Om hotellet
InterContinental Abu Dhabi er et stilfuldt og førsteklasses hotel direkte ved stranden. Hotellet ligger i rolige omgivelser i Abu Dhabi, og fra hotellet er der ikke langt til flere af byens spændende seværdigheder.
På hotellet findes adskillige restauranter og barer, der tilbyder mad af høj kvalitet. Her kan du nyde generøse buffeter og velsmagende retter fra blandt andet det asiatiske, italienske og libanesiske køkken. Hvis du vil have en ekstra komfortabel ferie, kan du bestille All Inclusive på din rejse.
InterContinental Abu Dhabi har et dejligt poolområde med en stor pool, liggestole, parasoller og en poolbar. Her kan du tilbringe dovne feriedage og slappe af. For børnene er der flere børnepools, herunder en med en vandrutsjebane.
På hotellet er der en indbydende spaafdeling, hvor du kan bestille luksuriøse behandlinger og nyde afslappende saunaoplevelser. For dem, der kan lide en aktiv ferie, er der både tennis, motionsrum og holdtræning. Børnene kan hygge sig på legepladsen, i spillerummet eller i hotellets internationale børneklub.
InterContinental Abu Dhabi tilbyder rummelige og stilfulde værelser og suiter i rolige farver med havudsigt eller udsigt mod haven.
Øvrig information
- Bygget: 1981
- Renoveret: 2007 (værelserne)
- Bygninger: 1
- Etager: 19
- Værelser/lejligheder: 390
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Abu Dhabi, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Alle gæster på hoteller i Abu Dhabi skal betale en afgift på 4 % af overnatningsprisen pr. nat, hvilket modsvarer ca. 40-80 AED pr. nat, alt efter værelsets pris. Afgiften betales til hotellet ved check-in.
Hotellets officielle klassificering er 5.



