Billede af en pool med liggestole, parasoller og palmer ved en strand. (AI-genereret tekst)

Pavlo Napa

  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Motionsrum
  • Børnepool

Om hotellet

Pavlo Napa er et populært All Inclusive-hotel, som ligger ved den fine Sandy Bay-strand i udkanten af Ayia Napa. Hotellet har en indbydende atmosfære og er velegnet til dig, der vil kombinere afslapning med et bredt udbud af aktiviteter. Alle værelser har balkon og er smagfuldt indrettede i lyse farver.

Det...
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Motionsrum
  • Børnepool
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • Børnepool1 stk.
  • Restaurant2 stk.
  • Bar2 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederDelvist
  • Nærmeste centrum10 m
  • Nærmeste strand/badested50 m
Sandstrand med parasoller og svømmende mennesker ved havet. (AI-genereret tekst)
En udendørs servering med borde og stole under et hvidt tag, omgivet af solsenge og parasoller. I baggrunden ses palmer og blå himmel. (AI-genereret tekst)
Moderne indrettet hotelværelse med dobbeltseng, siddepladser og en altan med udsigt. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Pavlo Napa er et populært All Inclusive-hotel, som ligger ved den fine Sandy Bay-strand i udkanten af Ayia Napa. Hotellet har en indbydende atmosfære og er velegnet til dig, der vil kombinere afslapning med et bredt udbud af aktiviteter. Alle værelser har balkon og er smagfuldt indrettede i lyse farver.

Det rummelige poolområde har udsigt til stranden og byder på mange liggestole og en separat børnepool. Hotellet har også en indendørspool og sauna, og der er mulighed for at bestille massage og andre behandlinger. Vil du røre dig lidt i ferien, tilbyder hotellet både motionsrum, tennisbane, yoga, vandgymnastik og cykeludlejning. Her er desuden et dykkercenter, hvis du får lyst til at udforske livet under havoverfladen. I højsæsonen arrangeres der aktiviteter og forskellig slags underholdning flere gange om ugen.

Pavlo Napa har en indbydende buffetrestaurant med servering af morgenmad, der indgår i rejsens pris. Kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe All Inclusive. Hotellet har også en restaurant ved stranden samt en poolbar med drikkevarer og snacks.

Øvrig information

  • Bygget: 1989
  • Renoveret: 2017 (restaurant), 2018 (motionsrum) og 2022 (værelserne)
  • Bygninger: 2
  • Etager: 4
  • Værelser/lejligheder: 141
  • Elevator
  • Reception
  • Bagageopbevaring (med lås mod betaling. Rum til bagageopbevaring uden lås uden betaling)
  • Safetyboks i receptionen mod betaling
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Møntvask mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyse og smagfuldt indrettede værelser.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Dobbeltværelse

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 19-21
  • Mod omgivelserne

Dobbeltværelse med begrænset havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 19-21
  • Begrænset havudsigt

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (delvist) (findes fra maj til oktober alt efter dagtemperaturen)
  • Balkon
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Smal dobbeltseng (grandlit) i visse værelser (1 stk.)
  • Stor dobbeltseng (kingsize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i enkeltseng eller køjeseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice kl. 10-18
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Køleskab
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Toiletartikler
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 5

Ved stor efterspørgsel kan der forekomme andre værelses-/lejlighedstyper til salg end dem, der vises under fanebladet ”Sådan bor du”. Dette giver os mulighed for at tilbyde endnu flere værelser/lejligheder på hotellet.

Mad og drikke

Hotellet har en buffetrestaurant, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad. Hotellet har også en restaurant ved stranden.

  • Bar kl. 17-01
  • Poolbar kl. 10-18 (april-maj) og kl. 10-01 (juni-oktober) - kan åbne tidligere på sæsonen alt efter vejret
  • Strandrestaurant med åbent kl. 11-18 fra april til midten af oktober (perioden kan variere)
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7-10, frokost kl. 12.30-14.30 og aftensmad kl. 19-21
  • Bordbestilling kræves i strandrestauranten
  • Pæn påklædning (mænd skal bære shorts, der dækker knæene)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • All Inclusive kan tilkøbes

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
  • Snacks og is i buffetrestauranten i løbet af dagen
  • Vand og sodavand samt lokal øl, vin og spiritus i poolbaren (i baren, hvis poolbaren er lukket)
  • Vand og sodavand samt lokal øl, vin og spiritus i baren fra kl. 17
  • Udvalgte retter i strandrestauranten (gælder én gang)
  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til check-out

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Pavlo Napa har et stort poolområde med udsigt over stranden. Her kan du slappe af i en liggestol og nyde forfriskende dyp. Til de yngste gæster findes en børnepool.

