Vejret på Kreta
Kreta er ét af danskernes absolutte yndlingsrejsemål. Dette skyldes ikke mindst Kretas herlige vejr, der giver sommertemperaturer på helt op til 30 grader.
Vejret på Kreta er præget af et klassisk middelhavsklima med varme, solrige somre og mildere, mere fugtige vintre. I juni, juli og august topper temperaturen, og både luft og hav er lune – perfekt til strandferie. Regn er sjælden i højsæsonen, og vejret er stabilt over hele øen.
Foråret starter allerede i slut april med temperaturer, der minder om en dansk sommer, mens efteråret byder på varme dage og behagelige badevandstemperaturer helt frem til oktober. Her falder der gradvist lidt mere regn, men klimaet er stadig ideelt til både strandliv og udflugter.
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Vejret på Kreta i sommerhalvåret
Vejret på Kreta om foråret minder meget om en dansk sommer. Her er dagstemperaturen 17-25 grader - og nætterne noget køligere med temperaturer fra 9-15 grader. Solen har endnu ikke kunne varme vandet op til mere end 16-20 grader. Der kan forekomme lidt regn i begyndelsen af foråret.
Sommervejret på Kreta
Er du til sol og varme, kan du bestemt ikke klage over temperaturerne på Kreta om sommeren. I højsæsonen fra juni til august viser termometeret typisk 30 grader om dagen. Nætterne er også varme med ca. 20 grader. Man kan næsten ikke besøge Kreta uden at bade i det smukke hav, der omgiver øen. Du kan roligt kaste dig i bølgen blå - vandets temperatur om sommeren kommer helt op på 26 grader!



Vejret på Kreta i vinterhalvåret
Selvom efteråret sætter ind, er vejret og temperaturene stadig ganske behagelige på Kreta. Om dagen kan du regne med 19-28 grader og havet er også stadig lunt med op til 25 grader. Modsat herhjemme er regnvejrsdagene få på Kreta om efteråret, selvom der falder mere regn på denne årstid end om sommeren.
Vejret på Kreta om vinteren
Vintervejret på Kreta er fugtigt, og temperaturen falder til ca. 14 grader om dagen og ca. 8 grader i løbet af natten. Nedbøren begynder også at tage til og der kan falde sne i bjergene.

Vejret og klimaet på Kreta
På Kreta møder du klassisk middelhavsklima med varme somre og køligere vintre med regn. Afhængig af, hvor du befinder dig på øen, vil du opleve regionale forskelle. På nordkysten er der køligere og mere regn, end du vil møde på sydkysten.
Uanset om du besøger nord-, syd-, øst- eller vestkreta kan du være sikker på en varm sommer. I juni, juli og august kommer temperaturen ofte over 30 grader om dagen. Sandsynligheden for regn i løbet af sommeren af lille. Netop vejret på Kreta med mange soltimer og tæt på ingen regn, har lokket danske turister til øen i årevis.
Inspiration til dig, der vil rejse til Kreta

Den store guide til Kreta
Kreta er den næststørste ø i Middelhavet og rummer så mange seværdigheder, at alt næppe kan nås på en enkelt uges ferie. Vi guider dig til de bedste oplevelser på Kreta.

Oplevelser og aktiviteter omkring fredelige Kolimbari
Vores rejseekspert Rasmus Panduro måtte en masse igennem for at skrive en artikel om at være aktiv livsnyder på ferien i Kolimbari. Så pak løbesko, vandresko og tag cykeltøjet frem inden din næste ferie på Kretas nordlige kyst.




