Baska Voda, Kroatien
Baska Voda, Kroatien.

De mest stillede spørgsmål om rejser til Kroatien

Drømmer du om ferie i Kroatien, men er i tvivl om, hvor du skal starte? På denne side har vi samlet svar på de spørgsmål, mange stiller, når de overvejer en rejse til Kroatien. Vi giver dig inspiration til, hvornår du skal tage afsted, og hvor du skal bo, ligesom vi giver dig alle de praktiske oplysninger som pasregler, transport og valuta.

Tekst og billeder: Spies
Publiceret: 19. marts 2026

Planlægning inden ferien i Kroatien

Kvinde ved vandet i Kroatien

Hvornår er det bedst at rejse til Kroatien?

Hvis du vil opleve Kroatien fra sin bedste side, bør du rejse dertil i juni eller september. Her er vejret som regel lunt og stabilt, havet er behageligt, og der er mærkbart mere ro i de populære byer og på øerne, end der er midt i højsommeren.

Juli og august er de travleste måneder i Kroatien. Det er her, kysten summer mest, restauranterne er fulde, og strande, færger og gamle bydele er mest besøgte. For nogle er det præcis den stemning, de leder efter. Men for mange rejsende er det også her, Kroatien kan føles varmest, dyrest og mest presset.

Hvis du gerne vil kombinere strandliv med udflugter, hyggelige aftener og lidt mere plads omkring dig, er juni og september ofte de måneder, vi peger på først. Du får stadig sommerfølelsen, men i en mere behagelig version.

Hvornår er der højsæson i Kroatien?

Højsæson i Kroatien ligger typisk i juli og august. Det er her, de fleste rejser til den kroatiske kyst, og det mærkes tydeligt i de mest populære områder.

Du kan regne med mere liv, flere mennesker, højere priser og større pres på de steder, som mange har øverst på tjeklisten. Til gengæld er der også en særlig energi over kystbyerne i den periode, og hvis du elsker klassisk sommerferiestemning, kan du roligt besøge Kroatien i højsæsonen.

Istria
Istria

Er forår eller efterår bedre end sommer i Kroatien?

Ja, for rigtig mange rejsende er forår og efterår faktisk bedre end sommer. Ikke fordi Kroatien ikke er dejligt om sommeren, men fordi landet ofte er lettere at nyde, når temperaturen er mildere og tempoet langs kysten lidt lavere. Det kunne jo være, du gerne ville opleve lidt i din ferie – som f.eks. slentre rundt i gamle byer, tage på bådtur eller udflugt til fods.

Hvor i Kroatien skal man bo?

Hvor du skal bo i Kroatien, afhænger af, hvad du gerne vil have ud af ferien. Vi anbefaler i hvert fald at læse lidt om områderne på forhånd, fordi Kroatien opleves meget forskelligt fra sted til sted. Nedenfor får du en miniguide!

Vil du have klassisk strandferie, er Makarska Riviera et sikkert valg. Drømmer du om ø-stemning i rolige omgivelser, er Supetar på Brac et godt bud. Hvar passer godt til dig, der gerne vil kombinere badeliv med stemning, gode restauranter og lidt mere eksklusiv atmosfære. Istrien er oplagt, hvis du prioriterer natur, kultur og madoplevelser, mens Split er en god base til dig, der gerne vil have byliv og nem adgang til udflugter. Er du til romantik og historiske omgivelser, er Dubrovnik et godt valg.

Dubrovnik
Dubrovnik.
Brac
Brac.

Hvilke områder i Kroatien er bedst for førstegangsrejsende?

Hvis det er din første rejse til Kroatien, anbefaler vi hos Spies typisk Makarska Riviera, Split, Brac og Dubrovnik. Det er områder, hvor du får mange af de oplevelser, Kroatien er kendt for: strande, hyggelige byer, flotte udsigter og gode muligheder for udflugter.

Hvor mange dage skal man bruge i Kroatien?

Vi anbefaler som udgangspunkt mindst en uge i Kroatien. Det giver dig tid til at lande, nyde området og tage et par udflugter undervejs. To uger er et rigtig godt valg, hvis du gerne vil have mere ro på ferien eller kombinere flere oplevelser – f.eks. besøge flere byer eller opleve en eller flere af landets 8 nationalparker.

Aktiv ferie i Kroatien

Er Kroatien bedst til strandferie, aktiv ferie eller byferie?

Noget af det, vores gæster godt kan lide ved Kroatien, er de mange feriemuligheder landet byder på. Du kan sagtens rejse til Kroatien for strandene og stadig komme hjem og føle, at du også har fået kultur, natur og gode oplevelser med.

