Billedet viser en klippeø med vegetation og en lille bygning, omgivet af havet med både fortøjet. (AI-genereret tekst)
Charmerende Parga på det græske fastland i regionen Epirus er et af vores mest populære rejsemål i Grækenland med farverige huse og strande tæt på centrum. Både byen og de små, hyggelige hoteller får høje bedømmelser af vores gæster.
Parga er langt fra en traditionel badeby. Den lille by ligger som et amfiteater omkring en smuk bugt med små øer. Terrænet er kuperet, og de små huse med deres gulrøde tegltage, balkoner og fine trædetaljer ligger spredt op ad bjergsiden fra den idylliske havn. Over byen troner en venetiansk borg på toppen af et bjerg, der skråner stejlt ned mod havet. I centrum og langs havnen finder du små gader og stræder med butikker, caféer og tavernaer. Nattelivet er mere livligt og højlydt andre steder, men i august stiger tempoet, når ferierende athenere og italienere lægger vejen forbi. Ellers tilbringes aftenerne ofte på havnepromenadens barer, caféer og tavernaer over en lokal ret og et glas ouzo.

Ø-stemning på fastlandet i Parga

Selv om Parga ligger på fastlandet, føles det som en rejse til en græsk ø med fine strande, klart badevand og græsk hverdagsliv. Samtidig er der byliv med hyggelige stræder og gode muligheder for at slentre langs den lille havn. Der er desuden gode udflugtsmuligheder både på fastlandet og til nærliggende øer som Lefkas, Paxos og Antipaxos.

Pargas bedste hoteller med høje gæstebedømmelser

Parga ligger helt i top, når det gælder vores gæsters bedømmelser af hotellerne, f.eks. Achilleas, Athena's og Postman's House. De små, familiedrevne hoteller er med til at skabe en personlig stemning, og mange af dem får meget høje bedømmelser. Flere hoteller ligger centralt i byen, og da Parga er en lille by, bor du tæt på det hele - stranden, tavernaerne og butikkerne. Hotellerne bliver hurtigt fuldt booket, så det er en god idé at bestille i god tid, hvis du vil rejse i højsæsonen.

Strande og seværdigheder i Parga

I centrum af Parga ligger de to mindre Krioneri-strande, og inden for kort afstand med taxi, bus eller båd finder du flere dejlige strande. Den fine Lichnoss-strand ligger for eksempel tre kilometer uden for byen, og til den populære Valtos-strand er der knap en kilometer. Et godt tip er at gå til stranden og tage en taxibåd tilbage.

Vil du kombinere strandliv med kultur, natur og historie, er Parga et oplagt rejsemål. Her er der gode muligheder for udflugter i det kuperede landskab, og du kan for eksempel vandre langs floden Acheron eller besøge Meteora, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, samt klostret Megalo Meteoro.

Spies' gæster om Parga

Tips og nyttig info
  • Prisvenlige hoteller i Parga
  • Hoteller på stranden
  • Fine strande med klart vand
  • Mange restauranter
  • Spændende udflugter i Parga
  • Hoteller med høje gæstebedømmelser

Find din rejse til Parga

Om Parga

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Aktiviteter og seværdigheder
Udflugter
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i april17°11°

Rejseforslag og tilbud på rejser til Parga

Inspiration inden din rejse til Parga

Restaurant i Parga

Spies-guidernes tips til restauranter i Parga

Vil du spise middag med udsigt over bugten, smage traditionelle græske retter eller finde en lille restaurant i de små gader? Her er vores Spies-guiders favoritrestauranter i Parga.