Udendørs pool med liggestole og parasoller samt en palme i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Vistalmar

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

Vistalmar er et lille lejlighedshotel tæt på stranden i rolige omgivelser mellem to af Gran Canarias mest populære feriebyer, Playa del Inglés og San Agustin.

Hotellet har et lille poolområde med børnepool, liggestole og parasoller, og kunne du tænke dig at bade i havet, ligger stranden kun en kort gåtur...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Opvarmet pool (visse måneder)1 stk.
  • BarNej
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum750 m
  • Nærmeste strand/badested200 m
Hvide bungalower med orange tage og en pool foran. En græsplæne i forgrunden. (AI-genereret tekst)
Billede af en liggestol og en pool set fra en terrasse gennem glasdøre. (AI-genereret tekst)
Seng med to puder og et tæppe i et lyst rum. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Vistalmar er et lille lejlighedshotel tæt på stranden i rolige omgivelser mellem to af Gran Canarias mest populære feriebyer, Playa del Inglés og San Agustin.

Hotellet har et lille poolområde med børnepool, liggestole og parasoller, og kunne du tænke dig at bade i havet, ligger stranden kun en kort gåtur væk.

Hotellet tilbyder lyse og pæne lejligheder, der vender mod strandpromenaden og poolområdet. I bekvem gåafstand fra hotellet finder du både Tropical shoppingcenter og San Agustin shoppingcenter, der begge har et godt udbud af restauranter, barer og butikker. Vil du se mere af Gran Canaria, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' interessante udflugter.

Øvrig information

Check-in på Vistalmar foregår på egen hånd. Nøglen til din lejlighed findes i en boks ved indgangen til hotellet. Du åbner boksen ved hjælp af en kode, som du får på SMS af Spies-guiderne. Har du brug for hjælp, kan du henvende dig i receptionen på Green Ocean alle dage kl. 8-24. Receptionen kan også kontaktes på +34 610 138 089.

  • Bygget: 1987
  • Renoveret: 2018 (hele hotellet)
  • Bygninger: 1
  • Etager: 1
  • Værelser/lejligheder: 12
  • Parkering på gaden

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 2.

Sådan bor du

Moderne indrettede bungalowlignende lejligheder.

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Billede af en liggestol og en pool set fra en terrasse gennem glasdøre. (AI-genereret tekst)

2-værelses lejlighed med terrasse og mulighed for ekstra opredning

  • Kan bestilles i vintersæsonen
  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 35
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Mod omgivelserne

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Terrasse med to liggestole
  • Enkeltsenge
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal)
  • TV med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Mikroovn
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Kaffemaskine
  • Spiseplads
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 5

Pool og strand

Vistalmar har et hyggeligt lille poolområde med udsigt over strandpromenaden og havet.

  • Pool 80 m² (opvarmet til ca. 23 grader alt efter lufttemperaturen)
  • Børnepool 20 m² (50 cm dyb)
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen

Strande

I Playa del Inglés findes Gran Canarias mest populære strand, som er 5 km lang, omkring 100 meter bred og forholdsvis lavvandet. Der er både brusere og toiletter langs stranden, der i den nordlige ende er kantet af en strandpromenade med barer og restauranter. Fra den østlige ende strækker stranden sig ned mod Maspalomas' klitter, hvor der er en nudiststrand.

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Kun strandpromenaden adskiller hotellet fra havet. Der er cirka 200 meter til det nærmeste minimarked, som ligger på hotel Veril Playa. Der er cirka 900 meter til shoppingcentret Tropical.

Det årlige karneval og Pridefestivalen er store folkefester på Gran Canaria. I karnevalsugerne, sædvanligvis i februar/marts, samt under Pridefestivalen, normalt i maj, oktober og november, er der musik og liv i gaderne til langt ud på natten. Nogle gader bliver i perioder afspærret, hvilket gør det umuligt for transferbussen/taxien at køre helt frem til hotellet ved ankomst og afrejse. Gæsterne må da selv bære deres bagage og gå det sidste stykke vej (guiden går med). Transfertiden til og fra hotellet kan også blive længere pga. trafikken, og visse gæster kan være nødt til at skulle tage til lufthavnen tidligere end normalt. Yderligere information og præcise datoer kan ses under fanebladet Fakta under rejsemålet Playa del Inglés.

  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 750 m San Agustin shoppingcenter
  • Hovedcentrum: 3 km Yumbo shoppingcenter i Playa del Inglés
  • Nærmeste strand/badested: 200 m Playa del Inglés
  • Offentlig transport: 450 m (busstoppested på hovedvejen)
  • Lufthavn: 28 km Las Palmas
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Calle Hamburgo 9
35100 Playa del Inglés
+34 828-048-278
info@salt-apartments.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Playa del Inglés. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen til dit hotel er fra cirka 45 minutter til 2 timer (cirka 30 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling