Yogaretreat i Kappadokien med Emely Freja Petersen
Hvornår: 8/4 - 12/4 2027
Pris fra: 12.995,- pr. person
Afrejse fra: København
Oplev et helt særligt yoga retreat i hjertet af magiske Kappadokien – et sted hvor natur, stilhed og eventyrlige landskaber skaber de perfekte rammer for ro, nærvær og fordybelse.
Vi bor på det unikke cave hotel Yunak Evleri, et af Kappadokiens mest stemningsfulde hoteller, hvor historie, autentisk atmosfære og smukke omgivelser mødes i en helt særlig oplevelse. Hotellets rolige omgivelser, hyggelige terrasser og spektakulære udsigter danner de perfekte rammer for et yoga retreat langt væk fra hverdagens travlhed.
Hver dag starter med yoga på hotellets tagterrasse med udsigt over Kappadokiens ikoniske landskab, mens de farverige luftballoner langsomt stiger op over dalene ved solopgang. Her skaber vi plads til fordybelse, balance og ny energi i nogle af verdens mest unikke omgivelser.
Retreatet ledes af yoga instruktør Emely Freja Petersen, som guider dig gennem daglige yogasessioner med fokus på nærvær, ro og forbindelsen mellem krop og sind. Emely er dansk, men har boet i Tyrkiet siden 2019 og taler flydende tyrkisk. Hendes indgående kendskab til både den tyrkiske kultur og lokalområdet giver retreatet en ekstra dimension og skaber en autentisk oplevelse af Kappadokien – både på og uden for yogamåtten.
Dette retreat er skabt til dig, der ønsker at kombinere yoga, selvforkælelse og fællesskab med oplevelsen af et af verdens mest fascinerende rejsemål.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Fly med Turkish Airlines
- 23 kg check-in bagage og håndbagage
- Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
- Ophold på Yunak Elveri Cave hotel
- Halvpension
- Vandretur i Rose Valley (inkl. bustransport)
- Besøg i Kaymakli underjordiske by (inkl. bustransport)
- Yoga iflg. program






Kappadokien
Program på rejsen
En rejse for både krop og sjæl
Kappadokien er kendt for sine dramatiske klippeformationer, underjordiske grotter og næsten eventyrlige atmosfære. Området inviterer til refleksion, ro og oplevelser i naturen.
Under retreatet vil der være mulighed for:
- Yoga på tagterrassen ved solopgang
- Meditation og afslapning
- Besøg i Kappadokiens grotter og historiske områder
- Vandreture i de smukke dale
- Hammam og wellness
- Luftballonflyvning over Kappadokien ved solopgang (tilkøb)
- Tid til ro, refleksion og nærvær
8. april – Ankomst til Kappadokien
Ved ankomsten til Nevşehir Lufthavn bliver I mødt og kørt i bus til hotellet (ca. 45 minutter).
Efter check-in er der tid til at finde sig til rette og nyde de smukke omgivelser, inden rejsen begynder med en hyggelig velkomstmiddag på hotellet.
9. april – Yoga og underjordiske byer
Morgenmad på hotellet efterfulgt af hatha yoga.
Herefter går turen til den fascinerende underjordiske by Kaymakli, hvor I oplever et af Kappadokiens mest imponerende historiske steder. Der bliver også mulighed for shopping samt frokost på egen hånd.
Tilbage på hotellet fortsætter dagen med yin yoga, inden middagen serveres.
10. april – Luftballoner, vandring og Göreme
Morgenmad på hotellet.
For dem, der har tilvalgt luftballonturen, starter dagen tidligt med en uforglemmelig oplevelse over Kappadokiens landskab.
Når alle er samlet igen, går turen til den smukke Rose Valley, hvor der venter vandretur i de spektakulære klippeformationer. Der bliver også tid til at udforske Göreme og spise frokost på egen hånd.
Eftermiddagen byder på hatha yoga, inden dagen afsluttes med middag på hotellet.
11. april – Fridag og oplevelser på egen hånd
Morgenmad på hotellet og morgen hatha yoga.
Dagen er herefter til fri disposition, og området byder på et væld af muligheder:
- Göreme Open Air Museum – UNESCO-verdensarv med gamle klippekirker og fresker
- Uçhisar Castle – panoramaudsigt over hele Kappadokien
- Avanos – kendt for keramik og hyggelige lokale værksteder
- Pasabag (Monks Valley) – ikoniske “fairy chimneys”
- Devrent Valley – fantasifulde klippeformationer
Hotellet og yogainstruktøren hjælper gerne med forslag og planlægning af udflugter.
Om aftenen samles vi til middag på hotellet.
12. april – Hjemrejse
Morgenmad på hotellet og afsluttende hatha yoga.
Herefter check-out og bustransport til Nevşehir Lufthavn, hvor hjemrejsen begynder med gode minder fra Kappadokien.
Ca. 2 uger før afrejsen fremsendes et detaljeret dagsprogram med tidspunkter og praktiske informationer.
Din instruktør

