Papuga Holidays elcykling på Gran Canaria
Hvornår: 14. nov. - 21. nov. 2026
Pris fra: 15.298,- pr. person inkl. halvpension og leje af elcykel
Afrejse fra: Billund og København
Gran Canaria er et sandt paradis for cyklister – særligt den sydlige del af øen byder på et væld af fantastiske ruter gennem smuk natur, hyggelige bjerglandsbyer og imponerende kyststrækninger.
Med en elcykel får du den ekstra hjælp, der gør det nemt at nyde turen – selv på de stejle stigninger – samtidig med at du forbliver aktiv på din ferie. Rejsen egner sig også perfekt til dig, der rejser alene.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Direkte fly med Sunclass Airlines
- 15 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage
- Transfer til/fra lufthavnen og hotel
- Lækkert 4* hotel i Maspalomas
- Gratis wifi
- Morgen- og aftensmad
- Leje af elcykel
- 6 alsidige cykelture
- Distancer på 45-60 km
- Dansk cykelguide fra Papuga
- Hyggeligt og socialt fællesskab
- Maks. 16 deltagere







Program på rejsen
I samme uge tilbyder Papuga et program for landevejscykling og vandring. Uanset om du vælger elcykel, landevejscykel eller vandring, bor alle deltagere på samme hotel.
Mens vintermørket og kulden sænker sig over Danmark, kan du nyde lune temperaturer og masser af sol på denne skønne ø i Atlanterhavet. Med dagtemperaturer, der ofte ligger mellem 20 og 25 grader i vintermånederne, er Gran Canaria ideel til en aktiv ferie. Her venter smukke landskaber, lange solrige dage og optimale forhold til både cykling og afslapning i naturskønne omgivelser.
Cykelferien byder på smukke og varierede ruter i det sydlige Gran Canaria – fra kyststrækninger til frodige bjerglandskaber. Vi cykler bl.a. langs kysten fra Maspalomas til den charmerende havneby Puerto de Mogán, hvor vi holder pause og nyder en kop kaffe eller friskpresset juice på en hyggelig café. Med elcyklen får du ekstra hjælp på de lange stigninger, så du i ro og mag kan nyde oplevelsen, uanset dit niveau. Turene går gennem appelsinlunde, dramatiske kløfter og små, autentiske landsbyer som Fataga og San Bartolomé de Tirajana. Her mærker vi den ægte kanariske stemning og smager lokale specialiteter – som tapas, frisk frugt eller måske en friskbagt mandelkage.
Hver dag venter nye oplevelser med fantastiske udsigter og stemningsfulde stop – og alt foregår i et tempo, hvor alle kan være med. Den danske guide fra Papuga sørger for, at turene tilpasses deltagerne, så både erfarne og nye cyklister får en skøn ferie.
En stor del af rejsens charme ligger i fællesskabet. Vi cykler sammen, oplever øens skønhed i fællesskab og nyder de gode stunder både på og af cyklen. Efter dagens tur samles vi til en forfriskning ved poolen, deler dagens højdepunkter og spiser aftensmad sammen på hotellet. Stemningen er afslappet, og der er plads til både grin, gode samtaler og nye venskaber.
Uanset om du rejser alene eller sammen med andre, bliver du en del af et socialt og inkluderende fællesskab, hvor alle er velkomne.
Elcykling er en skøn og bæredygtig måde at opleve Gran Canaria på. Du kommer tæt på naturen, undgår trafik og får masser af frisk luft og motion – alt sammen i nogle af øens mest naturskønne omgivelser.
Glæd dig til en uforglemmelig ferie, hvor cykling, fællesskab og naturoplevelser går hånd i hånd.
Dagsprogram
Dag 1
Ankomstdag
Dag 2
1. cykeldag
Kl. 08:00 Morgenmad
Kl. 09:00 Udlevering og introduktion af cykler
Kl. 09:30/10:00 Afgang fra hotellet
Den første dag handler det om at blive komfortabel med cyklen, klimaet og de øvrige deltagere, så vi har planlagt en rute, hvor der er plads til det hele.
