Om hotellet
Miraggio Thermal Spa Resort er et indbydende hotel af høj klasse med en rigtig god beliggenhed i rolige omgivelser lige ved stranden i Halkidiki. Hotellet ligger smukt omgivet af fyrreskov og er lækkert og gennemtænkt indrettet.
Miraggio Thermal Spa Resort har et skønt poolområde med flere pools og fantastisk udsigt over havet, og hotellet har også en privat strand med liggestole til gæsterne.
Hotellet har både en buffetrestaurant og flere a la carte-restauranter med blandt andet skaldyr, kød, sushi og lokale retter, og her findes også flere barer, hvor du kan få slukket tørsten fra tidlig morgen til sen aften. Hotellet har desuden en bar for børn, hvor der serveres is og vafler.
På Miraggio Thermal Spa Resort kan du spille tennis, dyrke yoga, deltage i holdtræning og træne på egen hånd i motionsrummet. Du kan også besøge hotellets spaafdeling, som har flere pools og tilbyder velgørende behandlinger. Til de yngste gæster findes et stort areal med blandt andet legeplads, vandlegeland, biograf og minidisko, og børnene kan også deltage i arrangerede aktiviteter, sport og spil.
Miraggio Thermal Spa Resort tilbyder moderne og stilrent indrettede værelser med balkon eller terrasse, og vil du bo ekstra godt, kan du bestille et dobbeltværelse club room med havudsigt eller privat pool.
Øvrig information
- Bygget: 2016
- Renoveret: 2021 (værelser, restauranter og pools)
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 286
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår i hotellets parkeringshus (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.



