En smag af Lefkas

Tag med på en heldagsudflugt, hvor du får mulighed for at smage det bedste af, hvad Lefkas har at byde på, nemlig den lokale olivenolie og den lokale vin. I løbet af dagen besøger vi også den billedskønne by Vassiliki, hvor der bliver tid til at spise frokost på egen hånd, ose i de små butikker eller bade i det krystalklare hav.

    Fakta

  • Dag:
    Torsdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 9.30-15.
  • Pris:
    45 EUR pr. voksen, 30 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder børn i alderen 1-11 år.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Vigtig information:
    Der indgår ingen måltider. Det er muligt at spise frokost i Vassiliki. Oliven- og vinsmagningen betales separat. Olivensmagningen koster 2,5 EUR pr. person, og vinsmagningen med fire vine koster 3 EUR pr. person.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille denne udflugt på rejsemålet enten i Spies-appen eller hos Spies-guiderne.
  • Udflugten tilbydes af:
    St. Maura Travel
Olivenolien kaldes også for Grækenlands grønne guld. Det siges, at grækerne lever betydeligt længere end mange andre takket være den, og den er også utrolig vigtig i det lokale landbrug. Enhver græker med respekt for sig selv er 'ekspert' i olivenolie, men meget få kan prale af at deltage i selve processen fra træ til flaske.

Derfor har vi fundet olivenfabrikken i Syvros, hvor man ikke laver den mest kendte olivenolie, nemlig Koroneiki, som stort set alle anvender. Her har man i stedet valgt Manaki, der så sent som i 2016 blev udpeget som en af verdens bedste oliven til fremstilling af olivenolie. De giver væsentligt mindre olie pr. kilo, men her foretrækker man kvalitet frem for kvantitet. Familien, som står for fremstillingen i Syvros, fokuserer på traditionerne, mens man i dag ellers benytter en forbedret teknik til at fremstille den lækre olie. I Syvros hører vi mere om, hvordan olien blev fremstillet før i tiden, og de, der har lyst, kan prøvesmage olivenerne.

Ligesom med olie har mange grækere specialiseret sig i fremstillingen af vin. Selvom Grækenland ikke er kendt for sine vine, har man i det seneste årti produceret flere gode vine i hele landet. I Lefkas-området har man produceret vin af to lokale druesorter. De hedder Vardea og Vertzami. Begge bliver naturligvis hyldet af lokalbefolkningen, men de er også populære blandt mange af de besøgende i området. Vinfabrikken Lefkas Earth er et af de steder, hvor man benytter disse druesorter, og stedets grundlægger Dimitros Rombotis sætter en stor ære i at sætte sit aftryk på områdets vinhistorie. Her får vi chancen for at prøvesmage fire forskellige, lokale vine.

Når vi har hørt mere om de lokale traditioner, runder vi dagen af med et besøg i den idylliske havneby Vassiliki. Vassiliki er kendt for det krystalklare hav, den herlige strand og et udvalg af restauranter, som har specialiseret sig i fisk og skaldyr. Området var tidligere først og fremmest kendt for sit fiskeri, men har nu rettet sig mere og mere ind på turismen. Der er tid til på egen hånd at udforske de små butikker, spise en god frokost eller tage en dukkert i havet.

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.

,