På en rejse til Indonesien kan du slappe af på fine strande, dykke i krystalklart vand, nyde den tropiske natur og holde ferie på mangfoldige Bali.
Oplevelser i Indonesien
Da Indonesien består af en lang række øer, foregår mange af aktiviteterne ikke overraskende på eller under havoverfladen. På rejsen til Indonesien kan du bl.a. dykke, snorkle, surfe eller windsurfe, men er du mere tryg på landjorden, er der også råd for det; du kan f.eks. gå en runde på golfbanen, spille tennis eller vandre i den utrolige natur. Vil du give ferien en adrenalinindsprøjtning, kan white water rafting være en fantastisk og mindeværdig oplevelse - men du kan selvfølgelig også bare nøjes med at koble af på stranden eller forkæle dig selv med en vitaliserende spabehandling. Indonesiens mangfoldige kultur og rige historiske arv indbyder også til at tage på opdagelse. Du kan opleve seværdigheder, festivaler, traditionelle ceremonier og balinesiske kecak-danse med flammende ild. UNESCO har desuden optaget den indonesiske saman-dans på listen over immateriel kulturarv. Hvis du derimod vil forkæle dine smagsløg, kan du tage på en kulinarisk rejse og prøve populære retter som nasi goreng, satay og gado-gado.
Spies' rejsemål på Bali i Indonesien
Indonesien består af mere end 17.000 øer, som breder sig over næsten 5.000 km mellem Australien og Sydøstasiens fastland. Med Spies rejser du til Bali, der har en varieret natur med vulkaner, frodig regnskov, fortryllende sandstrande og vidtstrakte rismarker samt et rigt dyreliv. Spies tilbyder syv rejsemål på mangefacetterede Bali - fra Ubuds grønne rismarker, bjergrige landskaber og kulturelle skatte til strandene og nattelivet på Kuta Beach. På alle rejsemål finder du hoteller for enhver smag – fra enkle hoteller til luksuriøse resorts.