Meze-aften ved Achna-søen
En aften med velsmag, hvor du får mulighed for at prøve ægte cypriotiske meze fra buffet. Grib chancen for at lære om det cypriotiske køkken, imens du nyder lækker mad og drikke i landlige omgivelser.
- Dag:Torsdag
- Varighed:Aftenudflugt cirka kl. 18-23.
- Pris:60 EUR pr. voksen, 35 EUR pr. barn.
- Sprog:Skandinavisktalende guide.
- Vigtig information:Transport, mezebuffet og drikkevarer (lokal rød- og hvidvin, lokal øl, sodavand og vand) indgår.
- Sådan bestiller du:Du kan bestille denne udflugt på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
- Udflugten tilbydes af:Aeolos Cyprus Travel
Fakta
Aftenen begynder med en varm velkomst og en introduktion til det cypriotiske køkken. Du får smagsprøver på lokale specialiteter som øens egen druebrændevin Zivania og dessertvinen Commandaria. Dertil serveres blandt andet oliven, nybagt brød, johannesbrødsirup og den traditionelle specialitet soutsouko med vindruer og nødder.
Derefter venter en god middag med meze; en cypriotisk madtradition, hvor en række småretter serveres som buffet. Der bydes på klassiske retter som tzatziki, friske salater som choriatiki (græsk salat) og rucola med granatæble. Der er også et udvalg af grillretter og hjemmelavede specialiteter, f.eks. grillspyd med svinekød og kylling, sheftalia (traditionel pølse), afelia (krydret svinekød) og cypriotiske kødboller. Dertil serveres tilbehør som ovnbagte kartofler, ris, bulgur og ovnbagt pasta. Middagen rundes af med lidt lokale, søde specialiteter samt frisk frugt.
I løbet af aftenen bydes der også på underholdning i form af traditionel cypriotisk dans, hvor alle er velkomne til at deltage.
Glæd dig til en hyggelig og festlig aften med cypriotiske smage, traditioner og gæstfrihed i afslappede omgivelser.

Praktisk information
Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.