Yogarejse til Kalymnos med Kira Løve
Hvornår: 25/9 - 2/10 2026
Pris fra: 9.495,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra: København
Tag med til den idylliske ø Kalymnos og den charmerende landsby Massouri, hvor klipper møder krystalklart hav. Her bliver du mødt af græsk gæstfrihed, naturskønne omgivelser og lune dage – der vil føles som en forlængelse af sommeren.
Fordyb dig i yogaen og få forøget styrke og smidighed i kroppen og mere ro i sindet. De daglige yogasessioner vil foregå under åben himmel på hotellets store overdækkede terrasse med en betagende udsigt over det azurblå hav mod naboøen Telendos.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Fly med Sunclass Airlines
- 15 kg bagage og 5 kg håndbagage
- Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
- Færge mellem Kos og Kalymnos t/r
- Hotelophold
- Morgenmad
- Yogaundervisning
- Yogamåtter til låns på hotellet






Program på rejsen
Yoga, afslapning, opladning og mulighed for udflugter med yogagruppen
I løbet af ugen vil Kira guide dig igennem en skøn blanding af yogaformer, med særligt fokus på Hatha yoga og Yin yoga. Morgenerne byder på styrkende Hatha yoga og Blid hatha yoga, mens eftermiddagene byder på smidighedsgørende Yin yoga.
Der vil være mange guidninger for åndedrættet og hver yogatime afsluttes med en opladende afspænding. På denne rejse får du 2 x 90 min. yoga om dagen. Morgenyoga fra kl. 07.30-09.00 og eftermiddagsyoga fra kl. 16.30-18.00.
Massouri – her leves livet i roligt tempo
Den lille landsby Massouri er som skabt til en afslappende ferie. Nyd solens varme, gå på opdagelse i det hyggelige område, eller sæt dig til rette på en taverna med en lang, velsmagende frokost. Fra strandene omrking Massouri kan du snorkle i det klare vand og beundre udsigten til den nærliggende ø Telendos.
Vi bor i rolige omgivelser med smuk udsigt over havet
Vores yogahotel ligger i udkanten af Massouri. Ønsker du at komme ind til restauranter og tavernaer, kan du gå langs med havet på den fredelige landevej. Afstanden til Massouri centrum er ca. 1 km.
Fællesspisning med yogagruppen
I rejsens pris er inkluderet morgenmad. Du kan vælge at tilkøbe halvpension og dermed spise aftensmad på hotellet med yogagruppen. Kira spiser med sammen med gruppen hver aften. Dette er en god måde at få fælles oplevelser med andre deltagere fra gruppen. Hotellet serverer skønne lokale græske retter.
Udflugter med yogagruppen
Først på ugen kan du tage med på en gåtur fra hotellet. At gå sammen er en god måde at lære at lære hinanden bedre at kende. Midt på ugen kan du tage med yogagruppen på en halvdagsudflugt til øen Telendos. Vi sejler med små taxa-både dertil. En skøn lille sejltur af 10 minutters varighed. På Telendos er der mulighed for let vandring og badning. Har du appetit, er det oplagt med en lækker frokost, mens vi er derover. Måske vil du synes så godt om Telendos, at du senere på ugen får lyst til at udforske øen på egen hånd.
Kalymnos – en sanseoplevelse
Øen er kendt for sine duftende krydderurter som oregano, timian og rosmarin, der vokser vildt i bjergene og på Telendos. Ønsker du en smagfuld souvenir, er det oplagt at købe lokal honning eller krydderurter dyrket på øen.
Denne rejse er for dig der ønsker en uge i roligt tempo - i selskab med Kira Løve og hendes inspirerende yogaundervisning. En gave til krop og sind. Du deltager i det, du har lyst til - det er din ferie.
Dagsprogram
Fredag 25/9
Ankomstdag
Kl. 16.30-17.00: Velkomstmøde for yogagruppen. Vi mødes på vores yogaterrasse. Mød op iført yogatøj. Medbring et tæppe til afspændingen.
Kl. 17.00-18.00: Blid hatha yoga til at lande efter rejsen.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Lørdag 26/9
Kl. 07.30-09.00: Blid hatha yoga med fokus på nakke, skuldre og ryg.
Kl. 10.30-12.00: Fælles gåtur for dem der har lyst på ca. 5 km. Vi går fra hotellet til kapellet på den halvø, som vi kan se fra vores hotel. Godt fodtøj er nødvendigt, hvis du vil ned til kapellet.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Søndag 27/9
Kl. 07.30-09.00: Blid hatha yoga med fokus på fødder, ben og hofte.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Mandag 28/9
Kl. 07.30-09.00: Hatha yoga der styrker mave og ryg.
Kl. 10.20-15.00: Mulighed for udflugt med yogagruppen til naboøen Telendos.
Udflugten giver mulighed for: Sejltur, kort vandretur, badning og frokost.
Vi går fra hotellet kl. 10.20. Der er ca. 3 kilometers gang ned til den lille havn i Myrties. Herfra sejler vi på 10 minutter over til Telendos. Båden afgår hver halve og hele time mellem kl. 07.00-20.00. Der er egen-betaling til taxa-bådene, 3 euro. pr. vej. Medbring euro og cirka lige penge. Eventuel frokost på Telendos er også egen-betaling.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Tirsdag 29/9
Kl. 07.30-09.00: Hatha yoga med fokus på at styrke balancen.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga for bryst, ryg, skuldre, nakke, hals og arme.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Onsdag 30/9
Kl. 07.30-09.00: Blid vitaliserende yoga.
Kl. 16.30-18.00 Yin yoga & Yoga Nidra (Dybdeafspænding)
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Torsdag 1/10
Kl. 07.30-09.00: Ønske-yogaklasse.
Kl. 16.30-18.00 Yin yoga & Ansigtsyoga - afslutningen på ugens yogaprogram.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Fredag 2/10
Afrejsedag
2 dage før afrejse modtager du en sms fra Spies omkring tidspunkt for afhentning.
Kira spiser med yogagruppen hver morgen og aften.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Din instruktør

