En strand med liggestole og halmparasoller foran havet. (AI-genereret tekst)
Velegnet til træning

Rejser til Kato Daratso og Agii Apostoli (Chaniakysten)

Kato Daratso og Agii Apostoli er et børnevenligt rejsemål tæt på Chania med grønne omgivelser og rolige strande med fint sand og læ for vinden.
Langs den 10 km lange strand vest for Chania ligger mange små feriebyer, blandt dem Daratso, som egentlig består af tre områder: Den øvre del, Pano Daratso, er kendt for sit lille hyggelige torv med masser af lokal atmosfære. Mellem hovedvejen og havet ligger Kato Daratso, som hovedvejen passerer igennem. Stranddelen Agii Apostoli, hvor man finder nogle af områdets fineste strande og grønne områder, er et populært sted for lokalbefolkningen i weekenderne. I Agii Apostoli-parken kan du løbe en tur, træne på den udendørs motionsbane eller spille petanque. I parken findes også en stor og fin legeplads med klatrestativer og gynger.

Hvordan kan man bo i i Kato Daratso og Agii Apostoli?

I Kato Daratso og Agii Apostoli tilbyder Spies både luksushoteller med alle faciliteter og komfortable lejlighedshoteller med mulighed for selv at lave mad. Flere af vores hoteller og lejligheder er blevet favoritter hos vores gæster, som vender tilbage år efter år.

Er der gode strande i Kato Daratso og Agii Apostoli?

Langs Kato Daratso findes flere små badebugter med børnevenlige strande. Den gyldne strand i Agii Apostoli er populær, ikke mindst på grund af det rolige vand – her er sjældent høje bølger eller stærke understrømme. Der er desuden mulighed for at spille strandtennis, beachvolley m.m.

Hvad kan man give sig til i Chania?

Fra Kato Daratso og Agii Apostoli er der ikke langt til livlige Chania, som har et stort udvalg af hyggelige restauranter og barer, ikke mindst langs den charmerende venetianske havn. Byen byder også på gode shoppingmuligheder med både en markedshal og mange smalle gader med små butikker.

Vil du se mere af Kreta?

Fra Kato Daratso og Agii Apostoli er det nemt at opleve mere af Kreta. Lidt inde i landet kan du vandre eller cykle i bjergene ad stier, der snor sig mellem olivenlunde og små landsbyer. Undervejs kan du holde pause og spise frokost på en lokal taverna. Vil du længere omkring, kan du leje bil gennem Spies sammen med rejsen og udforske øen på egen hånd.

Spies' gæster om Kato Daratso og Agii Apostoli (Chaniakysten)

Tips og nyttig info
  • Luksushoteller
  • Hoteller tæt på stranden
  • Prisvenlige hoteller
  • Fine sandstrande
  • Børnevenlige strande

Find din rejse til Kato Daratso og Agii Apostoli (Chaniakysten)

Om Kato Daratso og Agii Apostoli (Chaniakysten)

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Udflugter
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i oktober21°17°