Cykling på Gran Canaria

Landevejscykling på Gran Canaria med Papuga Holidays

Hvornår: 31. okt. - 7. nov. 2026

Pris fra: 13.198,- pr. person inkl. halvpension og cykleprogram

Afrejse fra: Billund og København

Det er absolut ikke uden grund, at Gran Canaria bliver skamrost for sit fantastiske cykelterræn. Kombinationen af et dejligt mildt klima, gode cykelveje og flotte udsigter gør den kanariske ø til et oplagt rejsemål for vinterens cykelferie. Rejsen henvender sig også til dig der rejser alene.

Samme uge tilbyder Paugaga et cykleprogram for landevejcykling. Alle bor på samme hotel, uanset om man deltager i elcykling eller landevejscykling. Læs mere om Papuga landevejscykling på Gran Canaria.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

  • Direkte fly med Sunclass Airlines
  • 15 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage
  • Transfer til/fra lufthavnen og hotel
  • Lækkert 4* hotel i Maspalomas
  • Gratis wifi
  • Morgen- og aftensmad
  • Daglige cykelture på to niveauer
  • Danske cykelguider fra Papuga
  • Hyggeligt og socialt fællesskab

Program på rejsen

Slip væk fra Danmarks grå og våde vintermåneder og nyd Gran Canarias solrige og varme klima på en stemningsfuld cykelferie. Her venter ikke blot varierede landskaber, men også et hyggeligt fællesskab af cykelentusiaster, der deler din passion for motionscykling.

Fra majestætiske bjerge og dybe dale til betagende kystlinjer byder Gran Canaria på et væld af ruter, der er ideelle til landevejscykling på forskellige niveauer. Øen er den perfekte destination for dig, der ønsker at kombinere naturoplevelser med gode cykelture i selskab med ligesindede. Med Papuga får du både uforglemmelige cykeloplevelser og et stærkt socialt fællesskab – alt imens du får kilometer i benene.

Dine cykelguider

Steen Bach

Jeres guider, Steen og Birger, har stor erfaring med at lede cykelrejser og skabe trygge rammer for alle deltagere. De kender Gran Canarias cykelterræn og ved, hvor de mest imponerende udsigter, de hyggeligste kaffestop og de mest mindeværdige ruter venter.

Sikkerheden er altid i højsædet. Guiderne sørger for, at alle kommer godt afsted og sikkert hjem igen – uanset om du vælger det hurtigere eller det mere rolige niveau. De holder styr på tempoet, bevarer overblikket over gruppen og sikrer, at ingen bliver efterladt på ruten.

Men Steen og Birger er mere end blot rutefindere – de er også dine værter, rejsekammerater og inspiratorer. Med et smil, en hjælpende hånd og masser af cykelglæde skaber de en tryg og afslappet atmosfære, hvor der er plads til både store præstationer, små pauser og gode grin.

De glæder sig til at give dig en uforglemmelig oplevelse på Gran Canaria – fra første tråd i pedalerne til den sidste solnedgang over Atlanterhavet.

Vores gennemgående formål med alle ture er at give dig en tryg, sjov og uforglemmelig oplevelse – både på cyklen og udenfor. Sikkerheden er altid i højsædet, og vi cykler sammen, så alle kommer med hjem. Undervejs hygger vi os, deler grin og gode historier, mens vi får motion på en sjov og afslappet måde. Samtidig byder turene på masser af smukke naturoplevelser, hvor vi udforsker de bedste ruter og de mest betagende udsigter, Gran Canaria har at byde på.

Vi glæder os til en fantastisk uge sammen med jer på solrige Gran Canaria

Birger Poulsen

Her skal du bo

Hotel Dunagolf

Vi bor på Dunagolf, som er et ældre bungalowhotel, der er blevet renoveret og nu fremstår nyt og moderne med over 100 bungalows beliggende spredt i en stor have. Hotellet ligger ved Maspalomas Golf Club i området Campo Internacional i Maspalomas på Gran Canarias sydkyst, i kort køreafstand fra stranden. Fra hotellet er der desuden bekvem køreafstand til mange af øens seværdigheder. Vil du tage lokalbussen, findes busstoppestedet godt 1 km fra hotellet.

Hotellet har en restaurant, hvor der serveres morgenmadsbuffet samt aftensmad fra buffet og menukort. Hotellet har også en poolbar med servering af drikkevarer hele dagen samt enkle retter til frokost. Dunagolf har et indbydende poolområde med pool, børnepool, liggestole og parsoller, og i hotellets have findes også flere loungeområder med balisenge også. Hotellet har desuden et separat område med pool og boblebad forbeholdt voksne over 18 år.

Læs mere om Dunagolf

Praktisk information

  • Pris fra: 13.198,- pr. person i delt 2-vær. lejlighed inkl. halvpension og cykleprogram

Valgfrie tillæg

  • Bo alene i 2-vær. lejlighed fra: 16.798,-
  • Flymad t/r fra: 238,-
  • 5 kg ekstra indchecket bagage: 140,-
  • Afbestillingsforsikring: 399,-
  • Rejseforsikring: 350,-

Vær opmærksom på

  • Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
  • Rejsen kan bestilles indtil 3 måneder før afrejse – eller så længe der er ledige pladser

Skatter og afgifter

Myndighederne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat: ca. 3,30 EUR.

Vi tager forbehold for tastefejl og ændringer.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Du flyver med Sunclass Airlines.

Afrejse fra Billund kl. 07.15, ankomst på Gran Canaria kl. 11.30.
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 18.40.

Afrejse fra Kastrup kl. 08.00, ankomst på Gran Canaria kl. 12.30.
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 13.50, ankomst i Kastrup kl. 20.00.

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Tema & Grupperejser

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

temarejser@spies.dk

Bestil rejsen her