Et hotelkompleks med flere etager og altaner, omgivet af grønne træer. Foran bygningerne ligger en udendørs pool med røde parasoller. (AI-genereret tekst)

Amari Hua Hin

  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Motionsrum
  • Børnepool

Om hotellet

På Amari Hua Hin venter en hyggelig ferie for dig, der ønsker at bo i et roligt område lidt over tre kilometer uden for Hua Hins centrum, men tæt på både oplevelser og underholdning. Hotellet har en moderne og indbydende atmosfære, hvor der er fokus på afslapning og god service. Her kan du se frem til et stort...
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Motionsrum
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool1 stk.
  • Børnepool1 stk.
  • Restaurant2 stk.
  • Bar3 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum3,5 km
  • Nærmeste strand/badested600 m
Luftfoto af en udendørs pool omgivet af liggestole og parasoller. (AI-genereret tekst)
En restaurant med træinteriør, moderne borde og stole samt dekorative loftslamper i varieret design. (AI-genereret tekst)
Et hotelværelse med en stor seng, skrivebord og en balkon med udsigt. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

På Amari Hua Hin venter en hyggelig ferie for dig, der ønsker at bo i et roligt område lidt over tre kilometer uden for Hua Hins centrum, men tæt på både oplevelser og underholdning. Hotellet har en moderne og indbydende atmosfære, hvor der er fokus på afslapning og god service. Her kan du se frem til et stort poolområde, hvor du kan nyde dovne dage i solen, og børnene kan glæde sig til at lege og plaske i den separate børnepool.

Hvis du vil have det ekstra bekvemt, er der mulighed for at tilkøbe All Inclusive, halv- eller helpension, så du kan fokusere på at holde ferie. Hotellets restauranter og barer tilbyder både thailandske og internationale smagsoplevelser i afslappede omgivelser.

Har du lyst til at være aktiv, er der motionsrum, minigolf og bordtennis. Når det er tid til at sænke tempoet, kan du forkæle dig selv med en velgørende spabehandling eller massage. Børnene kan hygge sig i den internationale børneklub med et stort legeområde, hvor de kan møde nye venner og deltage i sjove aktiviteter.

Hotellets beliggenhed gør det nemt at komme til stranden, og de populære markeder Cicada og Tamarind ligger i kort gåafstand – perfekte til aftenudflugter med mad, shopping og lokal stemning.

Øvrig information

  • Bygget: 2012
  • Bygninger: 2
  • Etager: 7
  • Værelser/lejligheder: 223
  • Elevator
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Concierge-service
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Hæveautomat
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
  • Ladestander til elbil

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyse og indbydende værelser (38 m²) til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.

Tre værelsestyper:
Dobbeltværelse deluxe mod omgivelserne
Dobbeltværelse deluxe mod bjergene
Dobbeltværelse deluxe mod poolområdet

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i klapseng eller sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV med satellitkanaler
  • Roomservice kl. 7-22
  • Laminatgulv
  • Forbindelsesdør i nogle værelser/lejligheder
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar mod betaling (udover to gratis øl pr. dag)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Ekstra opredninger

På hoteller, hvor tre eller fire personer kan bo i samme værelse eller lejlighed, kommer I som regel til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få sat en ekstra seng ind på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Amari Hua Hin tilbyder flere hyggelige restauranter og barer, og du kan vælge at tilkøbe forskellige måltidspakker, hvis du vil have det ekstra nemt i ferien.

Hver morgen serveres en lækker morgenmadsbuffet i restaurant Mosaic, og til frokost og aftensmad kan du nyde thailandske og internationale retter i hotellets a la carte-restaurant.

  • Lobbybar Maitree mandag-torsdag kl. 11-22 og fredag-lørdag kl. 11-23
  • Poolbar Aqua med enkle retter kl. 10-21
  • Bar i forbindelse med a la carte-restauranten Aqua Eatery kl. 11-22
  • Buffetrestauranten Mosaic med morgenbuffet kl. 7-10.30
  • A la carte-restaurant Aqua Eatery & Bar med frokost og aftensmad kl. 11-22
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenbuffet og frokost eller aftensmad fra fast menu i Mosaic)
  • Helpension kan tilkøbes (morgenbuffet samt frokost og aftensmad fra fast menu i Mosaic)
  • All Inclusive kan tilkøbes

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenbuffet i Mosaic
  • Frokost fra fast menu i Mosaic: en salat, suppe med brød, to forskellige hovedretter at vælge imellem, dampet ris, dessert (is eller frugt) samt kaffe og te
  • Et udvalg af hjemmelavede snacks og dagens bagværk (vælg mellem to forskellige) i Maitree Bar kl. 15-17
  • Aftensmad fra fast menu i Mosaic eller Aqua Eatery & Bar: en salat, en forret, to forskellige hovedretter at vælge imellem, dampet ris, dessert (kage eller frugt) samt kaffe og te
  • To glas rød- eller hvidvin pr. person til aftensmad
  • Vand, sodavand, enkle cocktails samt lokal øl i poolbaren Aqua og lobbybaren Maitree Bar kl. 11-21
  • To lokale øl pr. dag i minibaren
  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til kl. 12 på afrejsedagen

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Amari Hua Hin har et stort poolområde med liggestole og parasoller, hvor du kan nyde dovne dage i solen. For børnene er der en separat børnepool at lege og plaske i.

  • 456 m²
  • Børnepool 50 m² (60 cm dyb)
  • Liggestole ved poolen
  • Balisenge på poolområdet mod betaling
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder
  • Rampe eller skrånende bund ned i pool uden gelænder

Strande

Stranden i Hua Hin er lavvandet og har hvidt, finkornet sand. Den er over fire kilometer lang og strækker sig hele vejen fra hotellet Hilton Hua Hin til abebjerget Khao Takiab. På grund af understrømme bliver sand fra bunden hvirvlet op, hvilket af og til kan gøre vandet en smule mere grumset end det krystalklare vand i det sydlige Thailand.

På de fleste strande er der stor forskel mellem ebbe og flod, hvilket i perioder gør strandene mindre velegnede - og sommetider helt uegnede - til badning. Dette gælder især mellem oktober og januar.

Suan Son Beach

Cirka 10-15 minutter syd for Hua Hin ligger Suan Son Beach, som er populær blandt lokalbefolkningen. Stranden går også under navnet 'Pinjetræshaven', da dele af den ligger i skyggen af store pinjetræer.

Laem Sala Beach

Denne smukke, hvide strand ligger i nationalparken Sam Roi Yot, en times kørsel syd for Hua Hin. For at komme hertil tager du en taxi fra Hua Hin til den lille by Ban Bang Pu, som ligger inde i parken. Herfra tager det cirka ti minutter at sejle til Laem Sala Beach - en lang og indbydende strand med hvidt, finkornet sand. Husk også at besøge grotten Phraya Nakhon Cave. Selv om gåturen hertil er lang og krævende, er den hele besværet værd.

Sai Noi

I Khao Tao-området, cirka 13 kilometer syd for Hua Hin, ligger en lille, hyggelig strand inde mellem klipperne. Der er en restaurant på stranden.

Puek Tian

Thailænderne er selv meget glade for stranden Puek Tian, som ligger cirka 17 kilometer nord for Cha-am. Der er flere enkle, lokale restauranter på stranden.

Træning og aktiviteter

Hvis du vil holde dig i form i ferien, kan du træne i hotellets motionsrum. Du kan også udfordre dine medrejsende til et slag bordtennis eller minigolf. Når du har lyst til at komme ned i gear, kan du bestille massage eller en anden afslappende spabehandling.

  • Motionsrum (154 m², 13 maskiner)
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Minigolf
  • Bordtennis

Børn og unge

Hotellet har en international børneklub med engelsktalende personale for børn i alderen 4-12 år. Børn under 4 år er velkomne i selskab med en forælder.

  • International børneklub
  • Legerum

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle inden og uden for hotelområdet.

  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 3,5 km Hua Hin
  • Hovedcentrum: 3,5 km Hua Hin
  • Nærmeste strand/badested: 600 m Takiab Beach
  • Offentlig transport: 4,5 km Hua Hin togstation
  • Golfbane: 6 km Royal Hua Hin Golf
  • Seværdighed: 300 m Tamarind Market
  • Seværdighed: 500 m Cicada Market
  • Seværdighed: 4,2 km Vana Nava Water Jungle
  • Lufthavn: 230 km Bangkok

117/74 Takiab Road, Nongkae, Prachuap Khirikhan
77110 Hua Hin
+66 0326 16600
reservations.huahin@amari.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Køretiden fra Bangkok Lufthavn til Hua Hin er ca. 2,5-3 timer (ca. 230 km).

Priser og bestilling