Om hotellet
Coralli Beach er et lille og hyggeligt lejlighedshotel beliggende ved en smal lille stenstrand. Hotellets to imødekommende ejere hygger om gæsterne og sørger for, at du får et komfortabelt ophold. Fra hotellet er der kun en kort gåtur ind til centrum af Nidri, hvor der findes et godt udbud af hyggelige lokale tavernaer og barer.
Hotellet har en fin have med liggestole, og kunne du tænke dig en forfriskende dukkert i havet, tilbyder hotellet også liggestole på stranden. I hotellets snackbar kan du købe enkle retter og drikkevarer i dagtimerne.
Coralli Beach tilbyder lyse lejligheder, som alle har dejlig udsigt over havet og de omkringliggende øer. Kunne du tænke dig at se mere af Lefkas, anbefaler vi, at du lejer en bil.
- Bygget: 1992
- Renoveret: 2019 og 2022 (3 af lejlighederne)
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 12
- Reception kl. 7.30-18
- Bagageopbevaring
- Parkering på gaden
- Wi-fi i receptionen indgår
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.







