Sunprime Tamala Beach ligger ud til en fin sandstrand i området Kotu, som byder på flere hyggelige strandbarer og restauranter. I kort gåafstand fra hotellet
findes desuden et lille marked, og hvis du kunne tænke dig lidt mere liv og et større udbud af restauranter, ligger Senegambia 2 km væk.
Sunprime Tamala Beach har et fredfyldt poolområde
med komfortable liggestole, og skal ferien være ekstra luksuriøs, kan du bestille en Prime Pool Suite, hvor du kan hoppe i poolen direkte fra din egen terrasse. Vil du have en pause fra solen og samtidig nyde udsigten af palmer, hav og gambisk folkeliv på strande, kan du bestille en Prime Pool Suite mod havet.
Vil du træne i ferien, tilbyder hotellet gratis holdtræning med SATS-uddannede instruktører, og her er også et motionsrum, hvor du kan træne på egen hånd. Der løber desuden en lang strand lige neden for hotellet - perfekt til en løbe- eller slentretur i vandkanten.
Du får en god start på dagen i Sunprime Restaurant, hvor der hver morgen serveres morgenmadsbuffet, som indgår i rejsens pris. Hvis ferien skal være ekstra bekvem, har du også mulighed for at tilkøbe Sunprime All Inclusive, hvor alle måltider og drikkevarer indgår.
Wi-fi indgår overalt på hotellet. Internetforbindelsen varierer i hastighed.
På hotellets informationssite
MySunprime kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram samt finde information om måltidspakker og hotellets øvrige udbud og faciliteter. Hotellet kan af og til uden varsel ændre i programindhold og tider. Aktuelle åbningstider for faciliteter og restauranter meddeles ved ankomsten. Du har også adgang til MySunprime og andre nyttige oplysninger i Spies-appen.
Spies-guiderne står klar på rejsemålet for at give dig en vellykket ferie. Du kan tage med på spændende udflugter og få tips til de fineste strande, den bedste shopping og deres egne yndlingsrestauranter. De hjælper selvfølgelig også, hvis du for eksempel har spørgsmål angående hotellet eller rejsemålet. I ferien kan du kontakte vores Spies-guider døgnet rundt pr. telefon samt på sms og mail kl. 8-20.
Sunprime Tamala Beach er et røgfrit hotel med undtagelse af et antal rygeområder, som findes på hotelområdet. Rygeforbuddet gælder også på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.
Hotellet har ingen handicapvenlige suiter.
Hotellet er åbent fra november til april og har en international atmosfære.
Du kan læse om vores miljøarbejde på Sunprime Hotels
miljøside.
Reception: Åben døgnet rundt. Check-in tidligst kl. 14. Check-out senest kl. 12.
Der er gratis safetyboks i alle suiter.
Hotellets officielle klassificering er 4.