Vandreferie til Mallorca
En del af Spies Sport-uge
Hvornår: 18/4 - 25/4 2026
Pris fra: 11.295,- pr. person inkl. halvpension og vandreprogram
Afrejse fra: Billund og København
Oplev Mallorca fra øens bedste side, når vi drager ud på de smukke vandrestier. De byder på dramatiske klipper, solbeskinnede egetræer og en smuk kontrast mellem vegetationen og det blå hav. Vi skal bo i det naturskønne område, Pollensa Bay på Mallorca. Et skønt og roligt lille sted ved kysten på den nordøstlige del af øen, langt væk fra masseturismen. Her skal vi nyde en uge med masser af vandring, og vi besøger også den danske vingård på Mallorca til rundvisning, vinsmagning og tapas. Flere aftener mødes vi til pre-dinner event inkl. drink, hvor der er er mulighed for at dele dagens oplevelser og hygge på tværs af grupperne. Hver aften er der fællesspisning i hotellets gode restaurant, og flere gange med livemusik.
En del af Spies Sport-uge
Rejsen er både velegnet til dig, der rejser alene, og til dig, der rejser sammen med en partner eller ven, som ikke nødvendigvis deler din interesse for vandring. Samme uge tilbyder vi nemlig en yogarejse og en cykelrejse med Bo Hamburger. Alle bor på samme hotel, uanset om man deltager i yoga-, cykel- eller vandreferien.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Direkte fly med Sunclass Airlines
- 25 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage
- Direkte transfer til/fra lufthavnen og hotel
- Lækkert 4* hotel i Pollensabugten
- Morgen- og aftensmad inkl. drikkevare till aftensmaden
- 4 vandringer inkl. frokost
- Besøg på vingård inkl. vinsmagning og tapas
- Dansk gruppeleder samt lokal vandreguide
- Hyggeligt fællespisning hver aften
- Rejsen henvender sig også til solo-rejsende














Program på rejsen
Mallorca har flotte vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad, og i kombination med øens lune og milde klima er øen det perfekte rejsemål for en vandreferie i foråret.
Dagene byder på fantastiske vandreoplevelser op i bjergene og ned igennem dalene, og der vil være masser af smukke udsigter. Når dagens rute er tilbagelagt, bliver der tid til afslapning og en velfortjent pause på solstolen ved poolen, hvorfra du kan nyde havudsigten.
Om aftenen er der fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der gerne vil spise sammen. Det er en hyggelig stund, hvor vi kan dele dagens oplevelser og nyde hinandens selskab.
Alle vandringer i programmet er frivillige, og du deltager kun i det, du har lyst til - det er din ferie og dig, der bestemmer. I ugens løb vil der også være mulighed for at deltage i udvalgte yogasessioner.
Dagsprogram
Lørdag 18/4 - Ankomst til Mallorca
Velkomstmøde og aftensmad på hotellet.
Søndag 19/4 – Sóller Vally Walk
Morgenmad fra kl. 7.30.
Afgang fra hotellet kl. 08.30, hvor vi mødes med lokalguiden, og sammen kører vi til Sóller, hvor dagens rute starter. I løbet af de næste 5 timer vil denne vandretur vil belønne dig med panoramiske udsigter over Sóller-dalen og tager dig gennem de maleriske byer og landsbyer Sóller, Biniaraix og Fornalutx.
Mallorcansk picnic inkluderet.
Kl. 19.00 Pre-dinner arrangement
Kl. 20.00 Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Rute: Sóller - Biniaraix - Fornalutx
Sværhedsgrad: Medium
Turens varighed: 8 timer
Distance: 10-12 km
Inkluderet: Picnic
Mandag 20/4 – Coll Baix
Morgenmad fra kl. 7.30
Afgang fra hotellet kl. 08.30, hvor vi mødes med vores lokalguide. Vi kører til Ermita de la Victòria, hvor dagens vandrerute begynder. Det bedste ved denne rute er de storslåede udsigter over bugterne ved Alcúdia og Pollensa. Undervejs passerer vi den afsidesliggende strand Coll Baix, som er gemt bag dramatiske klipper – perfekt til en forfriskende svømmetur, hvis vejret tillader det, i denne smukke, skjulte lagune. På turen vil vi også se flere historiske fyrtårne, som engang beskyttede øen mod piratangreb.
Kl. 19.00 Pre-dinner arrangement
Kl. 20.00 Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Rute: Ermita de la Victòria – Sa Penya Rotja – Talaia de la Victòria – Coll Baix – Ses Fontanelles – Alberg de la Victòria
Turens varighed: 8 timer
Distance: 10-12 km
Op-/nedstigning: 250 meter
Sværhedsgrad: Medium
Inkluderet: Tapas
Tirsdag 21/4 - Bodega BiniVista
Morgenmad fra kl. 7.30.
Fri indtil kl. 13.00. Brug formiddagen ved poolen, i fitnesscentret, på tennisbanen eller gå 1 km. op til Alcudia old town, hvor der er markedsdag.
Afgang fra hotellet kl. 13.30. Vingårdsbesøg hos den danske vinproducent Bodega BiniVista. Her får vi en rundvisning, vinsmagning og dejlige hjemmelavede tapas. Besøget tager ca. 4 timer, og er i selskab med yoga- og cykelgrupperne.
Kl. 20.00 Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Onsdag 22/4 - Fridag
Morgenmad fra kl. 7.30.
Slap af på hotellet, eller tag ind til Palma for shopping, lækre restauranter og cafeer.
Kl. 10:00 Mulighed for en kortere gåtur med gruppelederen i området omkring hotellet.
Kl. 18.30 Pre-dinner arrangement og surprise
Kl. 20.00 Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Torsdag 23/4 – Pollensa Højdepunkter
Morgenmad fra kl. 7.30.
Afgang fra hotellet kl. 08.30, hvor vi mødes med vores lokalguide. Oplev en af Mallorcas smukkeste vandreture, der kombinerer historie og natur. Vores eventyr starter lige udenfor Pollensa, hvor vi begynder vandreturen op til Puig de María, et fredfyldt helligdomsområde omgivet af imponerende natur. Når vi når toppen, vil vi have tid til at udforske helligdommen og nyde den fantastiske udsigt over omgivelserne. Herefter begynder vi nedstigningen tilbage til Pollensa. Tilbage i byen vil vi gå op ad de berømte Calvari-trapper (360 trin) og afslutte med at udforske den charmerende gamle bydel.
Efter at have taget det hele ind, venter en lækker, traditionel mallorcansk frokost med "arroz brut".
Kl. 19.00 Pre-dinner arrangement
Kl. 20.00 Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Rute: PUIG DE MARIA - CALVARI-TRAPPERNE
Sværhedsgrad: Nem
Turens varighed: 7 timer
Distance: 8-9 km
Inkluderet: Frokost
Fredag 24/4 - Alaró Slottet
Morgenmad fra kl. 7.30.
Afgang fra hotellet kl. 08.30, hvor vi mødes med vores lokalguide. Dagens rute er forholdsvis nem, og belønnes med virkelig spektakulære udsigter fra slottet på toppen. Vores tur begynder i den rolige Orient-dal og inkluderer et besøg ved ruinerne af Alaró Slot samt en uforglemmelig frokost på den meget rustikke Restaurant 'Es Verger'
Kl. 19.00 Pre-dinner arrangement
Kl. 20.00 Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Rute: Orient-dalen
Turens varighed: 7 timer
Distance: 8-10 km
Sværhedsgrad: Medium
Inkluderet: Frokost
Lørdag 25/4 - Hjemrejsedag
Morgenmad, check ud og hjemrejse.
OBS: Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Din rejseleder

