange stamgæster fra hele verden. Her bor du i frodige omgivelser kun et stenkast fra den smukke strand i Cala Galdana og ikke langt fra den maleriske landsby, hvor du finder hyggelige, små restauranter og lokale barer.
Artiem Audax Hotel har et dejligt poolområde på sjette sal med en uovertruffen udsigt over bugten og det azurblå hav. Hvis du ønsker at være aktiv i løbet af ferien, tilbyder hotellet alt fra tennisbane og motionsrum til kajakpadling, cykelhold og vandsportsaktiviteter i nærområdet. Efter træningen kan du forkæle dig selv med en eller flere behandlinger i hotellets luksuriøse spaafdeling, Blue Spa.
For at sikre dig en virkelig komfortabel ferie, er der mulighed for at bestille måltidspakker. Du kan vælge mellem morgenmad og halvpension, hvor både morgenmad og aftensmadsbuffet er inkluderet i hotellets buffetrestaurant. Hotellet har også en a la carte-restaurant, hvis du foretrækker at bestille fra menu.
Artiem Audax Hotel tilbyder indbydende dobbeltværelser med moderne indretning og balkon. Hvis du vil bo ekstra godt i løbet af ferien, kan du reservere et dobbeltværelse premium med havudsigt.
Hvis du er nysgerrig efter at udforske den smukke ø Menorca yderligere, anbefales det at leje en bil.
Øvrig information
- Bygninger: 1
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 240
- Reception
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



