Om hotellet
Sofia Apartments er et enkelt lejlighedshotel med en god beliggenhed i Kalamaki-området. Her bor du i rolige omgivelser blandt villaer og haver, men stadig kun få minutter fra stranden og områdets restauranter.
Sofia Apartments har et indbydende poolområde med en afgrænset del af poolen til de yngste feriegæster samt en poolbar, der serverer snacks og kolde drikkevarer.
Hotellet tilbyder lyse og komfortable lejligheder med en køkkenniche, så du selv kan lave både morgenmad, frokost og aftensmad de dage, du ikke har lyst til at spise ude.
Lige uden for hotellet venter det kretensiske landskab med åbne marker og olivenlunde, som indbyder til både gå- og løbeture. Vil du opleve mere af smukke Kreta, kan du tage med på en af Spies' udflugter til lands eller på havet.
Øvrig information
- Bygget: 1990
- Renoveret: 2023
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Reception i dagtimerne og ved sene ankomster
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selv om nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. På visse hoteller er det muligt mod betaling at beholde værelset længere på afrejsedagen. I så fald skal man betale miljøskat for et ekstra døgn, også selv om man kun beholder værelset til eksempelvis kl. 15 eller 18. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Den officielle klassificering mangler








