Altamadores er et flot All Inclusive-hotel med komfortable lejligheder, som er velegnet til hele familien. Her hersker en fredelig og hyggelig atmosfære
Hotellet har et stort poolområde med pool, børnepool, liggestole og parasoller. For dig, som foretrækker lidt mere fred
og ro, er der også en solterrasse, hvor du kan nyde solen i en liggestol eller baliseng. I forbindelse med poolområdet ligger poolbaren, hvor du kan bestille kolde og varme drikke til sent ud på aftenen. Her ligger også hotellets restaurant, som serverer morgenmad, frokost og aftensmad fra buffet. Eftersom All Inclusive er inkluderet i rejsens pris, behøver du ikke have tegnebogen op af lommen.
Hvis du vil træne i din ferie, har hotellet et enkelt, overdækket udendørs motionsrum med maskiner. Du kan også leje en elcykel i receptionen og tage ud på opdagelse. Vil du bade i havet, kan du cykle eller spadsere ned ad bakken til den fine Amadores-strand. Du kan også vælge at fortsætte langs den smukke strandpromenade hele vejen ind til Puerto Rico. Hvis du synes, at turen op ad bakke hjem til hotellet bliver for hård, koster en taxi fra stranden ikke mange euro. I vintersæsonen tilbydes desuden gratis bustransport et par gange dagligt til og fra busstationen i Puerto Rico og stranden i Amadores. Til hotellets yngste gæster er der både en legeplads og et lille vandlegeland.
Internet
Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår
Øvrigt
Parkering på gaden
Bygget 2001
Renoveret 2015 og 2021
3 bygning/er
2 etage/r i 2 bygninger og 3 etager i hovedbygningen
95 værelser/lejligheder
Elevator, delvis i hovedbygningen
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling
Møntvask mod betaling
Hæveautomat
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.