Om hotellet
Ilion Beach er et populært og stilrent lejlighedshotel med en perfekt beliggenhed ved stranden i Gerani. Her bor du i rolige og grønne omgivelser med havet som nærmeste nabo.
Hotellet har et indbydende poolområde, som er åbent for offentligheden, og hvor der er god plads både rundt om poolen og på de store græsplaner. Her kan du slå dig ned i liggestol under en parasol med en god bog, og får du lyst til en svømmetur, er det bare at vælge mellem poolen og havet. På poolområdet findes også både børnepool og poolbar. Når sulten melder sig, har hotellet desuden en restaurant med åbent hele dagen, hvis du ikke selv vil lave mad i lejligheden.
Ilion Beach tilbyder pæne 1- og 2-værelses lejligheder med køkkenniche, og skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe morgenmad, halvpension eller helpension.
Øvrig information
- Bygget: 2019
- Bygninger: 4
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 45
- Elevator i hovedbygningen
- Reception kl. 8-20
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4 og skatten betales med kontanter (ikke kreditkort).








