Yoga på Lesbos
Sport

Yogarejse med Kirsten Slots

Hvornår: 14/6 - 21/6 2026

Pris fra: 8.155,- pr. person inkl. morgenmad

Afrejse fra: København

Dyrk yoga i pinjelunden på Lesbos, og oplev en af Grækenlands smukkeste og mest fredfyldte øer. Vi bor i den maleriske middelalderby Molivos med brolagte stræder, smuk arkitektur og små tavernaer. Landskabet er grønt og storslået med bjerge og små bugter. Glæd dig til en uge med yoga, smuk natur, god mad og hyggeligt socialt samvær.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

Program på rejsen

Yogaundervisningen foregår kl. 9-12 eller kl. 10-13 under åben himmel på et højdedrag i en duftende pinjelund, hvor der er luftigt og svalt. De smukke omgivelser virker i sig selv befordrende på den ro og fordybelse, der er essensen af yoga. Yogaferien er velegnet for både begyndere, der ønsker en introduktion til yoga, og for øvede, der gerne vil dybere ind i deres yogapraksis. Du får fem dage med yoga samt en hel fridag midt på ugen uden yogaundervisning.

Din instruktør

Karina Helsted Moe

Kirsten Slots

Din yogalærer på rejsen er Kirsten Slots, som er indehaver af Yoga Being på Frederiksberg. Kirsten har arbejdet med yoga siden 1984 og har uddannet yogalærere siden 2006. Hendes store erfaring gør, at hun kan improvisere og tilpasse undervisningen til både den enkelte og gruppens niveau. Hun har udviklet sin helt egen yogaform, der er særlig virksom over for stress og fysiske skavanker, såsom ryg-, skulder- og nakkesmerter. I undervisningen lægger Kirsten vægt på ro og fordybelse – og at der er plads til et grin.

Her skal du bo

Du kan vælge mellem to hoteller på denne rejse. Du vælger hotel, når du bestiller rejsen.

Amfitriti Hotel

Et hyggeligt famileejet hotel, der ligger ca. 50 m. fra stranden med en fredelig have med pool og oliventræer. Perfekt valg for dig, som kan lide at have mulighed for at trække dig lidt tilbage i fred og ro og alligevel bo helt centralt. Nogle værelser har ikke altan/terasse, det skal bestilles ekstra. Til gengæld får du her de bedste og største værelser i Molivos.
Læs mere om hotellet her.

Molivos 1

Skøn beliggenhed med front mod den lille lokale strand med en stor havvendt morgenmads terrasse. Værelserne er små, så du skal kende din makker godt, for at dele, men du har din egen altan og udsigten er fantastisk. I august, når grækerne holder ferie, kan der være nattelarm ved de værelser, der vender ud mod havet. Værelserne på hotellets bagside her udsigt op mod den charmerende borg.
Læs mere om hotellet her.

Praktisk information

Prisen på rejsen
Pris fra kr. 8.155,- pr. person i delt dobbeltværelse
Pris fra kr. 9.755,- alene i værelset

Alle priser er inkl. morgenmad

Valgfrie tilkøb

  • Mad på flyet t/r fra kr. 218,-
  • Afbestillingsforsikring kr. 299,-
  • Rejseforsikring kr. 350,-

Vær opmærksom på

  • Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
  • Yogamåtte kan lejes af Kirsten for 1 euro, eller medbringe din egen
  • Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne
  • Obligatorisk at deltage i velkomstmøde, og gerne også på første og sidste middag

Bustransfer
Transfer fra lufthavnen tager cirka 2 timer. 

Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. i 2025 udgør skatten 5 EUR pr. værelse pr. nat.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Lesbos fra København

Afrejse fra København kl. 07.30, ankomst på Lesbos kl. 11.35
Hjemrejse fra Lesbos kl. 12.55, ankomst i København kl. 15.10

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

sport@spies.dk

Bestil rejsen her