Om hotellet
Grecian Bay Hotel er et førsteklasses hotel beliggende direkte på stranden med gåafstand til barer, restauranter og andet forlystelseliv. Hotellet ligger i grønne omgivelser i udkanten af Ayia Napa og tilbyder alle faciliteter til en komfortabel og afslappende ferie.
Hotellets luftige og indbydende poolområde indbyder til afslappende stunder i en liggestol og kølende dyp i poolen. I baren, som ligger i forbindelse med poolområdet og stranden, kan du bestille forfriskende drikkevarer og enkle retter. Kunne du tænke dig at bade i havet, har hotellet en privat del af stranden, hvor du kan reservere din favoritplads i solen.
Grecian Bay Hotel har flere restauranter med velsmagende retter fra både buffet og menukort fra morgen til aften. Kunne du tænke dig at kombinere dovne dasedage i liggestolen med lidt træning, tilbyder hotellet både tennis, squash og holdtræning, og her findes også et motionsrum, hvis du vil træne på egen hånd.
I hotellets fine spaafdeling kan du forkæle dig selv lidt ekstra med velgørende behandlinger og afkobling i saunaen eller boblebadet. Til de yngste gæster findes både legeplads, legerum og spilleværelse, og i juli og august har hotellet desuden en international børneklub.
Grecian Bay Hotel tilbyder lækre og komfortable værelser i lyse farver.
Øvrig information
- Bygget: 1978
- Renoveret: 2023 (badeværelserne)
- Bygninger: 2
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 273
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 5.