Kroatien er et oplagt rejsemål, hvis du gerne vil kombinere badning og afslapning med små byer, bådture, udsigtspunkter, lokale restauranter og dage, hvor der sker lidt mere. Derfor anbefaler vi også Kroatien til dem, der rejser sammen, men som ikke nødvendigvis ønsker den samme ferieform. Den ene vil måske helst til stranden, mens den anden gerne vil cykle en tur i den smukke natur. I Kroatien kan man ofte få begge dele.

Er Kroatien et godt rejsemål for familier?

Ja, vi oplever især, at Kroatien fungerer godt for familier, der gerne vil have en ferie med overskuelige rammer, smukke omgivelser og mulighed for at skifte mellem strand, by og små ture i nærområdet.

Større børn vil sikkert nyde de gode muligheder for at snorkle eller besøge Dubrovniks gamle bydel, mens de lidt mindre vil elske det krystalklare vand og de mange børnevenlige hoteller. Flyvetiden er dejlig kort (ca. 2,5 timer), og det er jo heller ikke helt tosset, når man skal på familieferie.

Familie hopper i vandet på stranden
Makarska Riviera
Makarska Riviera.

Hvilke strande er bedst i Kroatien?

Makarska Riviera er fantastisk for dig, der gerne vil have klassisk badeferie med smukke strande tæt på byen, restauranter og feriestemning. Det er et sikkert valg, hvis stranden er en vigtig del af din ferie.

Hvilke øer er bedst i Kroatien?

Godt spørgsmål, men hvis du gerne vil opleve det klassiske ø-Kroatien, er Brac og Hvar oplagte steder at starte. De er begge nemme at kombinere med fastlandet, og de giver to ret forskellige ferieoplevelser. På Brac kan du opleve strande, flot natur, gode restauranter og hyggelig, overskuelig stemning i for eksempel Supetar. Hvar er mere stemningsfuld med kultur, historie, natur og lidt mere elegance. Vælg Brac, hvis du vil have en afslappet og nem ferie, og vælg Hvar, hvis du gerne vil have mere atmosfære, mere liv og lidt ekstra wow.

Er Kroatien godt til strandferie?

Er vand vådt og græs grønt? Ja, Kroatien er et rigtig godt valg til en uge eller to på langs ved kysten. Makarska Riviera hører til blandt de mest imponerende badeområder i Kroatien. Særligt Brela og Baska Voda skiller sig ud med deres små, charmerende badebugter, det klare vand og den smukke beliggenhed.

Indrejse og praktisk før afrejse

Når vi hjælper vores gæster med at planlægge rejser til Kroatien, er det ofte mange af de samme praktiske spørgsmål, der går igen: Skal man bruge sit pas? Er der visumkrav? Hvad med euro og mobilbrug? Heldigvis er Kroatien et nemt land at rejse til for de fleste danske feriegæster, og det er en af grundene til, at rejsemålet er så populært.

Kvinde nyder solen og det klare vand i Kroatien

Skal man bruge sit pas i Kroatien?

Ja, du skal altid rejse med gyldigt pas til Kroatien. Passet skal være gyldigt under hele dit ophold.

Skal man have visum til Kroatien?

Nej, for danske borgere kræves der ikke visum ved ophold i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Læs mere om pas- og visumregler i Kroatien her

Hvilken valuta bruger man i Kroatien?

Siden 2023 har Kroatien brugt euro.

Kan man bruge mobilen i Kroatien som i resten af EU?

I de fleste tilfælde kan du bruge mobilen i Kroatien som i andre EU-lande. EU’s roamingregler betyder, at du som udgangspunkt kan ringe, sende sms og bruge data til samme pris som hjemme, så længe dit abonnement følger de almindelige roamingvilkår og fair use-regler.

Det er dog en god idé at tjekke dit abonnement, inden du rejser.

Kan man købe pakkerejser til Kroatien?

Ja, hos Spies sælger vi pakkerejser med fly og hotel til Kroatien. I sommerhalvåret kan du vælge en charterrejse til Kroatien eller selv planlægge din ferie og rejse med rutefly.

Kvinde tager billede med sin mobil af havet i Kroatien

Transport i Kroatien: Sådan kommer du nemmest rundt

Selvom det er nemt at komme rundt i Kroatien, anbefaler vi som regel at vælge én god base og tage udflugter derfra. På den måde kan du kombinere kyst, byer og øer med færge eller lejebil. Her får du de vigtigste svar, hvis du vil planlægge transporten i Kroatien på en enkel og smart måde.

