Om hotellet
Lemon Tree er et hyggeligt hotel med en familiær atmosfære kun en kort gåtur fra stranden. Hotellet ligger i grønne omgivelser tæt på den charmerende havnepromenade i Parga, hvor der findes et godt udbud af restauranter og barer.
Hotellets naturlige samlingspunkt er det hyggelige poolområde, som er omgivet af træer og frodig beplantning. Her kan du bestille enkle retter og forfriskende drinks i poolbaren, nyde et dyp i poolen og slappe af i en liggestol. Vil du bade i havet, ligger den populære Krioneri-strand kun en kort gåtur væk. Kunne du tænke dig at besøge strandene Lichnos eller Valtos, kan du tage en taxibåd dertil fra havnen.
Lemon Tree tilbyder pæne og lyse lejligheder med balkon eller terrasse. Hotellet er velegnet til dig, der gerne vil have mulighed for selv at lave lidt mad i ferien og samtidig vil bo tæt på restauranter og barer. Vil du se mere af omgivelserne omkring Parga, kan du køre på opdagelse i lejebil eller tage med på en af vores hyggelige udflugter.
Øvrig information
- Bygget: 1994
- Renoveret: 2020 (1-værelses lejligheder)
- Bygninger: 4
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 25
- Reception kl. 8-22
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 4.






