Rejs til Wien og glæd dig til at gå ombord i spændende historie, kultur, shopping og middelalderlige kvarterer i Innere Stadt. Her har du det hele på ét sted, så her er masser at se og opleve, også selv om du kun er her en weekend.
Måske skyldes det de marengsagtige habsburgske paladser eller ekkoet fra de store komponister Mozart, Brahms og Bach, som stadig hviler over husfacaderne? Faktum er, at Wien lidt føles som en gammel film med blomstrende romantik og violinmusik i baggrunden. En ret lille by med en verdensmetropols historie. Monumenter, historiske steder og berømte caféer – alt ligger inden for et lille område og kan nås til fods.
Kunst i lange baner
Du finder museer og gallerier med alt fra klassisk til eksperimental kunst, anekdoter og mindesmærker om Freud, Klimt, Mahler og Schönberg, kunstfærdige kager og tærter samt åbne markeder, hvor boderne bugner af pølser, oste og sirligt opstillede eksotiske frugter. Og meget, meget mere. Man kan roligt sige, at i Wien mødes fortid og nutid på smukkeste vis.
MuseumsQuartier – Wiens museumskvarter, der er af nyere dato, er med sine ca. en million besøgende årligt en af byens største kulturelle attraktioner. Her findes kunst, arkitektur og dans i verdensklasse, og foruden områdets smukt renoverede bygninger fra kejsertiden er der kommet to futuristiske nyskabelser til, nemlig Leopold Museum og Museum Moderner Kunst Stiftung Ludwig Wien. Adresse: Museumsplatz 1, 1070.
Wien med Spies
I Wien kan du vælge mellem hoteller i forskellige prisklasser, som næsten alle ligger så centralt, at du har gåafstand til flere af byens seværdigheder og attraktioner. Besøg f.eks. operahuset, den botaniske have, Naschmarkt eller nogle af byens utallige museer. Når du bestiller en rejse til Wien med Spies, flyver du med rutefly, hvilket betyder, at du selv kan vælge, om du vil nøjes med en weekend, fire-fem dage, en uge eller måske endnu længere.