Om hotellet
Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa er et populært familiehotel ved havet på den nordlige del af Mauritius. Hotellet ligger på en tange og har en fantastisk beliggenhed på stranden, ikke langt fra Grand Baie.
Cannonier Beachcomber Golf Resort & Spa har en smuk tropisk have med et stort og indbydende poolområde og tilbyder sportsaktiviteter både på land og i vandet. Du kan blandt andet prøve forskellig slags vandsport, leje en cykel, spille tennis eller træne i hotellets moderne motionsrum, og der er også mulighed for at bestille massage. Hotellets personale arrangerer underholdning og aktiviteter for hele familien, og i den internationale børne- og ungdomsklub er der både legerum og spilleværelse.
Hotellet har forskellige restauranter med både internationale og lokale retter, og i barerne kan du slappe af med en kølig drink og nyde de frodige omgivelser. På Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa tilbydes fine værelser med moderne faciliteter og plads til op til fem personer.
Hotellet arbejder aktivt med miljøspørgsmål og har indført en række tiltag med særligt fokus på otte områder, herunder grøn energi, affaldshåndtering og samarbejde med lokale producenter.
Som gæst på Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa er du velkommen til at benytte udvalgte faciliteter på søsterhotellet Mauricia Beachcomber Resort & Spa, som ligger cirka 5 km væk.
Øvrig information
- Bygget: 1997
- Renoveret: 2017
- Bygninger: 1 (hovedbygning) og flere mindre bygninger
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 284
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Mauritius, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Mauritius indfører en turistskat fra 1/10 2025. Skatten er 3 EUR pr. person/nat og gælder for alle gæster fra 12 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 4.










