Yogafestival på Kreta

Spies Yogafestival på Kreta

Hvornår: 6/5 - 13/5 2027

Pris fra: 9.795,- pr. person

Afrejse fra: Billund og København

Rejs med på Yogafestival og oplev en uge fyldt med ny inspiration, forskellige yogastilarter og undervisere. På Kreta møder du tre erfarne yogalærere, som hver især inviterer dig ind i deres unikke univers og giver dig mulighed for at udforske forskellige yogaformer, meditation og mindfulness.

Festivalen finder sted på et skønt hotel ved en af Kretas bedste strande, hvor du kan nyde roen, havet og de smukke omgivelser. Lige bag hotellet begynder de naturskønne vandreruter, som fører dig gennem grønne dale og op i de imponerende bjerge. Udover de daglige yogaoplevelser byder ugen på inspirerende foredrag om overgangsalderen, spændende workshops og gåture i de naturskønne omgivelser.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

  • Fly med Sunclass Airlines
  • 25 kg bagage og 5 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Hotelophold
  • 2 valgfrie yoga sessions dagligt i 6 dage
  • Foredrag
  • Workshop
  • Gåture
  • Lån af yogaudstyr
  • Flere praktiske informationer om rejsen

Underviserne

Ditte Parby

Ditte Parby er fuldtids yogalærer, og hun har undervist i yoga i snart 20 år. Ditte har gennem årene uddannet sig inden for en bred vifte af yogaretninger, herunder Vinyasa, Hatha, Yin og stressreducerende yoga og Yoga Nidra.

Men det er især Shakti Yoga, der har hendes hjerte - yoga for kvinders krop, energi og ånd. Ditte skaber et trygt og sanseligt rum, der hylder og nærer visdommen i kvinden - i alle kvindelivets faser. 

Dittes yogaundervisning tager afsæt i kvindekroppens nuancer og behov, og Dittes klasser er sansebaserede, nydelsesfulde, vitaliserende og fyldt med livsglæde.

Læs mere her.

Susanne Lidang er certificeret Hatha-yogalærer, åndedrætsterapeut og coach med en jordnær og funktionel tilgang til yoga, bevægelse og åndedræt. For Susanne handler yoga om at passe godt på både krop og mental sundhed - og skabe de bedste forudsætninger for at have det godt og bevæge sig godt gennem livet.

Undervisningen kombinerer styrke, bevægelighed, balance og åndedræt og er kendetegnet ved Susannes grundige og letforståelige guidning, nærvær, humor og forskellige muligheder undervejs, så både nye og mere erfarne deltagere kan være med.

Gennem Susanne Lidang Yoga tilbyder hun yogaforløb, workshops, privatundervisning, yogarejser og firmaforløb. Hun er desuden forfatter til tre yogabøger: Vild med YogaYoga for løbere - og luntere og Yoga for ryg, nakke og skuldre.

Læs mere her.

Yogalærer Susanne Lidang
Malika Baladi

Malika Baladi har undervist i yoga siden 2012 og er E-RYT 500-yogalærer. Gennem mere end 14 år har hun fordybet sig i yogaens mange facetter og underviser blandt andet i Hatha, Yin og Restorativ Yoga.
Hun har videreuddannet sig inden for restorativ og terapeutisk yoga, traumeinformeret yoga, mindfulness, meditation og breathwork og har blandt andet studeret hos Bo Forbes. Malika er desuden Essence Breathwork Facilitator.
Malikas særlige aftryk er at skabe ro, langsomhed og nærvær. Det går igen i alle hendes klasser – uanset om hun underviser i Hatha, Yin eller Restorativ Yoga.

For Malika handler yoga ikke om at præstere eller om at få kroppen til at se ud på en bestemt måde. Det handler om at mærke kroppen, lytte til åndedrættet og møde sig selv, præcis som man er.
Malika har en særlig passion for Restorativ Yoga og for betydningen af bevidste pauser i en hverdag, hvor vi let kommer til at være i gang hele tiden. I 2019 udgav hun sammen med Kirstine Stenvad bogen Lev restorativt – med pauser, yoga og ro, og i dag underviser hun på sin egen 60-timers uddannelse i Restorativ Yoga.
Hendes undervisning er varm, jordnær og inkluderende med plads til forskellige kroppe, erfaringer og behov.
Læs mere her.

Dorte Mosbæk er journalist, foredragsholder og rådgiver med speciale i overgangsalder og arbejdsliv. Hun står bag den første danske undersøgelse af overgangsalder på arbejdsmarkedet og arbejder i dag med at rådgive virksomheder, organisationer og ledere om, hvordan kvinder bedst støttes gennem denne livsfase.

Med stor indsigt og mange års erfaring formidler Dorte viden om overgangsalderens betydning for krop, energi, trivsel og arbejdsliv på en nærværende og jordnær måde. På yoga-festivalen vil hun bidrage med inspirerende oplæg og workshops, der kombinerer forskning, praksis og konkrete redskaber til at skabe større forståelse og bedre balance i hverdagen.

Dorte Mosbæk

Program på rejsen

Tre undervisere – tre forskellige veje ind i yogaens verden

På yogafestivalen får du mulighed for at gå på opdagelse i yogaens mange forskellige udtryk. Vores tre undervisere har hver deres tilgang, erfaring og specialer, og gennem ugen kan du frit prøve forskellige former for yoga – fra funktionel og styrkende yoga til sanselige praksisser, Yin, Hatha, breathwork og dyb restitution.

