Om hotellet
Lia Apartments er et hyggeligt lejlighedshotel med pæne og velholdte lejligheder, en afslappet atmosfære og en perfekt beliggenhed direkte ved stranden i Kato Stalos. Her går du direkte fra hotellet ud på stranden, og i haven kan du nyde den smukke solnedgang. Her findes også en bar, hvor du kan bestille noget at drikke og måske lidt at spise.
Gæster på Lia Apartments er velkomne til at benytte reception, pool, motionsrum og øvrige faciliteter på søsterhotellet Creta Palm, som ligger tværs over gaden fra Lia Apartments. Det er også her, alle måltider serveres. Morgenmad indgår i rejsens pris, men du kan også bestille både halvpension og All Inclusive, hvor både mad og drikkevarer indgår.
Får du lyst til at udforske området på egen hånd, skal du blot følge hovedvejen, hvor der ligger både tavernaer, barer og et par butikker. Vil du opleve mere af Kreta, kan du tage med på en af Spies' udflugter på havet eller i bjergene.
Øvrig information
- Bygget: 1995
- Renoveret: 2019 (badeværelser)
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 12
- Reception på hotel Creta Palm på den modsatte side af gaden
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 2.





