Det sydvestlige Maderia med jeep - nyhed!

Heldagsudflugt med jeep på den sydvestlige del af Madeira med besøg i blandt andet Ponta do Sol, Canhas, Prazeres, Ponta do Pargo og Paul do Mar. Glæd dig til at opleve grønne bjerge, bananplantager, dramatiske udsigter over kysten og smagsprøver på lokal rom og gin.

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag og lørdag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8.30-17.
  • Pris:
    58 EUR pr. voksen, 29 EUR pr. barn.

    Pris fra 1/6 2026: 69 EUR pr. voksen og 35 EUR pr. barn. Der er mulighed for at købe frokost undervejs for omkring 20–24 EUR.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    En flaske vand, en varm trøje og vandtæt tøj. Udflugten anbefales ikke til gravide eller folk med rygbesvær.
  • Vigtig information:
    Smagsprøver på lokal gin og rom indgår. Frokost indgår ikke.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
  • Udflugten tilbydes af:
    Green Devil Safari
På denne udflugt til den sydvestlige del af Madeira kører vi i en åben jeep langs små veje og landlige stier gennem øens grønne og bakkede landskab. Undervejs passerer vi banan- og sukkerrørsplantager og oplever den dramatiske kyst med sine stejle klipper.

Vi starter dagen med et stop i den hyggelige kystby Ponta do Sol. Her er der tid til en kop kaffe eller lille gåtur for at kigge på byens farverige huse, lille torv og fine strandpromenade. Derefter kører vi op i bjergene til landsbyen Canhas, hvor vi besøger et lokalt destilleri. Her får du mulighed for at smage Madeiras berømte rom og gin og høre mere om håndværket bag produktionen.

Turen går videre til Prazeres, hvor vi holder frokostpause på egen hånd - en god lejlighed til at nyde et godt måltid og få ny energi. Efter frokost kører vi til det imponerende udsigtspunkt ved fyret i Ponta do Pargo og videre til den charmerende kystby Paul do Mar, hvor du kan nyde de flotte omgivelser og få et glimt af det lokale liv.

Dagen rundes af med et besøg i Calheta, hvor du kan slentre langs de maleriske gader og fornemme atmosfæren, før jeepen sætter kursen tilbage mod hotellerne.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.