Emely Freja Petersen
Emely Freja har i mange år levet og åndet for yoga- og surferlivsstilen. Hendes professionelle og favnende undervisning, personlighed samt store erfaring inden for yoga, vandsport og rejser er i mange år blevet værdsat af hendes elever rundt omkring i verden. Emely har uddannet sig i bl.a. Indien og har opnået den højeste internationale yogauddannelse, man kan tage, og desuden opnået titlen 500 E-RYT igennem Yoga Alliance. Emely har siden 2019 boet i Tyrkiet og taler tyrkisk.
Emely er uddannet inden for hatha, yin, vinyasa og ashtanga yoga.
Hun glæder sig til at dele alt det fantastiske, Tyrkiet har at byde på.
Her skal du bo
Yunak Evleri Cave Hotel
Et unikt cave hotel midt i Kappadokiens magiske landskab
Under retreatet bor vi på det ikoniske Yunak Evleri Cave Hotel i den historiske by Ürgüp — et af Kappadokiens mest stemningsfulde og autentiske hoteller.
Hotellet er bygget ind i de gamle klippeformationer og består af smukke cave rooms og historiske stenhuse med en helt særlig atmosfære, hvor historie, ro og komfort smelter sammen. Her mærker man virkelig Kappadokiens sjæl.
Yunak Evleri er langt mere end et hotel — det er en oplevelse i sig selv. De hyggelige gårdhaver, fredelige terrasser og små stier mellem klipperne skaber en rolig og nærværende stemning, som passer perfekt til yoga, refleksion og afslapning.
Fra hotellets tagterrasser kan man nyde den spektakulære udsigt over Kappadokiens eventyrlige landskab, især ved solopgang hvor luftballonerne stille svæver hen over dalene — en oplevelse man sent vil glemme.
Hotellet tilbyder blandt andet:
- Autentiske cave rooms med unik charme
- Panoramaudsigt over Kappadokien
- Smukke terrasser og loungeområder
- Spa, hammam og wellness
- Udendørs pool
- Rolige omgivelser perfekte til retreat og fordybelse
- Central placering tæt på områdets grotter og seværdigheder
Det er netop kombinationen af natur, stilhed, historie og den særlige energi i området, som gør Yunak Evleri til de perfekte rammer for dette retreat.
Her får du mulighed for virkelig at trække stikket, finde ro og nyde nogle dage omgivet af smukke omgivelser, nærvær og magisk atmosfære.










Ballonflyvning

Tilvalg: Luftballontur over Kappadokien
En luftballontur over Kappadokien er en af verdens mest ikoniske oplevelser og for mange et af højdepunkterne på rejsen. Ved solopgang svæver hundredvis af balloner stille hen over områdets spektakulære dale, klippeformationer og de berømte fairy chimneys, mens morgenlyset langsomt farver landskabet i gyldne nuancer.
Da ikke alle ønsker at deltage i ballonflyvningen, er oplevelsen ikke inkluderet i retreatets grundpris, men tilbydes som et frivilligt tilvalg.
En ballontur koster 2.000,- inklusiv transport til/fra hotellet og et glas bobler efter turen.
Praktisk information
- Ballonflyvningen gennemføres af autoriserede og forsikrede ballonoperatører med erfarne piloter.
- For registrering og forsikringsformål skal alle deltagere oplyse pasnummer og fødselsdato inden flyvningen.
- Flyvetiden er cirka 1 time.
- Efter landing fejres oplevelsen med en traditionel mousserende vin-ceremoni.
- Nøjagtigt afhentningstidspunkt oplyses dagen før flyvningen, da tidspunktet varierer efter årstid og solopgang.
- Transport til og fra ballonflyvningen er inkluderet.
Vejr og gennemførelse
Sikkerheden har altid højeste prioritet, og alle ballonflyvninger er underlagt godkendelse fra de tyrkiske luftfartsmyndigheder.
Ballonflyvninger er derfor fuldstændig afhængige af vejrforholdene og kan aflyses ved eksempelvis kraftig vind eller dårligt sigt.
Ved aflysning:
- Der vil, hvis muligt, blive tilbudt en ny flyvning den følgende dag.
- Hvis flyvningen ikke kan gennemføres under opholdet, opkræves der ingen betaling for ballonturen.
Vi anbefaler
Morgenerne i Kappadokien kan være kølige – især i forårs- og efterårsmånederne. Vi anbefaler derfor:
- En let jakke eller varm trøje
- Komfortable sko med flad sål
- Kamera eller mobiltelefon til at forevige den spektakulære udsigt
Uanset om du vælger at flyve eller blot nyde synet af de mange luftballoner fra hotellets tagterrasse under morgenyogaen, er solopgangen over Kappadokien en oplevelse, du sent vil glemme.
Pris for ballontur dkk 2.000,-
Praktisk information
Pris fra 12.995,- pr. person i delt dobbeltværelse
Valgfrie tillæg
- Bo alene i værelset: 15.795,-
Vær opmærksom på
-
Mulighed for at tilkøbe "ballontur" ved tilmelding, pris dkk 2.000,- inkl. bustransport til/fra hotellet og "bobler" efter turen.
-
Max. 20 deltagere på holdet
-
Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
-
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne

Om flyrejsen
Afrejse 8/4:
Afgang fra København kl. 10.25 med ankomst til Istanbul kl. 14.45.
Videreflyvning kl. 16.30 med ankomst til Nevşehir Cappadocia Airport kl. 17.30.
Hjemrejse 12/4:
Afgang fra Nevşehir kl. 18.15 med ankomst til Istanbul kl. 19.45.
Videreflyvning kl. 21.20 med ankomst til København kl. 23.35.
På både ud- og hjemrejsen bliver alle passagerer og deres bagage checket ind hele vejen til/fra København. Det betyder, at I blot skal gå direkte fra det ene fly til det andet i Istanbul.
Vi tager forbehold for ændringer i flytiderne.

