Luftfoto af en hvid sandstrand med klart turkisblåt vand og hvide bygninger i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Riu Palace Santa Maria

  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Vandland
Se tilgængelige værelser

Om hotellet

Hotel Riu Palace Santa Maria er et eksklusivt All Inclusive-hotel med en rolig beliggenhed direkte ved stranden, knap to kilometer fra Santa Maria på Sal. Hotellet breder sig ud over et stort, velplejet område med flere bygninger og grønne arealer, hvor der er god plads til både afslapning og aktiviteter.

På...
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Vandland
  • Værelser med direkte pooladgang
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool7 stk.
  • Restaurant6 stk.
  • Bar6 stk.
  • ElevatorNej
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum2 km
  • Nærmeste strand/badested0-400 m
  • VandrutsjebaneJa
  • Vandrutsjebane i børnepoolJa
En udsigt over et feriested med swimmingpools, liggestole og omgivet af hvide bygninger. (AI-genereret tekst)
Billede af en moderne hotelbygning med private pools foran hvert værelse og liggestole under parasoller ved siden af poolsene. (AI-genereret tekst)
Et hotelværelse med to senge og en siddegruppe ved siden af en glasdør, der fører til en balkon med udsigt. (AI-genereret tekst)

september

27°
26°

oktober

26°
26°

november

25°
24°

december

24°
23°

januar

22°
21°

Om hotellet

Hotel Riu Palace Santa Maria er et eksklusivt All Inclusive-hotel med en rolig beliggenhed direkte ved stranden, knap to kilometer fra Santa Maria på Sal. Hotellet breder sig ud over et stort, velplejet område med flere bygninger og grønne arealer, hvor der er god plads til både afslapning og aktiviteter.

På hotelområdet er der flere flotte poolområder med både livlige pools og et vandland med vandrutsjebaner samt roligere pools, som er forbeholdt voksne. HVis du vil gøre ferien ekstra luksuriøs, kan du bestille et værelse med direkte pooladgang, så du kun bor få skridt fra en forfriskende dukkert.

For alle gæster på Hotel Riu Palace Santa Maria indgår en generøs All Inclusive, hvor du får adgang til et bredt og varieret udvalg af restauranter. Du kan vælge mellem velassorterede buffeter og flere a la carte-restauranter med alt fra italienske og japanske retter til moderne fusionskøkken. Barerne er mange og indbydende, hvad enten du vil slå dig ned i lobbybaren, ved poolen eller nyde en kop kaffe og noget sødt i hotellets pâtisserie.

Hvis du vil holde dig i gang i løbet af ferien, er der et motionsrum, holdtræning og forskellige strandaktiviteter. Har du brug for en pause, tilbyder hotellets spaafdeling, Renova Spa, sauna og velgørende behandlinger. Om aftenen bydes der på underholdning og temaaftener, og for børnene er der en international børneklub med organiserede aktiviteter.

Hotel Riu Palace Santa Maria er et godt valg til dig, der ønsker en mere luksuriøs All Inclusive-ferie ved havet.

Øvrig information

  • Bygget: 2019/2020
  • Bygninger: 7
  • Etager: 3
  • Værelser/lejligheder: 1001
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

På Kap Verde opkræves en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2,5 euro pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter for maks. 10 nætter pr. hotel. Bor du på flere hoteller under dit ophold (for eksempel en uge på et hotel og en uge på et andet hotel) betales skat på hvert hotel, men højst for 10 nætter pr. hotel. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris. På visse hoteller skal beløbes betales ved ankomsten, på andre ved afrejsen. Nogle hoteller tager kort - vær i så fald opmærksom på, at der trækkes en afgift på cirka 3,5 %. Andre hoteller tager kun imod kontanter, så vi anbefaler, at du medbringer lokal valuta hjemmefra.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Stilrene og smagfuldt indrettede værelser.

