Om hotellet
Diamond Boutique Hotel er et indbydende hotel, der ligger i grønne omgivelser i udkanten af Kos by. Både på hotellet og i nærområdet hersker der fred og ro, men får du lyst til lidt mere liv, er der et godt udbud af barer, restauranter, butikker og forlystelser i centrum.
Hotellets naturlige samlingssted er poolområdet, hvor du kan slappe af i solen, nyde en kølende dukkert og bestille forfriskende drikkevarer og enkle retter. Får du lyst til at bade i havet, ligger den populære Lambi Beach i bekvem gå- og cykelafstand fra hotellet.
Diamond Boutique Hotel har en stilren restaurant med fin udsigt over hotellets have. Her kan du nyde velsmagende retter fra menukort om aftenen, og det er også her, der serveres morgenbuffet hver dag.
Diamond Boutique Hotel tilbyder rummelige værelser i lyse farver med balkon eller terrasse.
Øvrig information
Et depositum på 100 EUR pr. person skal deponeres kontant ved ankomsten, hvis man ikke har et kreditkort.
- Bygget: 1986
- Renoveret: 2018
- Bygninger: 4
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 44
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.








































