En strand med turkis vand og store klipper i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Øhop i Det Joniske Hav fra Lefkas

Fra Lefkas sejler vi på bådudflugt gennem Det Joniske Øhav og får mulighed for at opleve flere øers charme og skønhed.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 9-18.
  • Pris:
    40 EUR pr. voksen, 20 EUR pr. barn.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj og håndklæde.
  • Vigtig information:
    Udflugten starter fra havnen i Nidri, som du selv sørger for transport til. Ingen måltider indgår. Snacks og drikkevarer kan købes ombord. Der er mange restauranter og caféer på Kefalonia og Ithaka.

    Man bader direkte fra båden - vi lægger ikke til ved nogen strand.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den som et tilvalg, når du bestiller din rejse. Har du allerede bestilt rejsen, kan du bestille udflugten på ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, kan du også bestille udflugten på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    St. Maura Travel
Vi stævner ud fra Nidri på Lefkas og sætter kurs mod den smukke strand Porto Katsiki, hvor vi tager en forfriskende dukkert direkte fra båden.

Efter badestoppet letter kaptajnen anker og sejler mod Kefalonia – en favorit blandt mange kendisser. Vi lægger til i havnen i det idylliske fiskerleje Fiskardo, hvor sejlbådene ligger tæt fortøjet langs kajen. Her bliver der tid til at nyde frokosten på en af de hyggelige tavernaer ved vandet.

Turen fortsætter mod Ithaka - "Legendernes ø" - som er et sted fyldt med myter om guder og mennesker, der ifølge sagnet engang vandrede her. På Ithaka har vi et badestop ved en strand.

Næste stop er øen Meganissi, hvor vi kort besøger den historiske Papanikolis-grotte. Derefter gør vi holdt for at bade ved en strand på den legendariske ø Skorpios.

Efter en dag fyldt med smukke udsigter, salte dukkerter og nye indtryk vender vi tilbage til havnen i Nidri på Lefkas.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.