Et moderne hotelværelse med to senge, en sofa og et bord. Stilen er lys og minimalistisk. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 29
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge
Et moderne hotelværelse med en seng, en sofa og et bord. Der er også et fladskærms-TV på væggen. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse større

  • Til 2-4 personer, heraf 2 børn
  • Størrelse (m²): 32
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng i visse værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa
Et poolområde med to liggestole og en parasol foran en hvid bygning med altaner. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med direkte pooladgang til fælles pool

  • Til 2 personer
  • Aldersgrænse 18 år
  • Størrelse (m²): 29
  • Terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Dobbeltseng
  • Badekåber
Et hotelværelse med to senge og en siddegruppe ved siden af en glasdør, der fører til en balkon med udsigt. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 29
  • Balkon eller terrasse
  • Med havudsigt
  • Enkeltsenge
Et hotelværelse med en stor seng dekoreret med sort-hvidt mønster, trædetaljer i møbler og interiør, herunder garderober, døre og en tv-ramme. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med mulighed for 2 ekstra opredninger

  • Til 2-4 personer, heraf 2 børn
  • Størrelse (m²): 40
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng i visse værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • TV med satellitkanaler
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar
  • Elkedel
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

På Hotel Riu Palace Santa Maria indgår en generøs All Inclusive for alle gæster. På hotelområdet findes flere barer og restauranter at vælge imellem, og her serveres alt fra temabuffeter med show cooking og grill til a la carte med japansk og italiensk mad samt fusionsretter. I barerne kan du bestille dine favoritdrinks fra både lokale og internationale mærker, og når du får lyst til noget sødt, står hotellets café/pâtisserie klar med lækre fristelser.

  • Lobbybar Daiquiri kl. 8-24
  • Pâtisserie Capuchino kl. 8-24
  • Sportsbar døgnet rundt
  • Loungebar Cimboa kl. 18-24
  • Poolbar Murdeira kl. 10.30-18 (aldersgrænse 18 år)
  • Poolbar Espargos kl. 10.30-18 (aldersgrænse 18 år)
  • Buffetrestaurant Palmeira med morgenmad kl. 8-10.30, frokost kl. 13-15 og aftensmad kl. 18.30-22
  • A la carte-restaurant ved poolen med enkel morgenmad kl. 10.30-12.00, frokost kl. 12.00-15.30, snacks kl. 15.30-17.30 og aftensmad i to seatings kl. 19-20.30 eller 21-22.30
  • A la carte-restaurant Krystal med fusionsretter til aftensmad i to seatings kl. 19-20.30 eller 21-22.30
  • A la carte-restaurant Dorayaki med japanske retter til aftensmad i to seatings kl. 19-20.30 eller 21-22.30
  • À la carte-restaurant La Papardella med italienske retter til aftensmad i to seatings kl. 19-20.30 eller 21-22.30
  • Pepe´s Grill kl. 12-18
  • Bordbestilling kræves i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning (lange bukser)

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår
  • Festmåltid indgår juledag
  • Festmåltid indgår nytårsaften

All Inclusive

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad. frokost og middag i buffetrestauranten
  • Vand, sodavand, øl og vin til frokost og aftensmad
  • Valgfrit antal aftensmåltider i a la carte-restauranterne. Bordbestilling nødvendig, og kan først gøres ved ankomst til hotellet.
  • Vand, sodavand, te og kaffe samt lokal og international øl, vin og spiritus i barerne
  • Snacks mellem måltiderne

Restauranternes og barernes åbningstider oplyses ved ankomsten til hotellet. Hvis hotellet tilbyder måltidspakker, kan tidspunkter og indhold ændres uden varsel.

Beliggenhed og transfer

Strandområde med lokaltrafik. Store afstande inden for hotellet - fra receptionen til stranden er der cirka 400 meter.

  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 2 km Santa Maria
  • Hovedcentrum: 2 km Santa Maria
  • Nærmeste strand/badested: 0-400 m Ponta do Sino
  • Golfbane: 5 km Viveiro Golf
  • Lufthavn: 17 km Sal
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Cabocan Lote E2
Santa Maria
+238 242 90 60
palace.santamaria@riu.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Santa Maria. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Sal Lufthavn til dit hotel er 20-50 minutter (ca. 18 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Pool og strand

Hotel Riu Palace Santa Maria har flere fantastiske poolområder, hvor du virkelig kan slappe af og nyde solens varme og forfriskende dyp. To af poolerne er udelukkende for voksne – perfekt til dig, der ønsker ro og afslapning. Rejser du med større børn, kan I i stedet have det sjovt sammen i hotellets spændende vandland med fem hæsblæsende vandrutsjebaner.