Skal man leje bil i Kroatien?

Nej, du behøver ikke leje bil i Kroatien, men det kan være en rigtig god idé i nogle områder. Bor du i en by eller på en klassisk feriedestination, klarer mange sig fint uden bil. Vil du derimod udforske mere på egen hånd, besøge mindre byer eller kombinere strand med natur og udflugter, giver en lejebil langt mere frihed.

Er det nemt at køre bil i Kroatien?

Ja, i store dele af Kroatien er det nemt at køre bil. Landet har et moderne motorvejsnet, men du skal være opmærksom på, at vejene kan være betalingsveje. Vi anbefaler derfor, at du tjekker ruterne hjemmefra, så du også har et overblik over feriebudgettet.

Er det nemt at tage færge mellem øerne i Kroatien?

Ja, øhop og færger er en helt naturlig del af det at rejse i Kroatien. Vi anbefaler altid, at du tjekker sejlplaner i god tid, hvis færger er en vigtig del af din rejse, især hvis du rejser i juli og august eller vil have bil med.

Knallert i Dubrovnik
Far og datter på paddle board i Split Dalmatia, Kroatien

Kan man trygt tage en taxi?

Ja, vores erfaringer er, at taxichaufførene er ærlige og pålidelige. Det er ikke normalt at prutte om prisen, men du kan altid bede om et prisestimat, hvis du er i tvivl om prisniveauet.

Hvordan er busforbindelserne?

I de store turistbyer som Zagreb, Dubrovnik og i Makarska-området er det let at tage bussen, og der er generelt gode busforbindelser.

Priser og budget i Kroatien

Kroatien er stadig et rejsemål, hvor du kan få meget ferie for pengene, men prisniveauet varierer mere end tidligere. Hos Spies oplever vi især, at forskellen ligger i sæson og område. Rejser du i højsommeren til de mest populære steder, mærker du hurtigt et højere prisniveau. Rejser du lidt uden for sæsonen, eller vælger du en base med lidt mere ro, slipper du ofte billigere.

Solnedgang i Vrsar med udsigt over havnen og øen Sveti Juraj.
Solnedgang i Vrsar med udsigt over havnen og øen Sveti Juraj.

Er Kroatien dyrt?

Kroatien er efter vores erfaring hverken et decideret lavprisland eller specielt dyrt. For de fleste føles prisniveauet rimeligt, især hvis man sammenligner med andre populære sommerrejsemål i Sydeuropa. Det er dog tydeligt, at priserne stiger i de mest efterspurgte områder og i juli og august.

Er mad og restaurantbesøg dyre i Kroatien?

Mad i Kroatien er en vigtig del af ferieoplevelsen, og som oftest er prisen rimelig. I de mest populære kystbyer og på de mest kendte øer er restaurantpriserne som regel højere, særligt midt på sommeren. Men du kan sagtens spise godt mange steder uden at vælte feriebudgettet, især hvis du bevæger dig lidt væk fra de mest turistede steder.

Kan man betale med kreditkort i Kroatien?

Ja, i langt de fleste hoteller og restauranter kan du betale med kreditkort i Kroatien. Vi anbefaler alligevel, at du har lidt kontanter med. Det gør det nemmere i mindre butikker og ved småkøb.

Er drikkepenge normale i Kroatien?

Ja, det er normalt, men det er også frivilligt. Det er kutyme at lægge lidt ekstra, hvis du er tilfreds med servicen.

Vrsar, Istrien.
Vrsar, Istrien.

Her bor du godt i Kroatien

Waterman Supetrus Resort
Family Garden

Waterman Supetrus Resort

Supetar, Brac

Populært familiehotel i frodige omgivelser. Hotellet ligger i gåafstand til den hyggelige havn med butikker og restauranter. De yngste gæster kan glæde sig til besøg af Lollo & Bernie.

Læs mere om hotellet
Boutique Hotel Ani
Adults Only Selection

Boutique Hotel Ani

Makarska, Makarska Riviera

Moderne designhotel for voksne tæt på stranden i udkanten af Makarska. Hotellet er smukt placeret med havet på den ene side og de dramatiske bjerge på den anden.

Læs mere om hotellet
Dubrovnik Palace

Dubrovnik Palace

Dubrovnik

Bo stilfuldt på Lapad-halvøen med en fantastisk udsigt over Adriaterhavet. Restauranter og butikker ligger i gåafstand og centrum i det historiske Dubrovnik ligger blot en kort taxitur væk.

Læs mere om hotellet

Inspiration inden din ferie i Kroatien