Logo til Spies
Se hoteller (32)

Rejser til Kos by

Kos er som skabt til ferie med sol, strand og udflugter. Her findes alt fra fine sandstrande til fascinerende arkæologiske udgravninger.
Kos er en af Grækenlands mest populære ferieøer, hvor mange rejser til for at nyde livet på øens fine strande, opleve det rige forlystelsesliv og besøge de mange seværdigheder. Kos by ligger længst oppe i nord – frodig og charmerende med hvide villaer og blomstrende haver. Dette er øens hovedby, og det er her, de fleste turister bor. Om dagen er stranden det naturlige mødested. Nord for havnen ligger stenstranden Lambi Beach, som skråner ganske stejlt mod havet. Om aftenen samles folk ved den rundede havn, som er fyldt med restauranter og tavernaer, og ud på natten er der et livligt folkeliv i bargaden Nafklirou.

Forlystelser og seværdigheder

En rejse til Kos byder også på spændende muligheder for en opdagelsesrejse gennem tid og rum. De mange barer og restauranter i centrum konkurrerer med arkæologiske fund og minder fra øens storhedstid. På Kos er der mange kulturelle seværdigheder – ikke mindst inde i byen. Ikke langt fra Kos by ligger helligdommen Asklepieion, og her er også mange fine byer som Zipari, Amaniou og Kardamena, som bestemt er et besøg værd. Kos' nok mest kendte historiske person er Hippokrates. Han var oldtidens mest berømte læge, som blandt andet frigjorde den medicinske forskning fra religionen og filosofien og argumenterede for naturvidenskabens egen helbredende formåen.

Hotellet centralt i Kos by

Bestiller du en rejse til Kos by, kan du vælge mellem hoteller i hjertet af centrum og ved strandene lige uden for byen, og vi tilbyder såvel hotelværelser som lejligheder i forskellige prisklasser. Vil du bo tæt på både strand og centrum, så tag et kig på det populære lejlighedshotel Bristol Seaview apartments.

Børnevenlige hoteller i Kos by

Rejser du med børn til Kos by, kan vi anbefale Kipriotis Village, som er et stort hotel med blandt andet vandland, spaafdeling, motionsrum og en skøn beliggenhed ved Psalidis-stranden uden for Kos by. Desuden indgår All Inclusive i rejsens pris. Vi har også mange tilfredse gæster på Peridis Family Resort, som tilbyder lejligheder med plads til op til fem personer og ligger lidt længere væk fra stranden, men blot få minutter fra centrum.

Hoteller for voksne

Hvis du skal rejse uden børn, er Kos Aktis et godt valg. Hotellet ligger ved stranden tæt på Kos by og byder på komfortable værelser med fantastisk udsigt over havet. Hotellet har en god restaurant, men du kan også spadsere ind til centrum, hvor der findes et kæmpe udvalg af både tavernaer, restauranter og barer.

Kos på cykel

På Kos har du stor glæde af en cykel, og de kan lejes overalt. På cykel kan du nemt komme til Faros Beach, som ligger længst ude på øens nordspids, og 12 km vest for byen ligger Tigaki Beach, som også er et populært udflugtsmål for cyklende turister.

Kombinér flere øer

Kunne du tænke dig at besøge to græske øer på den samme rejse? Når du rejser med Spies, kan du vælge at kombinere din ferie på Kos med en uge på Kalymnos eller Telendos og få endnu flere oplevelser i ferien.
Tips og nyttig info
  • Familiehoteller
  • Hoteller for voksne
  • Prisvenlige hoteller
  • Mange restauranter
  • Godt natteliv
  • Kombinér to forskellige øer

Spies' gæster om Kos by

Find din rejse til Kos by