Kysttur mod vest
Vi starter ugen med en smuk og stemningsfuld kysttur på 59 km og 822 højdemeter, perfekt til dig på elcykel. Fra Hotel LIVVO DunaGolf Suites følger vi kysten mod vest med fantastiske udsigter over Atlanterhavet – og da vi kører samme vej ud og hjem, oplever du landskabet fra nye vinkler hele vejen. Undervejs passerer vi charmerende kystbyer som Los Caideros, Puerto Rico og Playa de Amadores, inden vi når dagens vendepunkt i Taurito. En oplagt første dag, hvor benene får gang i pedalerne, fællesskabet styrkes – og feriestemningen for alvor sætter ind.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad
Dag 3
2. cykeldag
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Ekkodalen
Dag to byder på en uforglemmelig tur ind i det bjergrige Gran Canaria. Vi starter roligt fra hotellet langs kysten mod vest, inden vi drejer fra og bevæger os op i terrænet. Her venter en længere stigning – men med hjælp fra elcyklerne er der overskud til at sætte tempoet ned og nyde de storslåede udsigter undervejs.
Turen kulminerer ved Ekkodalen og Cascada Bonita de Soria, hvor vi naturligvis holder en pause og lader indtrykkene synke ind. Herefter venter en smuk nedkørsel tilbage mod kysten med panoramaudsigt over øen. En 73 km lang rute med 971 højdemeter, som giver en blid og tryg introduktion til bjergene – og masser af store naturoplevelser.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad
Dag 4
3. cykeldag
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Bjergene bag Maspalomas
På tredjedagen går turen direkte op i bjergene lige bag Maspalomas. Vi starter med en flot opstigning til Mirador de Ayagaures, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt over det dramatiske bjerglandskab og store dele af øen.
Herfra venter en lang og smuk nedkørsel tilbage mod kysten, hvor vi holder en pause undervejs. Turen slutter dog ikke her – vi drejer igen fra og bevæger os endnu en gang op i bjergene ad en imponerende rute gennem en kløft mod parkeringspladsen ved delfincenteret. En virkelig flot afslutning, inden vi triller retur ned mod hotellet.
En varieret rute på 52,5 km og 850 højdemeter, fyldt med udsigter, roligt tempo og store oplevelser – perfekt til elcykel.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad
Dag 5
4. cykeldag
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Østpå mod det rå Gran Canaria
I dag sætter vi kurs mod øst og mærker for alvor kontrasterne på Gran Canaria. De første kilometer byder på den velkendte modvind, når vi forlader læen fra bjergene – men efter ca. 20 km drejer vi fra og bevæger os op i et råt og smukt bjergterræn, hvor turister sjældent kommer. Her venter ægte ø-stemning, stilhed og store naturoplevelser.
Herfra går turen ned mod lufthavnen og kysten, og belønningen er til at tage og føle på: medvind hele vejen retur til hotellet. En perfekt afslutning på dagen – og god tid om eftermiddagen til afslapning ved hotellets pool og faciliteter.
En oplevelsesrig rute på 69 km og 867 højdemeter, hvor natur, variation og cykelglæde går hånd i hånd.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad
Dag 6
5. cykeldag
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Smukke Puerto de Mogán
I dag venter en helt særlig oplevelse – en dag, du simpelthen ikke må snyde dig selv for. Vi cykler mod vest til Puerto Rico, hvor færgen tager os med på en smuk sejltur langs kysten til Puerto de Mogán. Da vejen tidligere er styrtet sammen, er færgen den letteste og mest stemningsfulde måde at komme dertil på – og turen på havet er en oplevelse i sig selv.
Fra Puerto de Mogán går turen nordpå og op i bjergene forbi byen Mogán, inden vi når en restaurant med tilhørende museum og en fantastisk udsigt over landskabet. Her nyder vi frokosten, før vi triller tilbage mod Puerto de Mogán. Der er god tid til byvandring i det, der ofte kaldes Gran Canarias Venedig, inden vi igen tager båden retur til Puerto Rico.
