En træbygning og vegetation ved havkanten, med himlen i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Rejser til Burgas-området

En rejse til Burgas-området frister med historie, vidtstrakte sandstrande, et pulserende natteliv, prisvenlig shopping og masser af aktiviteter for alle aldre.
Spies tilbyder rejser til Nessebar og Sunny Beach, ca. 35 km nord for Burgas, som er hovedby i regionen af samme navn. Burgas-området tiltrækker hvert år rejsende i alle aldre og med mange forskellige præferencer og interesser. Her er børnevenlige sandstrande, familieaktiviteter som minigolf og vandland samt et sydende natteliv med masser af barer og klubber. Derudover byder området på flere historiske og kulturelle seværdigheder til de sightseeinginteresserede, såvel som charmerende kystbyer som Sozopol og Pomorie. På en rejse til Burgas-området er der noget for enhver.

Hvad kan man lave i Burgas-området? Opdag Spies' rejsemål

I Burgas-området findes der meget at både se og opleve, og Sunny Beach er Bulgariens største og mest populære feriedestination ved Sortehavet. Her venter en ferie fyldt med natteliv, aktiviteter og strandliv. Gå ikke glip af et besøg i regionens hovedby Burgas, hvor du kan shoppe og slå dig ned på en fortovscafé langs den livlige gågade Alexandrovska Street. Sunny Beach står i kontrast til Nessebar, selvom byerne er naboer og kun ligger få kilometer fra hinanden. Her mødes historisk charme og livligt natteliv. Historiske Nessebar er en kulturskat langs Sortehavet og en af Bulgariens hyggeligste byer. Byen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er et godt valg for dig, der gerne vil holde ferie i historiske middelalderomgivelser blandt smalle gyder og små strande. Bestiller du en rejse til Burgas-området med Spies, har du en lang række hoteller at vælge imellem - fra enkle budgethoteller til eksklusive luksushoteller. På mange hoteller indgår All Inclusive desuden i rejsens pris for at gøre ferien ekstra bekvem.

Prisvenlige restauranter og god shopping

Takket være den korte afstand til Sortehavet, finder du ofte frisk fisk på menukortene i Burgas-området. Udbuddet afhænger af den aktuelle fangst og adgang til fisk, men ørred og makrel er stort set altid tilgængelige og serveres ofte grillet. På mange af restauranterne kan du smage den klassiske, meget smagfulde bulgarske mad, som har mange ligheder med den græske. Det er billigere at gå ud og spise i Bulgarien end på mange andre rejsemål, så på en rejse til Burgas-området er der gode muligheder for at forkæle sig selv lidt ekstra. De lave priser gælder både for restaurantbesøg og shopping. I Sunny Beach er der shoppingcentre og mange butikker langs den populære gågade Flower Street. I Nessebar finder du en hel del lokalproduceret håndværk, og i Burgas venter flere store shoppingcentre.
Tips og nyttig info
  • 2 populære rejsemål i Burgas-området
  • Godt natteliv i Sunny Beach
  • Historie i Nessebar
  • Hoteller på stranden
  • Hoteller med All Inclusive
  • Gode shoppingmuligheder i Burgas

Strande i Burgas-området

Strandene i Burgas-området er generelt brede, og sandet er gyldent og fint. Der kan lejes liggestole og parasoller.

Stranden i Sunny Beach

Den syv kilometer lange strand i Sunny Beach anses for at være en af de bedste strande ved hele Sortehavet. Stranden er lavvandet, børnevenlig og har blødt, finkornet sand. Der er masser af restauranter og caféer samt et stort udvalg af vandsport.

Strandene i Nessebar

I nye Nessebar finder du en skøn, bred og lavvandet strand med finkornet sand – perfekt til de dovne stranddage. I gamle Nessebar er der et par mindre badebugter med en roligere atmosfære.

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Sådan kommer du omkring
Fakta
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i april16°8°

Rejseforslag og tilbud på rejser med rutefly til Burgas

Oplev vores rejsemål

Se vores destinationer på kortet.

Vis kort
En kystby med bygninger, en vindmølle og en vej i forgrunden. (AI-genereret tekst)

På en rejse til Nessebar kan du glæde dig til både historiske seværdigheder, byliv og skønne strande. Rejser du med børn, er der en børnevenlig og lavvandet strand i byens nyere del.

Læs mere
Lang strand med parasoller og liggestole langs klart vand. (AI-genereret tekst)

I Sunny Beach finder du både et pulserende natteliv og en børnevenlig sandstrand. Sunny Beach er velegnet til både par, familier og unge, der gerne vil have et bredt udvalg af det meste.

Læs mere