  • Pool 562 m²
  • Pool 507 m²
  • Pool 490 m²
  • Pool 126 m²
  • To pools for voksne à 125 m² (aldersgrænse 18 år)
  • Pool 507 m² med vandrutsjebaner
  • Splash Water Park til børn
  • Vandland
  • Vandrutsjebane
  • Vandrutsjebane i børnepool
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Vandland

Hotellet har et vandland med fem vandrutsjebaner, som passer til større børn og voksne. Man skal være mindst 120 centimeter høj for at benytte i vandrutsjebanerne, og den anbefalede alder er 12 år i selskab med en voksen.

Strande

Man rejser først og fremmest til Sal og Santa Maria for at slappe af og nyde de lange, fine sandstrande. Brede, gyldne strande med fint sand og klart turkisblåt vand ligger over det meste af øen. Vær dog opmærksom på, at vandet hurtigt bliver dybt ved visse strande, og at bølgerne kan være høje.

Santa Maria Beach

Den lange sandstrand i Santa Maria er en af Sals mest populære og byder på både liv og aktivitet samt store, rolige områder til dig, der ikke vil ligge tæt på andre. Flere af Spies' hoteller ligger ved Santa Maria Beach og tilbyder gratis liggestole til deres gæster. På andre dele af stranden kan du leje liggestole.

Angulo Beach

Angulo Beach er lidt roligere end stranden i Santa Maria og ligger lige øst for centrum. Her kan du nyde det turkisblå vand og slå dig ned på en af de hyggelige restauranter ved stranden. Du kan også se de mange dygtige surfere ude på vandet, og hvis du gerne selv vil røre dig på land, er der en udendørs motionsplads.

Ponta Preta

Strækker sig langs vestkysten. Her er det lidt mere blæsende end i Santa Maria, men med herlige sandklitter og god plads til at brede håndklædet ud i sandet. Også her kan du nyde det turkisblå vand og betragte de dygtige surfere. På stranden er der en restaurant med liggestole, og solnedgangene kan være meget smukke.

Algodoeiro Beach

Algodoeiro er en rummelig strand tre kilometer vest for Santa Maria, som er perfekt for dig, der gerne vil have masser af plads. Sandet er fint, og vandet er klart, men der forekommer sten og klippeblokke på havbunden. Stranden kan være vindblæst med høje bølger, hvilket gør den populær blandt kitesurfere. Langs stranden ligger flere af Spies' hoteller, heraf nogle større resorts med All Inclusive, samt Bikini Beach Club, men øvrige faciliteter er begrænsede.

Kite Beach

Stranden på Sals østkyst er den absolutte favorit blandt kite- og windsurfere fra hele verden. Den er perfekt til at teste vandsport eller se erfarne surfere ude på vandet. Stranden er dog mindre egnet for dem, der søger roligt badevand.

Børn og unge

Hotel Riu Palace Santa Maria har en international børneklub, RiuLand, med engelsktalende personale for børn i alderen 4–7 år og 8–12 år. Her arrangeres en række sjove aktiviteter seks dage om ugen. Hotellet tilbyder også RiuArt, et atelier/malerværksted mod betaling. RiuArt har åbent dagligt.

  • International børneklub med engelsktalende personale
  • Legeplads

Træning og aktiviteter

På Hotel Riu Palace Santa Maria er der gode muligheder for at holde formen ved lige i ferien. Hotellet har både motionsrum og fitnesshold, og på stranden kan du spille fodbold og volley eller prøve kræfter med spændende vandsportsaktiviteter. Her tilbydes blandt andet kajakker, bodyboards, vandcykler og snorkeludstyr. Hotellet tilbyder også dykkerlektioner i samarbejde med dykkerfirmaet Scuba Caribe. Fem kilometer fra hotellet ligger desuden den flotte 18-hullers bane Viveiro Golf Club.

Når du har brug for ekstra afslapning, kan du besøge hotellets luksuriøse spaafdeling, Renova Spa. Her er forskellige former for sauna og velgørende behandlinger for dig, der vil forkæle dig selv med maksimal ro og velvære. Motionsrummet og spaafdelingen har en aldersgrænse på 18 år.

Om aftenen byder hotellet på underholdning i form af shows og livemusik, og én gang om ugen arrangeres Riu Party med forskellige temaer.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Holdtræning
  • Volleyball
  • Vandsport
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Nej

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Priser og bestilling