Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Pothia By Night

Pothia er måske allermest charmerende om aftenen, og med vores bustransport kommer du nemt til Kalymnos' hovedbys seværdigheder, shoppingmuligheder og lokale atmosfære.

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag og torsdag. Udflugten arrangeres ikke i perioden 4/7-25/8.
  • Varighed:
    Aftenudflugt cirka kl. 18.30-23.
  • Pris:
    15 EUR pr. voksen, 8 EUR pr. barn.

    Transport til og fra Pothia indgår. Aftensmad indgår ikke, men der findes et stort udbud af hyggelige tavernaer, restauranter og caféer i Pothia.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Når aftenen falder på, og temperaturen bliver mere behagelig, begiver vi os til Kalymnos' hovedby, Pothia. Vi starter med at vise dig nogle af byens seværdigheder og lægger selvfølgelig også vejen forbi en svampebutik. Her får du et spændende indblik i Kalymonos' stolte tradition som svampedykkerø og lærer, hvordan natursvampe bliver plukket, forarbejdet og anvendt – en håndværkstradition, der holdes i hævd den dag i dag.

Derefter har du tid på egen hånd til at gå en tur i byens centrum, mærke den lokale stemning og måske finde en souvenir i en af de små butikker. Langs havnepromenaden ligger tavernaerne som perler på en snor og byder på græske specialiteter, friskfanget fisk og lokale delikatesser. Du bestemmer selv, hvor og hvornår du vil slå dig ned og nyde udsigten over vandet og de oplyste både.

Det kan være besværligt at komme til Pothia med offentlig transport om aftenen, så denne udflugt er en nem og komfortabel måde at opleve byen på, når den viser sig fra sin mest stemningsfulde side.

Prisen gælder fra Kalymnos, hvor alle udflugter starter. Hvis du bor på Telendos, skal du betale for bådturen mellem Telendos og Kalymnos. Turen koster cirka 3 EUR hver vej og betales kontant ombord.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.