Om hotellet
HOVIMA Cool Costa Adeje er et pænt All Inclusive-hotel tæt på både havet, strandpromenaden og restauranter. Hotellet ligger i det populære ferieområde Costa Adeje og Fañabé Beach og er velegnet til dig, der gerne vil kombinere afslapning med aktiviteter og oplevelser. Området er kendt for sit behagelige klima året rundt, sine strande og gode muligheder for udflugter.
HOVIMA Cool Costa Adeje har flere restauranter og barer. I buffetrestauranten serveres både lokale retter fra Tenerife og internationale favoritter. Til middag kan du også besøge a la carte-restauranten, hvor menuen byder på kanariske specialiteter og retter fra forskellige dele af verden. I løbet af dagen kan du få snacks, kolde drikkevarer ved poolen eller en kop kaffe mellem aktiviteterne.
På hotellets poolområde kan du nyde solen med udsigt over Atlanterhavet, slappe af i skyggen under en parasol eller tage en dukkert i poolen. Vil du se mere af området, ligger strandpromenaden tæt på hotellet med caféer, butikker og gode muligheder for en gåtur langs kysten.
Vil du være aktiv i ferien, kan du spille tennis, volleyball og bordtennis eller træne i motionsrummet. Trænger du til lidt ekstra afslapning, har hotellet en stor spaafdeling med varme og kolde pools, saltrum og sauna, og du kan også bestille forskellige spabehandlinger. Et par aftener om ugen byder hotellet desuden på underholdning og shows.
HOVIMA Cool Costa Adeje tilbyder forskellige typer dobbeltværelser med balkon. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille et superior-værelse med havudsigt.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 1986
- Renoveret: 2024 (motionsrummet) og 2025 (visse værelser på etage 4-10 samt fællestoiletterne i receptionen)
- Bygninger: 1
- Etager: 10
- Værelser/lejligheder: 313
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.




















































