Om hotellet
Flamingos Hotel er et lille og personligt lejlighedshotel med en rolig beliggenhed i Agii Apostoli. Her bor du i bekvem gåafstand til stranden og Agii Apostolis fine parkområde, som egner sig til både gåture, træning og leg med børnene.
På hotelområdet findes et hyggeligt poolområde med pool, integreret børnepool og en poolbar, hvor du kan bestille drikkevarer og snacks i dagtimerne. Om aftenen kan du lave lidt god mad i lejlighedens køkkenniche og nyde den på balkonen eller terrassen med udsigt mod omgivelserne. Vil du hellere ud at spise, ligger der et godt udbud af tavernaer i nærområdet. Du kan også tage bussen ind til charmerende Chania, hvor der findes endnu flere hyggelige restauranter og barer.
Flamingos Hotel tilbyder enkle lejligheder med balkon eller terrasse og plads til op til fire personer.
Øvrig information
- Bygget: 1990
- Renoveret: 2019 (visse lejligheder)
- Bygninger: 2
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 39
- Reception kl. 8-24
- Bagageopbevaring (kufferter kan stilles i receptionen)
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.



