
Vis billeder(25)
Rejser til Vlora
Vlora er med sine godt 80.000 indbyggere Albaniens tredjestørste by med et livligt folkeliv og en lang historie.
Vlora er en livlig by med mange butikker og hyggelige spisesteder. Et godt sted at starte er den charmerende gamle bydel, som er blevet nænsomt renoveret og i dag summer af liv med kreative restauranter og små specialbutikker. Her finder du alt fra traditionel albansk mad over lokalt kunsthåndværk til trendy barer. Området er overskueligt og stort set bilfrit, så det er oplagt at slentre en tur og lade sig inspirere til aftensmaden eller slå sig ned med et glas raki; den lokale brændevin, som findes i et utal af variationer. Giv dig god tid til at gå på opdagelse - flere af de smalle gyder gemmer på små, grønne gårdhaver med rislende fontæner og smukt dækkede borde, hvor du kan nyde en god middag.
Rejs med Spies til Vlora
Bestiller du en rejse med Spies til Vlora, flyver du direkte til Vlora Lufthavn, som ligger ved kysten, hvilket indebærer kort flyvetid og relativt kort transfer til dit hotel. Vi åbner for salg af rejser til Vlora i december 2025.
Bo godt i Vlora
De fleste af Spies' hoteller - for eksempel Priam Hotel Luxury Resort - ligger lidt syd for Vlora centrum, tæt på stranden og strandpromenaden. Udbuddet af aktiviteter er begrænset, så området er et godt valg til en badeferie med afslapning på programmet. Et godt tip er at besøge Lungomare, som ligger mellem havet og vejen og er en stor terrasse, hvor du nemt kan tilbringe hele dagen med at dase i en liggestol og bade i poolen. Du har desuden både mad og drikke lige ved hånden, og her er også en shoppingarkade med lidt mere eksklusive butikker. Foretrækker du stranden, er der mange steder langs kysten, hvor du kan brede dit håndklæde ud og nyde solen. Får du lyst til at røre dig lidt, kan du gå langs strandpromenaden hele vejen op til byen, hvor der findes masser af butikker og restauranter.
Udforsk Albanien
Vlora har masser at byde på – både i selve byen og i det omkringliggende område. Bevæger du dig ind i landet, venter frodig natur og små, stemningsfulde landsbyer, hvor man stadig kan fornemme det liv, der har udfoldet sig her gennem generationer. Kaster du i stedet blikket ud over havet, ser du øen Sazan, som i mange år har haft stor strategisk betydning og gennem historien har tilhørt flere forskellige lande. Fra Vlora tilbydes der også båduflugter til såvel Sazan som til nogle af kystens bedste steder at bade og snorkle.
Spies' gæster om Vlora
Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet
Tips og nyttig info
- Lave priser på mad og drikke
- Lokale restauranter
- Hoteller på stranden
Find din rejse til Vlora









Vejret i december12°4°