Yoga og vandring på Madeira

Yoga og vandrerejse på Maderia med Kira Løve

Hvornår: 26/10 - 2/11 2026

Pris fra: 11.495,- pr. person med morgenmad

Afrejse fra: København

Rejs med Kira Løve på en uges yoga- og vandrerejse til smukke Madeira.

Denne rejse giver dig mulighed for at kombinere yoga, vandring, skønne naturoplevelser, spaforkælelse, afslapning og hyggeligt samvær i én pakke - uanset om du rejser alene eller sammen med andre.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

Program på rejsen

Yoga og Vandring med Kira Løve

Yogatimerne om morgenen tager udgangspunkt i Blid hatha yoga og Hatha yoga og er blidt styrkende. Du vil få trænet balancen og blive strakt godt igennem. Yogatimerne om eftermiddagen er med udgangspunkt i Yin yogaen, hvor der vil være fokus på at smidiggøre kroppen og få mere ro på sindet. På alle yogaklasser vil der være guidninger for åndedrættet og på nogle af yogaklasserne vil der være åndedrætsøvelser. Alle yogatimer afsluttes med en opladende afspænding. 

Yogaundervisningen vil enten foregå udendørs på en stor skøn klinkebelagt terrasse eller indendørs i en stor lys sal (The Winter Garden), om sommeren anvendt til bryllupsfester. Fra begge steder er der udsigt til en del af den 30.000 kvm store botaniske have, vi bor i.

I løbet af ugen kan du tage på udflugter, herunder flere vandreture, med yogagruppen. 
Du vælger selv, hvor meget og hvad du har lyst til at være til – det er din ferie. 
Du vil på udflugterne få mulighed for at opleve smukke naturområder med varierende landskaber. Kira, din yogalærer og rejseleder, vil fortælle om øen, øens historie, lokalforhold, planter mv., så du udover at opleve yoga og smuk natur på rejsen også får et indblik i Madeiras historie og kultur.

Madeira er med sit milde klima, sit varierede landskab og de mange vandreruter et sandt paradis for vandrere. I løbet af ugen har du mulighed for at vandre langs levadaerne (vandingskanalerne) - både langs de lokale beboeres baghaver og i eukalyptus skov, og du kan sammen med deltagere fra yogagruppen afrunde yogaugen med at gå op til toppen af Madeiras højeste bjerg Pico Ruivo (1.862 m.). Du får også mulighed for at besøge nogle hyggelige byer på øen. Fx kan du midt på ugen besøge Funchal øens største by. Der bliver også mulighed for at smage nogle af de lokale specialiteter i løbet af ugen og har du lyst, kan du tage med til Madeira vinsmagning i hotellets stemningsfulde vinkælder. 

Kira har afholdt yogarejser på Madeira siden 2013, hun har været der mere end 40 gange, flere år i længere perioder, hun har arbejdet som rejseleder og vandreguide på øen og kender derfor øen særdeles godt.

På rejsen har du dermed både en dansktalende yogalærer og vandreguide - som er med dig hele ugen - også på vandreturene der er arrangeret særligt for yogagruppen.

Din instruktør

Annika Johansson

Kira Løve

Kira har praktiseret yoga i 26 år og har undervist de sidste 20 år. Kiras faglige baggrund er mere end 2.000 timers yogauddannelse og mere end 10.000 timers undervisningserfaring og hun har den højeste certificering indenfor Yoga Alliance – det amerikanske yogaforbund. Kira deler gerne ud af sin viden og har bl.a. uddannet mere end 100 af de danske yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen. Kira er kendt for sin erfaring, grundige guidninger og en blid stemme. Du kan møde Kira på yogarejser til mange forskellige destinationer samt til yogaworkshops i Danmark. Kira har arrangeret yogarejser i godt samarbejde med Spies Rejser siden 2012.

Læs mere om Kira her

Her skal du bo

Quinta Splendida Wellness & Botanical Garden
Quinta Splendida Wellness & Botanical Garden er beliggende på den sydlige og solrige del af Madeira i byen Caniço, øst for Funchal. Du bor midt i en 30.000 kvm storslået botanisk have. Hotellet har både en udendørs- og indendørs pool. Får du lyst til noget ekstra selvforkælelse i løbet af ugen, kan du booke en behandling i hotellets spa-afdeling hos en af de dygtige massører/kropsbehandlere.

Praktisk information

Prisen er fra 11.495,- pr. person i delt dobbeltværelse

Valgfrie tillæg

  • Bo alene i værelset fra: 14.495,-
  • Mad på flyet kr. 238,-

Vær opmærksom på

  • Vi foreslår, at du ikke tilkøber halvpension, da du kan købe dag for dag i hotellets restaurant, og da der i programmet er lagt op til, at vi går ud og spiser to aftener i løbet af ugen.
  • Max. 20 deltagere på holdet
  • Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
  • Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne
  • Du kan leje en yogamåtte på hotellet for 10 EUR pr. uge, men vær opmærksom på, at kvaliteten muligvis ikke lever op til den, du er vant til fra din egen. Hvis du foretrækker en måtte af højere kvalitet, anbefaler vi derfor, at du medbringer din egen.
  • En yogamåtte kan medbringes som håndbagage i flyet sammen med en mindre taske, så længe den samlede vægt ikke overstiger 5 kg.
  • Vandreturene, der er arrangeret kun for yogagruppen, bookes direkte hos Kira, når vi er samlet på Madeira. Disse er alle valgfrie tilkøb. Det samme gælder gourmet-middagen fredag aften og Madeira vinsmagningen lørdag eftermiddag. Deltag i det, du har lyst til – og betal dermed kun for det du ønsker at gøre brug af.
  • Du kan forvente en temperatur på ca. 20 grader om dagen og 16 grader om natten. 
    Tag en langærmet trøje eller lille jakke med til om aftenen – hvis du vil sidde under åben himmel. Hvis du vil med på vandreturen til Pico Ruivo, så tag lunt tøj med – det vil være køligt om morgenen i bjergene – men det bliver lunt op ad dagen. 
  • Vandresko/vandrestøvler er en god idé. Dog kan godt fodtøj være nok til Levada dos Maroços og Levada dos Tornos vandreturene. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være passager på ruterne der er lidt mudrede.

Skatter og afgifter
Myndighederne på Madeira opkræver en turistkat på 2 EUR pr. person/nat. Skatten betales direkte til hotellet.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Vi flyver direkte med vores eget flyselskab Sunclass Airlines.

Afrejse fra København kl. 09.10, ankomst på Madeira kl. 13.10.

Hjemrejse fra Madeira kl. 14.40, ankomst i København kl. 20.05.

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

sport@spies.dk