Du behøver ikke kende de forskellige yogaformer på forhånd. Festivalen er netop en mulighed for at være nysgerrig, prøve noget nyt og mærke, hvad der fungerer for dig.

Ditte – sanselighed, kvindekroppen og nye perspektiver

Hos Ditte kan du opleve nogle af yogaens mere sanselige og specialiserede sider. Hun arbejder blandt andet med kvindekroppen, bækkenet, bindevævet og nervesystemet og kombinerer det med både styrke, åndedræt og dyb afspænding.

Du kan blandt andet møde Shakti Yoga, hvor der er fokus på kvindekroppen og den feminine energi, eller dykke ned i sanselig yoga og yoga med særligt fokus på bækkenet og det nye bækkenparadigme.

Der bliver også mulighed for at arbejde mere fysisk med kernestyrke, fødder, ben og hofter eller gå på opdagelse i kroppens fascier og bindevævskæder. Og når tempoet skal helt ned, kan Ditte invitere til old school Yin, Yoga Nidra, yoga for vagusnerven eller breathwork i yogaens univers.

Susanne – funktionel yoga, styrke og bevægelsesfrihed

Hos Susanne er funktionalitet et nøgleord. Her handler yoga ikke om at kunne præstere bestemte stillinger, men om at skabe en stærk, stabil og bevægelig krop, som fungerer godt i hverdagen.

Du kan blandt andet prøve yoga med fokus på ryg, nakke og skuldre, hvor vi arbejder med de områder, der ofte bliver påvirket af meget siddetid, ensidige bevægelser og et travlt hverdagsliv.

Susanne arbejder også med fødder, ben og hofter, styrke, mobilitet og balance og med sammenhængen mellem kroppens forskellige dele. I Twist & Breathe kombineres rotationer og bevægelse omkring rygsøjle og brystkasse med et bevidst arbejde med åndedrættet.

Der kan også være sessioner med fokus på at være stærk gennem midtlivet, yoga for aktive ben efter fx vandring eller løb og mere rolige timer, hvor vi gearer ned med stræk, åndedræt og afspænding.

Malika – langsomhed, nærvær og restitution

Hos Malika får langsomheden lov til at fylde. Hendes røde tråd gennem ugen er bevægelse, åndedræt, ro, nærvær og restitution.

Om morgenen kan du møde hendes rolige og nærværende Hatha Yoga. Det er ikke hurtige flows, men en praksis, hvor der er tid til at være i stillingerne, arbejde med styrke, balance og stabilitet og samtidig mærke kroppen og følge åndedrættet.

Senere på dagen skruer Malika yderligere ned for tempoet med Yin og restorative praksisser. Her kan du give kroppen en pause, blive længere i stillingerne og arbejde med åndedræt, kropsbevidsthed og dyb afspænding.

Det kan være Yin – tid til at mærke efter, en restorativ pause, hvor kroppen ikke skal præstere noget, eller en kombination af blid Yin, åndedræt, restorative elementer og guidet afspænding – ganske enkelt den pause, kroppen længes efter.

Her skal du bo

Ocean Beach Club

Hotellet er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du kunne tænke dig lidt ekstra motion.

Læs om hotellet her.

Praktisk information

Prisen på rejsen

Pris fra kr. 9.795,- pr. person i delt lejlighed (Se de forskellige muligheder ved bestilling)

Pris fra kr. 10.495,- Alene i lejligheden (Se de forskellige muligheder ved bestilling)

Valgfrie tilkøb

  • Stor morgenmadsbuffet kr. 725,-

  • Halvpension inkl. 2 glas vin, samt vand til maden: 1.825,-

Vær opmærksom på

  • Rejsen gennemføres ved min. 40, og max 60 deltagere.
  • Yoga måtte kan lånes på hotellet, men du er også velkommen til at medbringe din egen ved siden af din håndbagage.
  • Man tilmelder sig de ønskede yogahold dagen før via en tilmeldingsliste i receptionen. Der er plads til maks. 25 deltagere pr. hold. Der vil altid være mindst to sessioner med samme yogatema, så hvis du ikke får plads på det ønskede hold første gang, får du en ny mulighed senere.
  • Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne

Hotellet
Rolig beliggenhed direkte ved havet. Store niveauforskelle med trapper inden for hotelområdet. Ca. 1,5 km til Makrigialos, men der ligger også et udbud af lokale restauranter og butikker tæt på hotellet.

Bustransfer
Fra Heraklion Lufthavn tager turen cirka 2 timer med en lille pause undervejs. Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet. Hvis du har tendens til at blive køresyg, kan det være en fordel at tage en køresygetablet, inden vi kører med bussen fra lufthavnen.

Easy travel
Når du bor på Ocean Beach Club på Kreta og rejser med vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, er Easy Travel inkluderet. Det giver dig mulighed for at tjekke din bagage ind allerede på hotellet, så du kan gå direkte til sikkerhedskontrollen i lufthavnen. På den måde slipper du for at bære rundt på din kuffert og undgår lange køer i lufthavnen på hjemrejsen.

Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. i 2026 udgør skatten 10 EUR pr. værelse pr. nat.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Kreta fra København og Billund.

Afrejse fra København kl. 19.20, ankomst på Kreta kl. 23.40
Hjemrejse fra Kreta kl. 01.00, ankomst i København kl. 03.35

Afrejse fra Billund kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30.
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 15.30.

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Temarejser

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

temarejser@spies.dk

Bestil rejsen her