Om hotellet
Skopelos Holidays Hotel & Spa er et fredfyldt hotel beliggende i naturskønne omgivelser lige uden for Skopelos by. På hotellets indbydende poolområde kan du slappe af i en liggestol eller baliseng med en forfriskning fra poolbaren og nyde udsigten over byen. På poolområdet findes både en stor pool og en lidt mindre, mere lavvandet pool velegnet til ældre børn, der kan svømme. Trænger børnene til afveksling fra sol og vandplask, kan de spille basket og fodbold på hotellets multisportsbane.
Morgenmad indgår i rejsens pris og serveres hver dag som buffet, og til frokost og aftensmad kan du bestille retter fra menu i hotellets restaurant, der er kendt for sin velsmagende mad. Hotellet har også en lobbybar, hvor du kan slappe af med en kop kaffe eller en god drink.
Skopelos Holidays Hotel & Spa tilbyder lyse og komfortabelt indrettede værelser og juniorsuiter med balkon eller terrasse og plads til op til fire personer. Kunne du tænke dig lidt aktivitet i ferien, har hotellet et motionsrum, og her findes også en spaafdeling, hvor du kan bestille massage og velgørende behandlinger.
Bryllup på hotellet
Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.
Øvrig information
- Bygget: 2000
- Renoveret: 2025 (badeværelser samt dele af værelserne)
- Bygninger: 15
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 56
- Reception
- Bagageopbevaring
- Parkering mod betaling i parkeringshus i nærheden af hotellet
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.