Kira Løve
Kira har praktiseret yoga i 26 år og har undervist de sidste 20 år. Kiras faglige baggrund er mere end 2.000 timers yogauddannelse og mere end 10.000 timers undervisningserfaring og hun har den højeste certificering indenfor Yoga Alliance – det amerikanske yogaforbund. Kira deler gerne ud af sin viden og har bl.a. uddannet mere end 100 af de danske yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen. Kira er kendt for sin erfaring, grundige guidninger og en blid stemme. Du kan møde Kira på yogarejser til mange forskellige destinationer samt til yogaworkshops i Danmark. Kira har arrangeret yogarejser i godt samarbejde med Spies Rejser siden 2012. Læs mere om Kira her.
Her skal du bo
Elena Village
Elena Village er et indbydende og populært hotel med havudsigt fra alle balkoner. Her bor du lidt uden for centrum, og eftersom hotellet er bygget i niveauer op ad bjerget, er der skøn udsigt over havet og naboøen Telendos, uanset hvor du befinder dig. På Elena Village kan du tilbringe feriedagene i fred og ro på den dejlige solterrasse. Kunne du tænke dig en dukkert i havet, er der en fin lille stenstrand en kort gåtur væk. Når sulten melder sig, kan du bestille et let måltid i poolbaren eller slå dig ned i restauranten og nyde en bid mad med udsigt over det glitrende hav. Restauranten er åben både i dagtimerne og om aftenen. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille en lejlighed med privat pool. Hotellet ligger omkring 1 km uden for Massouri, hvor der findes en større strand og et godt udbud af hyggelige tavernaer og små butikker. Hotellet har en elevator, men der er også mange trapper og niveauforskelle både på hotellet og i området.







Praktisk information
Priser
- Pris fra kr. 9.495,- pr. person i delt lejlighed
- Bo alene i lejligheden fra: 12.295,-
Valgfrie tilkøb
- Mad på flyet t/r fra kr. 218,-
- Halvpension kr. 1360,-
- Afbestillingsforsikring kr. 299,-
- Rejseforsikring kr. 350,-
Vær opmærksom på
- Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
- Yogamåtte findes til låns på hotellet
- Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne
Færge og bustransfer
På rejsen flyver du til Kos, og sejler derefter til Kalymnos. Vores guider møder dig i Kos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Transporten til færgelejet Mastihari tager ca. 10 minutter, og fra bussen er der ca. 200 meter at gå til færgen - du bærer selv din bagage. Ventetid på op til 1 time kan forekomme. Overfarten til Kalymnos tager fra 30 til 60 minutter, afhængigt af bådtype. Transporten med bus eller minibus fra havnen i Pothia til dit hotel i Myrties eller Massouri tager ca. 20-35 minutter (ca. 8 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop.
På hjemrejsedagen bliver du hentet i bus ved hotellet og kørt til havnen i Pothia, hvorfra der er færge til Mastihari på Kos. Ventetid forekommer i Mastihari (fra ca. 30 minutter til 2 timer), før transferbussen kører til lufthavnen. Der er restauranter på havnen.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. i 2026 udgør skatten 10 EUR pr. værelse pr. nat.

Om flyrejsen
Vi flyver direkte til Kalymnos fra København med Sunclass Airlines
Afrejse fra København kl. 07.00, ankomst på Kalymnos kl. 11.25
Hjemrejse fra Kalymnos kl. 23.35, ankomst i København kl. 02.10
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min side.

