Luftfoto af en kyst med klart blåt vand, strand med liggestole og en tæt bebyggelse omkranset af skov og bjerge. (AI-genereret tekst)

Hotel Horizont

  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

Hotel Horizont er et stilfuldt hotel i klassisk stil med en fin beliggenhed oven for stranden og i gåafstand til havnen i Baska Voda. På hotellet finder du blandt andet en poolbar, en buffetrestaurant, som har åbent til frokost og aftensmad, samt et hyggeligt poolområde med både almindelig pool og boblebad. Her...
  • Spaafdeling
  • Motionsrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • BørnepoolNej
  • Restaurant1 stk.
  • Bar2 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum300 m
  • Nærmeste strand/badested75 m
Et feriested med en pool omgivet af liggestole, parasoller og grønne træer. (AI-genereret tekst)
Person tager foto af tallerken med mad på udendørs bord. (AI-genereret tekst)
Hotelværelse med stor seng, sidebord og dekorationer. (AI-genereret tekst)

Om hotellet

Hotel Horizont er et stilfuldt hotel i klassisk stil med en fin beliggenhed oven for stranden og i gåafstand til havnen i Baska Voda. På hotellet finder du blandt andet en poolbar, en buffetrestaurant, som har åbent til frokost og aftensmad, samt et hyggeligt poolområde med både almindelig pool og boblebad. Her kan du nyde afslappende feriedage i en liggestol med noget forfriskende i glasset.

Når du har lyst til at være aktiv, tilbyder Hotel Horizont en tennisbane og et motionsrum, og for maksimal afslapning kan du besøge spaafdelingen Sauna World i hotellets stueetage. Her findes flere typer sauna at vælge imellem, indendørspool, boblebad og spabehandlinger mod betaling.

På strandpromenaden lige neden for hotellet kan du vælge enten at gå lige ud ned til stranden, gå til venstre langs med havet eller gå til højre ind mod centrum, hvor der findes mange restauranter og butikker. Fortsætter du forbi centrum kommer du efterhånden til Brela, et grønt og frodigt rejsemål med mange fine små klippestrande.
Som gæst på Hotel Horizont har du også adgang til indendørspoolen i Sauna World - læs mere under Træning og aktiviteter.

Øvrig information

  • Bygget: 1977
  • Renoveret: 2006 (værelser, reception og spaafdeling)
  • Bygninger: 1
  • Etager: 5
  • Værelser/lejligheder: 202
  • Elevator
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen, og du skal ikke betale yderligere. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Pæne og rummelige værelser og suiter.

Enkeltværelse standard har enkeltseng, balkon og udsigt mod omgivelserne.
Dobbeltværelse standard har balkon og begrænset havudsigt eller udsigt mod omgivelserne – specifik udsigt kan ikke garanteres.
Dobbeltværelse superior har ekstra opredning i klapseng (80 cm bred), balkon og begrænset havudsigt eller udsigt mod omgivelserne – specifik udsigt kan ikke garanteres.
Juniorsuite standard har soveværelse og opholdsstue med sovesofa (80 cm bred), balkon og udsigt mod omgivelserne.
Juniorsuite superior har soveværelse og opholdsstue med sovesofa (80 cm bred), balkon og udsigt mod omgivelserne.
Suite deluxe har soveværelse og opholdsstue med sovesofa (80 cm bred), terrasse og havudsigt.

Seks værelsestyper:
Enkeltværelse standard (13 m²) til 1 person
Dobbeltværelse standard (20 m²) til 2 personer
Dobbeltværelse superior (24 m²) til 2–3 personer, heraf 1 barn
Juniorsuite standard (30 m²) til 1–3 personer
Juniorsuite superior (40 m²) til 1–4 personer
Suite deluxe (48 m²) til 1–4 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
  • Barneseng (begrænset antal) mod betaling
  • Tv med satellitkanaler
  • Væg til væg-tæppe
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar (tom)
  • Hårtørrer
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotel Horizont har to barer samt en buffetrestaurant med servering af morgenmad og aftensmad fra buffet. Hotellets ejer driver også en a la carte-restaurant oven for strandpromenaden samt en strandbar, der ligger cirka 50 meter væk og serverer enkle snacks.

  • Bar med terrasse og servering af lette retter i dagtimerne
  • Poolbar kl. 10-18
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7-10 og aftensmad kl. 19-21
  • Bordbestilling kræves
  • Pæn påklædning
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgen- og aftenbuffet inkl. vin og vand til aftensmaden)

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Hyggeligt poolområde med pool og boblebad samt adgang til indendørspoolen. Stiger og trappetrin med gelænder ned i poolen.

  • Pool 150 m²
  • Indendørspool 90 m²
  • Boblebad ved hotellets pool og ved indendørspoolen
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Strande

I Baska Voda findes der flere strande, både i og unde for byen. De fleste af områdets strande består af rundslebne rullesten, hvilket gør vandet krystalklart og ideelt til snorkling. Vil du ikke bade ved stranden inde i Baska Voda, kan du følge strandpromenaden og spadsere enten nord eller syd for byen, indtil du finder en strand, der falder i din smag.

Træning og aktiviteter

Hotellets store spaafdeling, Sauna World, ligger i stueetagen og er et eldorado for alle, der kan lide at gå i sauna. Sauna World har en række forskellige saunaer, bl.a. tørsauna og aromasauna samt dampbad. Der findes også flere flere små pools samt et boblebad, og der tilbydes behandlinger mod betaling. Aldersgrænse 18 år (16 år i selskab med en voksen). Sauna World har lukket om mandagen.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna
  • Dampbad
  • Tennisbane mod betaling
  • Tennisudstyr mod betaling
  • Billard mod betaling

Beliggenhed og transfer

Ferie- og byområde. Barer og folkeliv er forstyrrende i visse værelser om aftenen i højsæsonen (juli-september). Trapper og niveauforskelle på og uden for hotellet. Trafikeret vej skal krydses for at komme til stranden. Fra vejen kommer du ned til stranden via trapper eller en smal gangsti.

  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 300 m Baska voda
  • Hovedcentrum: 9 km Makarska
  • Nærmeste strand/badested: 75 m Baska Voda
  • Offentlig transport: 200 m
  • Lufthavn: 68 km Split
  • Transferbussen standser uden for hotellet.

Stjepana Radica 2
21320 Baska Voda
+385 21 604 555
horizont@hoteli-baskavoda.hr

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling