I Tyrkiet venter der en verden af smagsoplevelser. Den tyrkiske madkultur er nemlig en fest for sanser og smagsløg, hvor traditionelle retter og søde fristelser går op i en højere enhed. Jeg har selv boet i Tyrkiet og arbejdet der som guide i flere sæsoner. Her får du mine bud på, hvilken Tyrkisk mad du skal smage på din ferie.
Skrevet af: Rasmus Panduro
Foto: Spies, Rasmus Panduro og Maria Byskov
Publiceret: 10.05.2024
Blot et lille udvalg af alt det, meze kan være.
Enhver tyrkisk restaurant med respekt for sig selv vil have et udvalg af meze . Meze er en samling af småretter, der er lige så forskelligartede som de regioner, de kommer fra. Retterne serveres typisk i starten af måltidet og er ment til at blive delt. Ofte vil der være friskbagt tyrkisk fladbrød (bazlama) til.
Selv om der er utroligt mange variationer af meze, er der nogle ting, som ofte går igen. Til trods for, at hummus ikke stammer fra Tyrkiet, er den ofte at finde blandt de mange småretter. Hummus er en cremet puré lavet af kikærter, tahin, hvidløg og citron. Baba ganoush er en anden populær dyppelse. Det kommer oprindeligt fra Mellemøsten og består af en røget eller bagt auberginepuré med tahin, hvidløg og forskellige urter. Cacık minder meget om den græske tzatziki, men i den tyrkiske version er der ofte tilsat mynte og aleppo chili.
Til meze kan du også få en dolma. Det er vinblade fyldt med en blanding af ris, pinjekerner og krydderier. I Danmark har vi mere tradition for at lave f.eks. hvidkålsdolmere af hvidkålsblade og hakket kød som fyld.
Meze – delevenlige småretter fyldt med smag.
Lahmacun er ofte omtalt som "tyrkisk pizza". Det er en tynd, sprød dej med en krydret blanding af hakket kød, løg, tomat og urter. Denne populære ret serveres rullet op med friske grøntsager og et skvæt citron for ekstra smag. Jeg spiser lahmacun både som en hurtig snack og som en del af et større måltid.
Dejen til den traditionelle gözleme rulles ud, inden der kommes fyld i og pandekagen foldes.
Gözleme er en håndlavet, foldet pandekage fyldt med en række ingredienser såsom spinat, kød, kartofler, og fetaost. Du finder gözleme overalt i Tyrkiet, fra gademarkeder til fine restauranter. Gözleme tilberedes på en varm plade uden fedtstof og serveres både som snack og som en del af en traditionel morgenmad.
Jeg elsker kebab! Derfor var det perfekt at bo i Tyrkiet, som jo er kebabbens hjemland. Kebab betyder egentlig blot "grillet kød" og bliver serveret i et utal af variationer. Kebabbens historie strækker sig tilbage til de nomadiske stammer i Mellemøsten, som brugte deres sværd til at grille kød over åben ild. Denne simple, men effektive, metode at tilberede kød på har udviklet sig gennem århundreder og er vel nærmest blevet en kulinarisk kunstform i Tyrkiet.
Vil du have en kebabrulle, som du kender herhjemmefra, skal du bestille en döner kebab. Her roteres kødet på en vertikal grill og skæres i tynde skiver. Når rejsen går til Tyrkiet, er du også nødt til at prøve den lækre şiş kebab, som er marineret kød trukket på spyd og grillet over kul.
En af de mest autentiske og traditionelle former for kebab er Adana kebab, opkaldt efter byen Adana i Tyrkiet. Denne variant består af håndhakket kød, oftest lam, krydret med chili og grillede grøntsager på siden. Her kan man virkelig smage den tyrkiske passion for grillet kød.
Min ultimative favorit er dog Urfa kebab også kendt som Birecik kebab. I modsætning til Adana kebab, som er kendt for sin krydrede smag af chili, er Urfa kebab karakteriseret ved en mildere smag. Kødet, som er en blanding af lam og oksekød, er finthakket og blandet med hakket løg og sort peber, paprika og sumak, hvilket giver en rig, men ikke overdrevent stærk, smag.
Kebab bliver ofte akkompagneret af friske salater, rispilaf, yoghurtsauce, brød og naturligvis en kop tyrkisk te eller ayran (traditionel tyrkisk yoghurtdrik).
Baklava – søde fristelser.
Har du en (meget) sød tand, vil du elske Baklava. Med forskellige lag af tynd filodej og fyld af knuste nødder sødet med sirup eller honning er baklava den ultimative tyrkiske dessert. Denne søde, knasende og nøddeagtige delikatesse er en perfekt afslutning på ethvert måltid.
Store, lækre dadler er en sand delikatesse.
Nødder så langt øjet rækker.
Tørrede abrikoser og figner til en noget anden pris, end vi har herhjemme.
I Tyrkiet er dadler og nødder ikke blot snacks. De er en vigtig del af den kulinariske tradition, der symboliserer gæstfrihed og overflod. Disse delikatesser nydes ofte sammen med tyrkisk te eller kaffe og spiller en central rolle i festligheder og ceremonier. Under den muslimske faste, ramadan, bryder man ofte fasten efter solnedgang med en dadel, som historien siger, at profeten Muhammed gjorde. På din rejse i Tyrkiet kan du smage på dadler i mange variationer og ikke kun den tørrede, som vi typisk kender herhjemme.
Er du vild med nødder, garanterer jeg, at Tyrkiet kan levere! I enhver tyrkisk basar er der nødder i bunkevis. Her er valnødder, pistacienødder, jordnødder, kerner og frø med salt, sukker eller andre krydderier. Prisen er også en helt anden end i et dansk supermarked.
Ingen beskrivelse af tyrkisk madkultur er fuldendt uden at nævne den elskede tyrkiske kaffe. Navnet kommer ikke på grund af nogle særlige tyrkiske kaffebønner, men er derimod en tilberedningsmetode. Kaffen (kahve) brygges ved at male kaffebønnerne meget fint og koge dem op i vand, der ofte er tilsat sukker. Når kaffen skummer, hældes den i små kopper. Den stærke tyrkiske kaffe er et symbol på gæstfrihed og venskab, og den intense, aromatiske drik efterlader et tykt lag kaffegrums i bunden af koppen – ofte brugt til at spå fremtiden i.
Kaffen varmes op over kul.
Der hældes med umage.
Nydes ofte med et stykke turkish delight eller andet sødt.
Rasmus foretrækker en aktiv ferie, og særligt cykelrejser har han en stor forkærlighed for. Når han ikke cykler i bjergene på Mallorca eller Gran Canaria, finder du ham normalt i en storby med vennerne eller på en solrig familieferie.