En uforglemmelig dag på 67 km og 1.078 højdemeter – og for mange uden tvivl ugens smukkeste tur. Snyd ikke dig selv for denne oplevelse.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad
Dag 7
6. cykeldag
08:00 Morgenmad
09:30 Afgang fra hotellet
Fataga og bjergene i baghaven
På dag seks går turen igen op i bjergene lige bag hotellet – fyldt med lokale oplevelser og smukke udsigter. Undervejs besøger vi en spændende kirkegård, stopper ved Aloe Vera Farm med mulighed for at købe lokale produkter og holder pause ved Mirador Astronómico de la Degollada, hvor udsigten virkelig kommer til sin ret.
Ruten fører os videre til den charmerende bjergby Fataga, hvor vi går en lille tur og nyder stemningen, inden vi vender om. Herfra venter en fantastisk nedkørsel tilbage mod kysten og hotellet – med flot udsigt over Atlanterhavet det meste af vejen.
Dagen – og ugen – rundes desværre af med, at cyklerne skal afleveres. Efter en uge fyldt med skønne oplevelser, grin, nye venskaber og masser af minder, er der dog rigeligt at tage med hjem – både i benene og i bagagen.
En oplevelsesrig afslutning på 41 km og 968 højdemeter, hvor fællesskabet og cykelglæden er i fokus.
Aflevering af cykler når vi kommer retur til Maspalomas.
Kl. 19:00 Before dinner drink og møde
Kl. 19:30 Fælles aftensmad
Dag 8
Hjemrejsedag
Vi tager for behold for tastefejl og ændringer i programmet.
Din cykelguide

Steen Bach
Steen er erfaren cykelguide på såvel elcykel som landevejscykel, og har et gennemgående kendskab til Gran Canaria's fantastiske cykelparadis - og ikke mindst de skjulte 'skatte rundt omkring. Steen kender øen særdeles godt, og glæder sig til at cykle sammen med jer under varme himmelstrøg.
Kendetegn for alle Steens guidede ture er:
- Sikkerhed
- Vi cykler sammen og alle skal med hjem
- Vi hygger os og har det sjovt
- Vi får motion på en sjov måde
- Masser af oplevelser
Her skal du bo
Hotel Dunagolf
Du bor på Dunagolf, som er et ældre bungalowhotel, der er blevet renoveret og nu fremstår nyt og moderne med over 100 bungalows beliggende spredt i en stor have. Hotellet ligger ved Maspalomas Golf Club i området Campo Internacional i Maspalomas på Gran Canarias sydkyst, i kort køreafstand fra stranden. Fra hotellet er der desuden bekvem køreafstand til mange af øens seværdigheder. Vil du tage lokalbussen, findes busstoppestedet godt 1 km fra hotellet.
Hotellet har en restaurant, hvor der serveres morgenmadsbuffet samt aftensmad fra buffet og menukort. Hotellet har også en poolbar med servering af drikkevarer hele dagen samt enkle retter til frokost. Dunagolf har et indbydende poolområde med pool, børnepool, liggestole og parsoller, og i hotellets have findes også flere loungeområder med balisenge også. Hotellet har desuden et separat område med pool og boblebad forbeholdt voksne over 18 år.






Praktisk information
Pris fra: 15.298,- pr. person i delt 2-vær. lejlighed inkl. halvpension og leje af elcykel
Valgfrie tillæg
- Bo alene i 2-vær. lejlighed fra: 18.898,-
- Flymad t/r fra: 238,-
- 5 kg ekstra indchecket bagage: 140,-
- Afbestillingsforsikring: 399,-
- Rejseforsikring: 350,-
Vær opmærksom på
- Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
- Maksimalt 16 deltagere – tilmeld dig i god tid!
- Rejsen kan bestilles indtil 3 måneder før afrejse – eller så længe der er ledige pladser
Skatter og afgifter
Myndighederne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat: ca. 3,30 EUR.
Vi tager forbehold for tastefejl og ændringer.

Om flyrejsen
Du flyver med Sunclass Airlines.
Afrejse fra Billund kl. 07.15, ankomst på Gran Canaria kl. 11.30.
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 18.40.
Afrejse fra Kastrup kl. 08.00, ankomst på Gran Canaria kl. 12.30.
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 13.50, ankomst i Kastrup kl. 20.00.
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