Jonas Blomhøj
Den danske rejseleder på rejsen er Jonas Blomhøj, 46 år, som dagligt cykler fra Valby til Spies' kontor i Ørestaden. Han har en baggrund inden for turisme med speciale i bæredygtig planlægning og udvikling og har været ansat hos Spies siden 2005 – dog med en årrække i it-branchen. Jonas har rejst med rygsæk i Sydøstasien og Australien og har erfaring som rejseleder i Dansk Vestindien, Grækenland og Portugal. I dag arbejder han i Spies' gruppeafdeling, hvor han udvikler og planlægger aktive ferier. Jonas ser frem til at byde jer velkommen på rejsen, hvor vi på alle vandringer vil have en engelsktalende lokalguide med.
Her skal du bo
Sunprime Pollensa Bay
Sunprime Pollensa Bay ligger få skridt fra stranden i et roligt boligområde i starten af den smukke Pollensabugt på Mallorcas nordøstkyst med fantastisk udsigt over havet. Hotellet tilbyder små, lyse og moderne indrettede værelser, hvoraf mange har havudsigt, og på det skønne poolområde med tilhørende solterrasse kan du nyde freden og den fine udsigt. Trænger du til endnu mere selvforkælelse efter dagens vandretur, kan du bestille en behandling eller massage i hotellets spaafdeling.






Praktisk information
Pris fra kr. 11.295,- pr. person i delt dobbeltværelse
Der findes et begrænset antal værelser for dé som rejser alene, men gerne vil dele værelse med en anden deltager af samme køn. Spies sætter jer sammen to og to efter køn, og det forudsættes at der er en anden deltager med samme ønske. Hvis ikke det lykkes, vil du blive opkrævet tillæg for enkeltværelse (fra 2.200,-) inden afrejse.
Valgfrie tillæg
- Bo alene i værelset: fra kr. 13.495,-
- Sunprime All Inclusive: kr. 1.475,- (inkl. bl.a. frokost, snacks, øl, vin og lokal spiritus m.m)
Vær opmærksom på
- Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
Vandreudstyr
Vandreruterne på Mallorca er generelt mere krævende end i Danmark med, til tider, meget ujævnt terræn og større højdeforskelle. Klimaet på Mallorca er mildt med risko for både sol og lette byger samme tur. Derfor anbefaler vi flere flere lag af tynd beklædning så du nemmere kan tilpasse dig vejret undervejs på ruten. Her er en liste med nogle af det vigtigste vi tilråder at medbringe for at få den bedste oplevelser på vandreturene:
Lukkede vandresko- eller støvler (krav for at deltage)
Mindre rygsæk/taske
Drikkedunk
Let regnjakke
Evt. vandrestave (teleskop-udgave, som kan skubbes sammen og medbringes i kufferten)
Håndsprit og servietter
Solcreme
Skatter og afgifter
De spanske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. I 2026 udgør skatten ca. 4 eur pr. værelse pr. nat.

Om flyrejsen
Vi flyver med Sunclass Airlines.
Afrejse fra Billund kl. 07.05 ankomst på Mallorca kl. 10.00.
Hjemrejse fra Mallorca kl. 11.20, ankomst i Billund kl. 14.15.
Afrejse fra København kl. 07.00, ankomst på Mallorca kl. 10.00.
Hjemrejse fra Mallorca kl. 21.20, ankomst i København kl. 00.20.
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.