Om hotellet
Zanzibar Serena Hotel er et hyggeligt og centralt beliggende hotel ved stranden lige uden for Stone Town på Zanzibars vestkyst. Hotellet tilbyder pæne værelser og suiter med indretningsdetaljer i massivt træ, og her findes også et indbydende poolområde med liggestole og fin udsigt. Får du lyst til en dukkert i havet, ligger den hvide sandstrand blot få skridt væk.
Når sulten melder sig, kan du besøge en af hotellets to restauranter og vælge blandt lokale retter i buffetrestauranten morgen, middag og aften, eller nyde skaldyr fra menu i den aftenåbne a la carte-restaurant. Zanzibar Serena Hotel har også to barer, hvor du kan bestille forfriskninger døgnet rundt. Vil du se mere af omgivelserne, ligger Zanzibars hovedstad med den charmerende gamle bydel Stone Town cirka 1 km fra hotellet. Stone Town er med på UNESCO's Verdensarvsliste og er absolut et besøg værd med sine basarer og hyggelige smalle gader.
Øvrig information
- Bygget: 1996
- Renoveret: 2001 (værelserne)
- Bygninger: 2
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 14
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Zanzibar, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne opkræver en infrastrukturskat på overnatninger på Zanzibar. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift, som betales direkte til hotellet ved check-in. Pris pr. person/nat: 4-5 USD.
Udrejseskat
Ved afrejse fra Zanzibar betales udrejseskat. Skatten er på 40 USD og indgår som regel i billetprisen, men ellers betales den kontant i lufthavnen.
Hotellets officielle klassificering er 5.



