Strand
Inspiration

En ferie, hvor familien får i både pose og sæk

Pia Seeberg er en norsk træningsprofil og influencer. Hun tog for nylig et afbræk fra hverdagen på Ocean Beach Club på Kreta. Men hvordan er det egentlig at være på ferie med mand, børn på ét og fem år og børnenes bedsteforældre?

Publiceret: 29. juli 2025

En ferie for alle generationer

At rejse med små børn kræver lidt logistik, og med børn i forskellige aldre er det ikke altid så let at finde balancen mellem deres behov og de voksnes. Pia og hendes mand rejste sammen med børnene Sylvester (5) og Bea (1) – og børnenes bedsteforældre.

– Forskellige generationer på tur har ofte forskellige behov, og selv om målet er at være mest muligt sammen, er det også rart at kunne lave sine egne ting. Med bedsteforældrene med på rejsen var det nemt at gøre alle tilfredse. De havde eget værelse med balkon og alt, hvad de havde brug for, samt mulighed for at planlægge deres egne dage. Vi mødtes til måltiderne, og det var så dejligt at slippe for alt besværet med "hvor skal vi spise", "hvem handler", "sid stille ved bordet" osv. – vi vidste hvor, hvad og hvordan, og man slipper for alt det besværlige, fortæller Pia.

– Et andet godt tip er på forhånd at lave en forventningsafstemning med resten af selskabet om, hvilke ønsker I har, så man slipper for at gøre det, når man er på ferie.

Stranden ved Ocean Beach Club Kreta
Stranden neden for O.B.C. Makrigialos regnes som en af Kretas bedste.

En perfekt måde at rejse sammen på

Pia og hendes familie har boet på flere Sunwing-hoteller, men det her var deres første familieferie på Sunwings søsterhotel O.B.C. på Kreta.

– Jeg elsker, hvor børnevenlige de her hoteller er. Sunwing og O.B.C. er simpelthen skabt til, at børn kan leve deres bedste liv! Jeg kunne især godt lide strandene i Makrigialos. Finkornet sand, et par charmerende steder at købe drikkevarer, is og leje vandcykel, og så er der lavvandet så langt øjet rækker. Det sidste gjorde, at det føltes meget trygt at bade med børnene der, og i løbet af ferien blev Sylvester kureret for sin vandskræk – den sidste dag badede han som aldrig før, fortæller Pia.

Noget af det, hun satte allermest pris på, var, hvordan alt var så nemt og gennemtænkt.

– Det, der kan ordnes, er ordnet. Man får virkelig tid og mulighed for at fokusere på at være sammen, samtidig med at hver enkelt får opfyldt sine behov. Ferien bliver nem og børnevenlig – præcis som det, vi ledte efter. Inden afrejse havde vi planer om at tage på nogle udflugter, men vi fik alt, hvad vi havde brug for, på hotellet, så der blev vi faktisk bare hele ferien.

Faciliteterne og aktivitetstilbuddene bidrog også til en god oplevelse.

– Det gjorde det nemt for bedsteforældrene at passe børnene, når min mand og jeg havde lyst til at få nogle timer for os selv. Om aftenen kan man gå en tur over til Sunwing Makrigialos og opleve underholdning for enhver smag, og fordi alle bor tæt på hinanden, men hver for sig, kan man gøre præcis det, man har lyst til – selv om man rejser sammen. En perfekt måde at rejse på, hvis du spørger mig!

En meget fordelagtig nabo

En anden fordel ved at bo på Ocean Beach Club er netop, at man har adgang til alle faciliteterne på nabohotellet og søsterhotellet Sunwing Makrigialos Beach.

– Det var som at få i både pose og sæk at kunne bo på O.B.C. og samtidig benytte det store udvalg af faciliteter på Sunwing. Hvert koncept har sin egen charme, og det er ret unikt at kunne tage del i det lidt kaotiske, men meget børnevenlige setup på Sunwing og samtidig have muligheden for at trække sig tilbage til de mere rolige omgivelser på O.B.C., når man har lyst, fortæller Pia.

Hun blev også positivt overrasket over personalet på hotellet.

– De smilede og grinede med børnene hele tiden og var utroligt venlige og imødekommende ved hvert eneste måltid. Det gjorde noget ved hele stemningen, og man følte sig velkommen og godt taget imod. Restauranten havde højstol, Bea kunne smage på en masse forskelligt, og der var fuld forståelse for, at det kunne blive lidt rodet – dem, der arbejdede der, var virkelig skønne mennesker!

Pia fortæller også, at det kan betale sig at lave lidt research, før man vælger værelse og hotelområde.

– Hvert værelse og område har sin charme, og der er forskel på udvalget. Vi havde en Club Pool Suite ved fællespoolen på O.B.C., og vi lagde også mærke til, at Sunwing havde en række fine alternativer. Hvis man har råd, så kan jeg virkelig anbefale et værelse eller en lejlighed med privat pool. Og vær opmærksom på busturen fra lufthavnen til hotellet – den er relativt lang. Det gik overraskende godt for os, men det er rart at være klar over på forhånd.

Men hvad så med ferietræningen?

– Jeg elsker, at mange af Spies’ hoteller har motionsrum og gratis holdtræning, man kan deltage i. Man kan endda tage et barn eller to med til nogle af træningstimerne! For mig og min mand blev det et mål at få træningen overstået tidligt på dagen. Den ene trænede før morgenmaden, og den anden lige efter, og så kunne vi nyde resten af dagen sammen, fortæller Pia.

Hendes bedste tip til dig, der gerne vil træne i ferien, er at have en plan.

– Hav en tanke om, hvorfor du vil træne i ferien, hvad du vil lave, og hvordan du skal få det til – prøv at visualisere dig igennem ferietræningen. På den måde er det "bare" at trykke play, når du kommer dertil, hvilket også er ekstra nemt med faciliteter som dem på O.B.C. Makrigialos.

Pia Seeberg på Kreta

Pia Seeberg er en norsk træningsprofil, forfatter og podcastvært, kendt for sit engagement inden for både fysisk og mental sundhed. Hun har baggrund som journalist og mentaltræner, og på sociale medier deler hun træningstips og hverdagsglimt fra livet som småbørnsmor. Hun har arrangeret flere træningsrejser i samarbejde med Ving i Norge.

Vil du læse mere som dette?

Kreta
Find dit rejsemål

Den store Kreta-guide