  • Pool 150 m²
  • Børnepool 40 m² (55 cm dyb)
  • Indendørspool 96 m²
  • Boblebad (aldersgrænse 15 år)
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder mod depositum
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder

Strande

Ayia Napa huser nogle af de bedste strande i Middelhavet, og de ligger lige neden for hotellerne. Det lidt grove sand gør, at vandet får en turkisblå farve. Og her er også masser af plads. Sandy Bay, Nissi Beach og Grecian Bay er bare nogle få eksempler på strande i Ayia Napa-området. Der er mulighed for at leje både liggestole og parasoller på samtlige strande mod betaling. Desuden kan du også finde vandaktiviteter som vandcykel, vandski og parasailing.

Sandy Bay

Lille sandstrand ved en bugt godt 2 km uden for Ayia Napa. Stranden er ikke særlig lavvandet. På stranden findes et par restauranter, og der tilbydes et lille udbud af aktiviteter.

Grecian Bay/Limanaki Beach

Grecian Bay kaldes også Limanaki Beach og er en 2 km lang sandstrand, som starter ved havnen i byen. Der er lidt sten i vandet lige ved havnen, men lidt længere væk er der kun sand. På stranden findes både restauranter, toiletter, omklædningsrum og brusere, ligesom der tilbydes et stort udbud af vandsport. Et godt tip er at tage til klipperne længst væk fra havnen, hvor der findes grotter, som er store nok til at svømme ind i.

Nissi Beach

Den populære ungdomsstrand ligger cirka 2,5 km fra Ayia Napas centrum. Her samles de unge for at sole, bade og spille beachvolley. Ud for stranden ligger der en lille ø, som du kan gå ud til. Her er et stort udvalg af vandsportsaktiviteter (bl.a. parasailing og jetski). Omklædningsrum og toiletter. Det koster ca. 1 euro at benytte bruseren.

Makronissos Beach

En smuk og lidt roligere sandstrand cirka 6 km uden for Ayia Napa. Her er forskellige vandsportsaktiviteter. Fine snorkelmuligheder ved klipperne langs stranden. Lille snackbar med drikkevarer og snacks. Toiletter og brusere.

Pernera Beach - MUSAN

På denne strand cirka 500 meter fra Ayia Napa Beach findes det unikke undervandsmusem MUSAN, hvor du under vandet kan studere over 90 forskellige skulpturer. Stranden er stenet og relativt lavvandet, og der findes både liggestole, parasoller, toilet og bruser.

Træning og aktiviteter

Flere gange om ugen arrangerer hotellet aktiviteter og underholdning, f.eks. cypriotisk folkedans, enkle shows og karaoke.

Pavlo Napa har en indendørspool samt et motionsrum og en sauna, der kan benyttes gratis. Motionsrummet har en aldersgrænse på 14 år.

  • Motionsrum
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Sauna
  • Vandgymnastik (maj-oktober)
  • Yoga
  • Cykeludlejning mod betaling
  • Cykelgarage
  • Tennisbane
  • Tennisudstyr mod depositum
  • Bordtennis
  • Fodbold
  • Volleyball på forespørgsel
  • Billard
  • Vandsport mod betaling i visse perioder
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning (maj-oktober)

Børn og unge

Hotellets personale arrangerer aktiviteter for børn flere gange om ugen både om dagen og aftenen.

  • Mini Disco (maj-oktober)

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med gennemkørselstrafik. Trapper og niveauforskelle i området.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested og i et ferieområde i udkanten af byen
  • Nærmeste centrum: 10 m Nissi Avenue
  • Hovedcentrum: 2,1 km klostertorvet
  • Nærmeste strand/badested: 50 m Sandy Bay
  • Offentlig transport: 150 m
  • Lufthavn: 53 km Larnaca
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

71 Nissi Avenue
5330 Ayia Napa
+357 23 722 400
pavlonapa@pavlonapa.com.cy

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Ayia Napa. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Larnaca Lufthavn til dit hotel er fra ca. 40 minutter til 1 time og 45 minutter (ca. 52-55 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferbussen kører til tider via Larnaca, og så vil køretiden være 15-25 minutter længere. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling