Om hotellet
Avra Beach er et pænt og meget populært lille hotel med en god beliggenhed i Nidri, lige ved stranden og tæt på centrum. Hotellet tilbyder lyse værelser med balkon eller terrasse.
Hotellet har en populær taverna ved stranden, hvor du kan nyde lokale retter fra tidlig formiddag til sen aften med skøn udsigt over havet. Liggestole kan lejes både i hotellets have og på stranden.
Vil du se mere af Lefkas, kan du leje en bil og udforske øen på egen hånd eller tage med på en af Spies' hyggelige udflugter.
På grund af balkonrækværkets udformning har Spies sat en aldersgrænse på minimum 8 år på dette hotel. Det indebærer ingen garanti for, at der ikke kan være yngre børn på hotellet.
Øvrig information
- Bygget: 1991 og tilbygget 2017
- Renoveret: 2017/18 (værelserne)
- Bygninger: 3
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 55
- Elevator, delvis (i bygningen med dobbeltværelser)
- Reception i morgenmadslokalet (begrænsede åbningstider)
- Bagageopbevaring
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.




